GadgetFarvel til plasma-tv og lcd-tv. Japanernes teknologiske landvindinger overgår alle andre. Den ultimative fladskærm, med den såkaldte Oled-teknik, kan blive din om tre år.
Japanska Matsushita, som står bag mærker som Panasonic og Technics, vil om tre år begynde at masseproducere de revolutionerende Oled-skærme og dermed give Samsung kamp til stregen på markedet for krystalklare fladskæme.
Og prisen ventes endda at komme inden for rækkevidde - også hos almindelige lønmodtagere: En 37-tommers Oled skærm kommer til at koste mellem 5000 og 11.000 kr. uden moms.
Oled-teknikken (Organic light-emitting diode) opnår samme lysstyrke som almindelige lcd- og plasmaskærme, men når nye standarder indenfor højopløselighed, reaktionstid (0,01 millisekund) og farvegengivelse.
Desuden vises sort på en Oled skærm som 'rigtig' sort - til forskel fra lcd-skærme. Oled-teknikken gør det samtidigt muligt at lave næsten papirtynde skærme, der som vist nedenfor kan bøjes og endda foldes.

Oled-teknikken bruges i dag i mobiltelefoner og mp3-afspillere.











