Putting med kun højre hånd på køllen kan forbedre evnen til at sende bolden af sted med den ønskede hastighed. En væsentlig faktor for succes på greenen. Foto: Nicolai Lorenzen.

12.10.2011 tekst: Jesper Kjærbye

Den gyldne fornemmelse på greenen

FriDenne uges golfinput handler igen om putting. Og nærmere bestemt om en øvelse, der kan hjælpe til, at man hyppigere rammer den helt rigtige hastighed. En betydelig udfordring for mange golfere og en meget vigtig faktor for succes på greenen.

Et putt læst rigtigt er altid læst med tanke på en given hastighed. Rammer man ikke den hastighed, så kan man starte bolden nok så meget på linjen. Bolden vil alligevel misse hullet!

Thomas Bjørn holder også af øvelsen. Danmarks bedste golfer gennem tiderne anbefalede i hvert fald i et nyligt videotip at puttetræne med én hånd ad gangen  

Dagens øvelse handler temmelig rendyrket om hastigheden, hvormed man sender bolden af sted med putteren. Den er allerbedst egnet til de golfere, der bruger en putter, som ikke støttes mod overkroppen.

Øvelsen vil formentlig hjælpe dig, hvis du ikke føler dig så skarp; ligesom den har hjulpet rigtig mange andre golfere. I øvrigt inklusive en række af verdens bedste udøvere af dette herlige spil. Golffænomenet Tiger Woods har f.eks. i årevis brugt dagens øvelse som en af to favoritøvelser til putting. Den anden er tidligere fremhævet på denne side.

Læs også:

Bygerne på golfbanen kan bare komme an!
Hybridkøllen er et »must« for golfspilleren
Genial løsning for alt for travle golfspillere

Dårlig rytme

Problemer med at dosere hårdheden, hvormed man rammer golfbolden med putteren, stammer ofte fra en dårlig rytme i svinget. Det ses enten som en tøvende bevægelse hen mod boldtræffet eller en så kraftigt accelererende bevægelse, at der reelt bliver tale om et slags ”spjæt” eller i hvert fald et betydeligt stød hen mod bolden.

Dagens anbefalede øvelse går i al sin enkelhed ud på at putte med højre arm alene (hvis man er såkaldt højrehåndsgolfer). En ren underhåndsbevægelse kan man sige…

Mærk friheden i bevægelsen, den herlige rytme og se bolden stoppe tættere på målet 

Stil normalt op til bolden med begge hænder på putteren og tag dernæst venstre hånd på ryggen. Putt på kryds og tværs af en green og fokuser mest på at trille bolden den rigtige længde.

Med kun én arm til at bære putteren vil de fleste helt automatisk lade den svinge mere frit og med den ønskede jævne acceleration hen mod boldtræffet. Kontrollen over den længde, bolden triller, forbedres typisk hurtigt ad denne vej.

Videotip

Thomas Bjørn holder tilsyneladende også af øvelsen. Danmarks klart bedste golfer gennem tiderne anbefalede i hvert fald i et nyligt videotip at puttetræne med én hånd ad gangen. Han sagde blandt andet følgende om de to hænders job i puttebevægelsen:

”Jeg føler, at man har sigtet (kontrollen over retningen, red.) i den venstre hånd og hastigheden i den højre.” Det vil måske overraske mange, at retningen på puttene faktisk også hyppigt bliver bedre, når man træner med kun højre hånd på putteren. Og det sker endda med et sving af putteren, der for mange vil føles ”lidt løst i det”. Som om man giver slip på en stor del af kontrollen. Det er stof til eftertanke, hvordan en sådan frihed – en slags ”opgiven” af kontrol – paradoksalt nok ofte fører til, at kontrollen over bolden netop øges!

Putt på denne måde indtil den nye – og forhåbentlig gode – fornemmelse er indfanget. Tag herefter dit normale greb med begge hænder på putteren, men søg den samme fornemmelse, som da du kun havde én hånd i brug. Lad blot den venstre hånd være en støtte undervejs og ”bliv i højrehåndsfornemmelsen”, som på mange måder minder om et underhåndskast…

Mærk friheden i bevægelsen, den herlige rytme og se bolden stoppe tættere på målet. Og nyd så de mindre tal på scorekortet i fulde drag!

Læs også:

Dyne-Larsen bruger formue på jysk super-golfbane
Golf-tips fra cheftræneren
Test: Drivers til de kræsne

borsen statistik bnt
Kategorier
Golf
Se også
Succes på greenen
De lange putteres hattrick
Tørresnor giver succes på greenen
Fakta
FAKTA: Sådan gør du-boks

1. Stil op og tag fat
på putteren, som du plejer. Fjern dernæst venstre hånd fra køllen og hold denne hånd på ryggen.

2.
Få lidt fornemmelse for opgaven med nogle prøvesving uden bold.

3. Putt en bold på kryds og tværs af en green med fokus på kontrol over længden, som bolden trilles.

4. Prøv efter lidt tid at sætte venstre hånd tilbage i den sædvanlige position på putteren, men putt videre med samme fornemmelse, som var det stadig kun højre, der havde fat. Altså med en ren ”højrehåndsfornemmelse”, som svarer en del til at lave et stille underhåndskast – blot med siden til.

5. Er fornemmelsen svær at fange, så prøv simpelthen at trille et par bolde henover greenen med et blidt underhåndskast. Og ”stjæl” så denne fornemmelse af højre hånds arbejde til selve puttesvinget.
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste