FriMed den danske vindmølleproducent Vestas som partner og hovedsponsor har den australske hardcore-sejler med det dansk klingende navn Paul Larsen sat sig som mål at blive den første, som kommer til at sejle over 60 knob i timen for sejl.

Det svarer til godt 111 kilometer i timen. En for traditionelle sejlere i enkeltskrogsbåd frygtindgydende hastighed.

Vestas Sailrocket er et fartuhyre 

Paul Larsens båd, som er døbt Vestas Sailrocket, er et fartuhyre. Det har taget halvandet år at bygge den på en af vindmøllekoncernens fabrikker i England med et team af bådebyggere og konstruktører, som har et godt udgangspunkt for at beskæftige sig med avanceret sejlads, nemlig en dyb viden om vindenergien. Holdet har endvidere fået god hjælp tilført fra Instituttet for Ship Design ved Southampton University.

Vestas Sailrocket, VSR2, er den anden båd iVestas-projektet med at designe en båd, der udelukkende skal kunne sejle stærkt.

For 41-årige Paul Larsen er projektet realiseringen af en drengedrøm. Som knægt lavede han modelskibe, og fascinationen af sejlkonstruktioner har holdt ved siden. Faktisk mener han, at han med den nuværende båd nu, er tæt ved at nå målet. Den nuværende Vestas Sailrocket er nummer to. Den første Sailrocket blev smadret indtil flere gange.

Læs også:
Danmarks første yachtgarage
Flot til søs uden egen båd
Ekstremsejlere jager sponsor-millioner

Paul Larsen var med, da den i høj fart lavede en veritabel kolbøtte, og Paul Larsen vedkender sig da også, at hans forehavende ikke er ganske ufarligt. Man risikerer faktisk at sejle ind i en delfin eller en sæl, som ikke opdager båden, før det er for sent.

Paul Hansen er glad for sin ny båd.

»Man ved, man har lavet noget godt, når man forlader båden og vender sig om for at kaste endnu et blik på den,« siger han.

Vestas Sailrocket er mere i slægt med flyvemaskinernes og vindmøllernes vinger end med traditionel sejldug 

Karakteristisk for Vestas Sailrocket er et fast vingesejl, som teknologisk er mere i slægt med flyvemaskinernes og vindmøllernes vinger end med traditionel sejldug .

Vestas Sailrocket ligner da heller ikke nogen konventionel båd, snarere en slags flyvemaskine eller en voldsomt opskaleret windsurfer. Og Paul Larsen omtaler da også gerne sig selv ikke som skipper, men som pilot.

Set i forhold til gængs bådebyggeri ligner Vestas Sailrocket 2 til forveksling en forvokset fyldepen med andefødder.

Første testsejlads fandt sted i Namibia i Afrika, fordi man her finder de optimale betingelser, nemlig masser af vind og ingen sø, som kan sænke hastigheden. Her nåede sejlraketten op på 40 knob, men båden er kun tre uger gammel, og der forestår en del finpudsning, før hastigheden kan sættes op. Et væsentligt element er, at båden kan tåle en kuldsejling eller et havari, når den kommer op på de ekstreme hastigheder.

»Det var fint, vi nåede derop, for det viser, at vi har designet den til at sejle stærkt, mellem 50 og 60 knob, siger Paul Larsen.

Vestas Sailrocket er designet til at skabe sin egen vind. Den kan sejle op til tre gange vindens hastighed, fordi den skaber sin egen vind.

Det er da også konstruktionsprincipperne for windsurferen, som ligger til grund for det banebrydende aerodynamiske design, som udelukkende handler om at komme til at sejle så stærkt som det er menneskeligt og sejlteknisk muligt uden anvendelse af tilført energi fra andet end vinden. »Her er ingen komfort o bord overhovedet,« understreger Paul Larsen.

Når båden sejler stærkt, kan man sige, at den ikke sejler på vandet, men skøjter hen over det 

Vestas Sailrocket, VSR2, er projektets nummer to båd. Den første blev bygget i 2002. I den mellemliggende periode er hastighedsrekorden steget med 9 knob eller 20 pct. Den ny er konstrueret, så den kan slå den nuværende verdensrekord, som indehaves af den franske monstertrimaran Hydroptère og som er på 56 knob.

Det kræver ifølge Larsen ikke nogen voldsomt dyr eller kompleks båd at slå den rekord, men da djævelen som bekendt i projekter af denne art ligger godt gemt i detaljen, er der ikke meget traditionelt bådebyggeri over Vestas Sailrocket 2. Den ligner en forvokset fyldepen med andefødder. Når båden sejler stærkt, kan man sige, at den ikke sejler på vandet, men skøjter hen over det.

Det helt grundlæggende designprincip er, fastslår Paul Larsen, at hvis man bare bygger en båd, som er lige som alle de andres, så slår man aldrig nogen rekorder. Men det har også været nødvendigt med kompromiser. Båden skal kunne pakkes med i en 40 fods container – og så kan den ikke vende som en traditionel sejlbåd og sejle den anden vej.

Paul Larsen er en erfaren sejler, som har en bred erfaring med de hurtige trimaraner. Han har bl.a. i 2002 sejlet England og Irland rundt på en enkelt dag. Det var en tur på knap 600 sømil, som blev gennemført med en gennemsnitshastighed på hele 29 knob.

Rekordprojektet, troede han, skulle tage mellem to og tre år at realisere.

»Nu er der gået ti år, og vi er slet ikke færdige endnu,« siger den australske sejler med det skandinaviske navn. Han kan dog ikke på stående fod afgøre, om de er svenske eller danske.

Herhjemme er har Tuco Yeachtværft lige konstrueret sin egen version af en trimaran ligeledes på 40 fod. Da Børsen Maritim var med på en prøvetur ud for Faaborg med skipper Jesper Bang, nåede båden, Carbon3, op til 30,7 knob. Men ifølge Jesper Bank er der meget mere fart at hente, når besætningen først får båden ind under huden.

Læs også:
Børsen finder vandvejen til Berlin
To en halv gange Jorden rundt - blev otte min. forsinket
Historisk nyt fra Danmarks maritime vugge