FriHavnen mellem fjord og hav i hjørnet af Nordsjælland giver gode muligheder, fordi man kan gå ud i smult vand på fjorden, når det blæser i Kattegat. »Vi bliver aldrig færdige,« siger havnefogeden om havnens voldsomme forandringsproces.

Det gode skib Fulton gæster Hundested Havn, dagen efter at Børsen Weekend aflægger visit i havnen ved Isefjordens munding til Kattegat. Og i løbet af sommeren kommer skoleskibet Georg Stage på besøg i havnen, hvor omegnens unge får mulighed for at få nærkontakt med den gamle fuldrigger og undersøge, om søens barske liv er noget for dem.

Hundested er også lystsejlernes lille mekka i det yderste nordlige hjørne af Sjælland 

Ingen tvivl: Hundested er en rigtig dansk søfartsby, hvor hærdebrede fiskere, travlhed omkring færgeoverfartens Hundested-Rørvigs færgeleje og aktiviteten omkring en større nyudviklet industrihavn sætter sit umiskendelige maritime præg på lokalområdet.

Hundested-Rørvig-færgerne sejler frem og tilbage, frem og tilbage... over indløbet til Isefjorden.

Men Hundested er også lystsejlernes lille mekka i det yderste nordlige hjørne af Sjælland. Og hvis man ikke har været på besøg i havnen i længere tid, så vil man blive overrasket over, at den slet ikke er så lille mere, ligesom der på land er en helt anderledes aktivitet med butikker, cafeer, bryggeri, gallerier m.v., end det var tilfældet bare få år tilbage.

Læs også:
Maritim ingeniørkunst får bedre danske kår
To en halv gange Jorden rundt - blev otte min. forsinket
Superkokke skifter til superyachter

Forklaringen på forandringerne giver havnefoged Søren Brink, der selv er lidt af en søulk, da hans oprindelige maritime baggrund stammer fra et ophold som elev på skoleskibet Danmark, som han var på togter med på de store have og til eksotiske havne så som St. Thomas på US Virgin Islands – de tidligere Dansk Vestindiske Øer.

Hundested Havn er ifølge ham et privatejet interessentselskab med 150 lokale interessenter. Selskabet har i modsætning til mange andre steder i landet, hvor nye marinaer er blevet lagt væk fra byerne og de oprindelige lokale maritime miljøer, satset på en ambitiøs integreret udvikling af både industrihavn, fiskerihavn og lystbådehavnen. Alt sammen foretaget på én gang!

Cafeerne byder sig til med kaffe, øl og sandwich – serveret fra stævnen af en Folkebåd.

For lystbådehavnens vedkommende er det blevet til det, der nu hedder Hundested Ny Fritidshavn, der er fordelt tre steder i havneområdet – den »gamle« lystbådehavn i det inderste havnebassin i nærheden af Hundested-Rørvig-overfartens færgeleje, fiskerihavnen, med lystbåde på den ene side og fiskekuttere på den anden og et nyt havnebassin til lystbåde op mod det udfyldte industrihavneområde.

Søren Brink fortæller, at der i den »gamle« lystbådehavn er plads til 150 fartøjer, og at fiskerihavnen kan tage 50 lystbåde. Dertil kommer, at der nu ved en ny bro i det »nye« havnebassin kan ligge 50 lystbåde – pladser, som stort set er udsolgt. Planen er, at der her successivt skal udvides med yderligere 100 pladser, så Hundested Ny Fritidshavn kommer til at rumme i alt 350 pladser.

»Hvornår bliver Hundested Havn færdig?, lyder et ofte stillet spørgsmål til havnefogeden, som svarer:

»Det gør den aldrig«.

Det er mantraet, som Søren Brink arbejder efter. Det gælder ikke bare søværts-aktiviteterene for lystbåde, men også aktiviteterne omkring fiskerihavnen og industrihavnen. Dertil kommer, at det også har betydning for aktiviteterne på land, hvor nye virksomheder omkring havnen kommer til og giver et ekstra tvist til den charme, som den er kendt for fra gammel tid.

Hvis man ikke har været på besøg i havnen i længere tid, så vil man blive overrasket  

Søren Brink indrømmer, at den integrerede havn med både lystfartøjer, fiskekuttere og større fragt/containerskibe som udgangspunkt gav ham lidt søvnløse nætter. Men i takt med, at udviklingen af havnen gennem årene er skredet frem, er han sikker på, at det har været en ideel løsning.

Der er nok af fiskefærdigvarer at vælge imellem for havnens mange strøggæster og landliggerne i det omgivende sommerland.

»Det var en helt bevidst beslutning, at havnen skulle udvikle sig sådan,« lyder det fra Søren Brink, som tilføjer, at hvis de forskellige typer folk med tilknytning til havet har respekt for hinanden, så kan det godt lade sig gøre. Og den respekt har efter hans sikre overbevisning været til stede i Hundested.

Hundested har ikke bare som tidligere en, men flere fiskehandlere med både alt frisk fra havet og færdigvarer til at nyde på kajen.

»Dyre lystbåde og fiskekuttere kan godt ligge ved siden af hinanden,« understreger han. Integrationen betyder ifølge ham også, at havnen er meget fleksibel over for brugerne, som efter behov kan flytte fra et sted til et andet.

Søren Brink er helt bevidst om, at han har en attraktiv vare for danske lystsejlere. Derfor stillede han også op ved dette års bådudstilling i foråret i Bella Center.

»Hvad skal du sælge?« lød spørgsmålet fra udstillingsarrangøren.

»Bådpladser« replicerede havnefoged Søren Brink med klar og malmfuld skipperrøst.

Havnen har flere gallerier, hvor den maritimt inspirerede kunst springer i øjnene.

Efter akkvisitionsarbejdet på Bella-udstillingen har der ifølge ham været omkring 25 forespørgsler om liggeplads i Hundested Ny Fritidshavn, hvor 10-15 stk. er blevet realiseret med det resultat, at bådejere har flyttet deres båd til »havnen mellem hav og fjord«, som man kan beskrive Hundested.

Der er ifølge Søren Brink en tendens til, at bådejerne skifter til større både, som der ikke altid er plads til i den havn, hvor de ligger – f.eks. i Øresund eller i havne længere nede i Isefjorden og Roskilde Fjord. På den front er der ingen smalle steder i Hundested Ny Fritidshavn, som kan tage lidt af hvert i bredden.

Cockpitteltet er spændt ud og der er dømt frivagt om bord på en sejlbåd i Hundested Havn.

»Hundesteds beliggenhed ved hav og fjord giver sejlerne flere muligheder, da de kan gå ud i smult vand i fjorden, hvis det blæser stærkt i Kattegat,« forklarer Søren Brink, og tilføjer, at de så kan stikke ud i det store hav, når vejret er til det, eller turen går mod mål længere væk – f.eks. i forbindelse med den årlige ferietur.

Lang »transportsejlads« – som det hedder i den maritime jargon – nede fra Isefjorden og Roskilde Fjords havne for at komme ud i Kattegat er ifølge Søren Brink et godt argument for at flytte båden til Hundested, hvor havet ligger lige om hjørnet.

Både fritidsfiskerne og erhvervsfiskerne trives side om side med lystsejlerne i Hundested Havn.

På den anden side er en times kørsel i bil fra f.eks. en bopæl nede ved Øresund ikke noget, som bådejere ser som et problem, når de bare kommer til et charmerende maritimt miljø, som Hundested i stigende grad kan byde på.

Læs også:
Danmarks ypperste sejlerpiger
Fra toldkrydser til familiehybel
Sejlernes ø-himmerige