FriDengang var det også egne skinnende og kropssnære dragter i syntetisk pink, sølv eller leopardprikker, som vi spredte og spagat’ede ben i, omsluttet af kække, men stærkt overflødige benvarmere og taljestramme bælter.
I dag er det ofte en pulsmåler, skridttæller og distanceskema, vi spejler os og vores resultater i, mens vi sprinter derudad i løb, cykling eller svømning – og ofte i unisex-kostumer med lynformede hjelme, skridtpuder eller klakkende cykelsko uden overflødige detaljer.
Idrætsforeningernes var lagt an på holdorganisering, faste tider og alles deltagelse, men det gjorde aerobic og fitness-kulturen op med
Hør, hvad er der egentligt sket i mellemtiden? Er kvinderne slået tilbage til start, hvor alt idræt foregik på mændenes præmisser? Til tiden før Jane Fondas sexede stænger i benvarmere sparkede vej for en selvstændig kvindegymnastik med egne rammer og regler?

Zumba er en af nutidens mest populære motionsformer for kvinder. Idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard mener, at den røde tråd mellem aerobic dengang og f.eks. zumba i dag, er retten til selv at vælge hvordan og hvornår
Nej, vi er ej: Kvinderne er stærkere end nogensinde repræsenteret i idræt og sport. De sætter fortsat i høj grad dagsordenen selv med hovedvægt på motion og sjov – om det så udmønter sig i ekstremsport, zumba, pilates, løb i skoven, whatever.
Og fællesnævneren for det hele ser ud til at være et stadig større behov for fleksibilitet.
Sådan lyder det fra en af de eksperter, der var med til at sætte det hele i gang, og som nu er klar med et helt nyt aktuelt koncept for vores motion; nemlig Charlotte Bircow.
Læs også: Dansk polo-pige: Mellem penge og passion
“Jeg husker tydeligt, da jeg blev introduceret for aerobic. Jeg dansede i Tivolirevyen om aftenen for at tjene til mine økonomistudier og blev derfor inviteret med til at prøve den nye motionsform fra USA, som Jane Fonda introducerede. Jeg prøvede en killertime, hvor jeg i halvanden time tog høje knæbøjninger. Jeg var helt færdig, men kunne se, at det var et genialt koncept, havde selv fået børn og arme, der var løse og “håndvenlige” at røre ved, og de her øvelser virkede bare! Så i og med jeg er forretningskvinde, tænkte jeg, at det her tror jeg på.”
Bircow var lige blevet alene med to små børn, men brugte nu sine penge på udbetaling af et hus – og til indspilning af sin første video “Aerobic 1”, fortæller hun med et af sine velkendte smil.
Læs også: Nye kajakker til veteranerne
Og der var grund til at smile – også dengang. Ikke mindst hele vejen til banken: “Aerobic 1” bragede igennem, og talonerne til bestilling af videoen bare væltede ind. Resten er historie, for hurtigt efter fulgte “Aerobic 2” og så giga-gennembruddet; videoen “Balder af stål.” Netop denne titel havde hun været nervøs for at bruge, for var den nu lidt for smart? Det mente køberne ikke – den er solgt i 400.000 eksemplarer!
Hvorfor var det lige aerobic og workout, der brød så massivt igennem?
“I min ungdom gik vi til jazzballet og dans. Det (aerobic, red.) var en naturlig følge af det men med en mere enkel koreografi. Og så blev det helt klart et signal om, at kvinderne ville væk fra kødgryderne og ud og vise, at vi kan selv,” siger hun og mener, at gymnastikformen også passede til det forandrede kropsideal for både kvinder og mænd: Nu viste en veltrænet krop, at du har styr på din krop – og dermed på dit liv.

Spinning blev det næste helt store gennembrud på fitnessfronten. Også her var Charlotte Bircow toneangivende
Idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut, som forsker i fitnessbevægelsens historie, siger, at aerobic blev symbolet på en ny form for kvindefrigørelse inden for idrætten:
“Nu fik kvinder lov til brænde energien af i deres egne rum, i eget tøj, til egen musik og for sig selv – på en langt mere aggressiv måde, der passede fint til den karrieremindede kvinde.”
Idræt har altid været udtryk for samfundets udvikling og ændringer, og mens den mandlige idræt afspejlede industrisamfundets normer – at man skulle arbejde i rækker, synkront og afhængigt af hinanden – tog gymnastiktraditionen en ny drejning med aerobic: “Den gjorde op med det æstetiske udtryk i de klassiske gymnastikformer og betød, at kvinder i højere grad definerede deres egen bevægelsesform, der nu skulle være effektiv og mere fokuseret på, hvad man selv ville have ud af det,” siger Kasper Lund Kirkegaard.
læs også: Mød Xenia Kessler: Dansk kvinde i verdensklasse
Han tilskriver dog også aerobics succes, at instruktørerne var så begejstrede. De første pionerer fra Californien var ekstremt dygtige danseinstruktører, der spredte det glade budskab worldwide:
“Der var elementer af glæde, spontanitet, lyst og begejstring og instruktører, der nærmest forelskede kunne tale i timevis om stemningen i aerobickulturen, som helt klart var en stærkt energisk subkultur, der langsomt voksede sig stor. Tidligere var holdningen inden for fitnesstræningen, at det skulle gøre ondt, før det gjorde godt, men nu skulle det også være sjovt.”
Aerobicens hop blev erstattet af det nye Low Impact, High Impact, Heavy Hands med håndvægte, Step up m.v. Men det næste store gennembrud i hele fitnesskulturen skete med spinningen.

“Kvinderne er stærkere end nogensinde repræsenteret i sport og idræt,” lyder det fra kvinden bag bestsellerne Aerobics 1 og 2, samt Baller af stål, Charlotte Bircow
Også her var Charlotte Bircow med sin daværende kæreste Henrik Withen helt fremme i skoene – selv om hun rent faktisk havde grande problemer med at få netop dem, skoene, i klicklåsen ved den første time, husker hun.
Hun var hamrende nervøs, fordi selveste cykelrytteren Jens Veggerby dukkede op, “og da intet så ud til at fungere, tænkte jeg, at dét her går aldrig godt. Men jeg skal love for, at det rykkede og rykkede. Også til Sverige og Norge,” siger hun.
Læs også: Med en baby på Norges højeste bjerg
Bircow havde altså igen fanget tidens nye behov for motion, men var på linje med andre overrasket over, at den i lige så høj grad kom til at appellere til kvinder som mænd. For generelt er der skillelinjer mellem den mandlige og kvindelige idræt.
Kasper Lund Kirkegaard forklarer, at kvinder typisk f.eks. dyrker fitness for at holde sig slanke, mens mænd gør det for at blive mere muskuløse. Og f.eks. løber kvinder i høj grad motionsløb for at holde sig i gang og forblive sunde, mens mænd mere dyrker den klassiske “running” – dvs. ofte med tidsintervaller, mål og træningsprogram.

Den amerikanske skuespillerinde Jane Fonda, blev ansigtet på den tidlige aerobic. Charlotte Birchow var ung og dansede i Cirkusrevyen, da hun første gang prøvede en af de benhårde timer
Men lige nu bliver kvinder også i stort antal tiltrukket af maraton og triatlon?
“Jeg tror, at det stadig især for kvinder handler om, at man prøver sig selv af. Ser, hvad man kan. Men for mange kvinder er det især træningen, det handler om,” siger Charlotte Bircow.
“I dag ved vi bare, at vi yder og præsterer optimalt, når vi er i topform, og vi ved, at den mentale balance er altafgørende for, om vi kan klare de store krav, der stilles til os på alle planer, og derfor er der for mig ikke den store forskel på, om vi vælger triatlon, eller de typisk kvindelige ting som zumba, pilates eller yoga: Det gælder om at styrke os selv både fysisk og psykisk til en barsk hverdag, uanset hvilken idræt, man vælger.”
Læs også: Flere damer på greenen
Eksisterer der så en rød tråd fra aerobicens “revolution” af gymnastikken til i dag?
Ja, og den hedder først og fremmest retten til selv at vælge hvordan og hvornår. F.eks. siger Kasper Lund Kirkegaard:
“Idrætsforeningernes sport og gymnastik var lagt an på holdorganisering, faste tider og alles deltagelse, men det gjorde aerobic og fitness-kulturen op med: Der er ingen stive krav og forventninger om deltagelse, og holdet er ikke afhængig af, at du er med. Fitness handler i høj grad om, hvad der er godt for mig i modsætning til forpligtelsen over for faste hold, tider, steder og andre i gruppen.”

Man får også adgang til de bedste opskrifter, hvis man vil leve sundt, tabe sig eller præstere optimalt, samt adgang til mental coaching, hvis man har brug for at komme i gang eller videre med motionen. Sitet er lagt an på, at man kan benytte alle tilbud 24-7, og hvor end man befinder sig. F.eks. kan man downloade og bruge den mentale coaching, mens man løber i skoven:
“Vi vil alle gerne have frihed, være lykkelige, økonomisk uafhængige, have sunde kroppe og se skidegodt ud. Vi vil også have tid til at komme ud og være sociale. Det betyder, at vi har så travlt hele tiden. Derfor vil vi gerne have tingene lige ved hånden og let tilgængelige,” forklarer Charlotte Bircow om sit koncept.
Tiden vil vise, om det er alle gode gange tre for hende: Hun blev frontfigur med aerobic og workout, så med spinning-bølgen og nu altså med et koncept med den ultimative frihed til at vælge præcist den motion, den mad eller de gode råd, vi har brug for lige nu: What a feeling!
Læs også: Lys fremtid for kvindernes ultimative golf-dyst











