Den europæiske hold var ellevilde af begejstring over den nyligt vundne sejr i Killeen Castle i Irland. Holdånden er noget helt central for Solheim Cup, der med sine kun 21 år er en meget ung turnering sammenlignet med pendanten hos mændene, Ryder Cup, som blev spillet for første gang i 1927.

9.11.2011 tekst: Astrid Ellemo foto: Tristan Jones

Lys fremtid for kvindernes ultimative golf-dyst

FriMændene har Ryder Cup, kvinderne har Solheim Cup. Hvert andet år mødes verdens bedste europæiske og amerikanske golfspillere for at dyste om den ultimative holdsejr. Kun en dansker har indtil været med på holdet, nemlig Iben Tinning.

Da holdkaptajn Laura Davis fra England løftede glaspokalen i Killeen Castle, Irland, 25. september i år, var det opfyldelsen af en drøm for 12 kvindelige europæiske golfspillere. For første gang siden 2005 vandt europæerne nemlig over de stærke amerikanere i Solheim Cup – kvindernes Ryder Cup, og mere end 100.000 tilskuere jublede for Europa.

Solheim Cup har nu eksisteret i 21 år, og interessen bare stiger og stiger 

Solheim Cup har nu eksisteret i 21 år, og interessen bare stiger og stiger, fortæller Mark Casey, direktør for LET (Ladies European Tour) og afviklingen af Solheim Cup til Weekend.



“Selv om det er svært at være en tro kopi af Ryder Cup med kun 21 år på bagen, nyder Solheim Cup stor international bevågenhed og respekt. Den finansielle krise til trods nyder vi en passioneret opbakning,” siger Mark Casey.

Læs også:
Genial løsning for alt for travle golfspillere
Her er ekspertens Golf-træningsprogram
Hybridkøllen er et »must« for golfspilleren

Interesse for 2013

Fremtiden for Solheim Cup tegner derfor lys, da der allerede nu ifølge Mark Casey er vist ekstrem stor interesse for den næste turnering i Colorado i 2013. Samtidig har mange lande allerede lagt billet på at være fremtidig værtsland, da markedsføringsværdien forbundet med turneringen er vigtig.

“Vi fik bekræftet under årets turnering, at Solheim Cup fortsætter med at vokse år for år, ligesom kvindegolfen generelt i Europa er i vækst,” fortæller Mark Casey, som selv har spillet golf fra juniorstadiet og ligger i handicap 6.

Solheim Cup fortsætter med at vokse år for år, ligesom kvindegolfen generelt i Europa er i vækst 

Den eneste danske golfspiller, som har prøvet kræfter med Solheim Cup, er Iben Tinning. Hun var med i 2002, 2003, 2005 og 2007 og husker særdeles godt, hvordan det var at være med.

“Det er jo helt speciel følelse, når man – i stedet for at stille op for sig selv – spiller for et hold. Holdgejsten er helt unik, og der er et fedt kammeratskab, hvor man kæmper for det samme,” siger Iben Tinning, som ville ønske, at andre danske spillere fik lov til at prøve det, da det er en god læreproces.

“Man er under et helt andet pres, hvor sejren er virkelig vigtig – ikke blot for en selv, men for LET og Europa i det hele taget. Man lærer en hel masse om sig selv, og det er kæmpestort at opleve 100.000 mennesker heppe på en i tre dage,” husker Iben Tinning.

Det amerikanske hold er generelt meget stærkt, da LPGA-touren står stærkere rent pengemæssigt og derfor tiltrækker de bedste spillere fra hele verden. Da Iben Tinning var på holdet, var sejren på Barsebäck i 2003 derfor en enestående oplevelse.

“Amerikanernes bundniveau ligger meget højere end europæernes, og når man konstant møder verdens bedste spillere, hæver det også ens eget bundniveau. De er vant til bedre baner og bedre greens, så de putter bedre, end vi gør,” siger Iben Tinning, som en forklaring på, hvorfor USA har vundet størsteparten af turneringerne. Og hvis hun skal komme med et råd til de nye, håbefulde spillere, må det være træning, træning og atter træning, så ens bundniveau kommer højere op.

Danske topspillere

35-årige Karen Margrethe Juul, som vandt Nykredit Masters i 2006, er en af de få andre danske topspillere, som har været tæt på at blive udtaget til Solheim Cup. Det var i 2007 – året efter hendes superår i 2006. Hun var så tæt på, at der blev taget mål til tøj til hende, og hun begyndte “at lugte blod,” som hun selv udtrykker det.

“Kommer man med på Solheim Cup-holdet, har man opnået noget af det helt store. Desværre blev mine resultater i året, hvor jeg skulle kvalificere mig, ikke gode nok til, at jeg blev udtaget,” siger Karen Margrethe Juul, som dog har været med flere gange som hjælper under Solheim Cup og derfor har et godt kendskab til turneringen.

“Der er en fantastisk stemning, og det er sjovt at opleve det begejstrede publikum udklædt med flag i ansigterne og sjove hatte. De minder lidt om de danske roligans, så enorm positiv og entusiastisk er stemningen,” siger Karen Margrethe Juul, som er enig med Iben Tinning i, at majoriteten af amerikanske sejre skyldes, at LPGA er bedst til at tiltrække topspillere fra hele verden, samt at der er flere penge på denne tour.

Læs også:
Dyne-Larsen bruger formue på jysk super-golfbane
Klar til Indian Summer på golfbanen?
Kinesisk golfboom for de nyrige


borsen statistik bnt
Kategorier
Golf
Se også
- Flere damer på greenen
- Fire fede damegolfture
- Golfmesterværket ved Paris
Fakta
Fakta: Solheim Cup

Navnet Solheim Cup kommer fra den norskfødte grundlægger af udstyrsmærket Ping, Karsten Solheim, der ønskede, at kvinderne skulle have en turnering ligesom mændene, hvor de bedste europæiske kvinder skulle møde de bedste amerikanske kvinder.

Modsat Ryder Cup, som har en lang glorværdig historie tilbage til 1927, blev den første Solheim Cup spillet i 1990, hvor der kun var otte spillere på hvert hold.

Turneringen fandt sted i Lake Nona Golf Club i Florida, og det amerikanske hold vandt – hvilket de har fortsat med indtil 1996, hvor de udvidede succesraten til også at vinde på udebane – en ganske imponerende bedrift, da de ikke er vant til det barske klima på de nordeuropæiske baner. Fra 2005 og frem til sidste år har amerikanerne atter haft overtaget, men ved den 11. turnering i sidste måned i Killeen Castle i Irland måtte de for første gang i otte år se sig slået med resultatet 15-13 af det europæiske hold.

Solheim Cup afholdes hvert andet år, og formatet har skiftet en del gennem årene, men for det meste spilles der foursome, singles og four-ball.

Indtil videre har USA, England, Sverige, Skotland og Irland lagt baner til turneringen.


Fakta: Næste Solheim Cup

■ Du kan allerede nu bestille billet til næste Solheim Cup, der finder sted den 13.-18. august 2013 i Colorado Golf Club i Colorado, USA.

■ Den billigste ugebillet koster ca. 680 kr. Se mere på www.sol- heimcup.com

Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste