FriKalle Sauerland er manden bag de seneste års mest spektakulære boksebrag, og lørdag d. 7. maj sender han folkekære Brian Nielsen tilbage i ringen. Men hvem gemmer sig egentlig bag den glatte facade, spurgte vi boksepromoteren, som vi satte stævne i en millionvilla lidt uden for Hamborg.
Så sidder han der i spotlyset. Igen. Adrenalinet pumper, kropstemperaturen stiger, og en følelse af spænding breder sig i hele hans krop. Han slikker sig om munden. Læberne er tørre. Tungen glider ud og ind. Kan ikke stoppe den.
Der er da klart nogle brodne kar i denne her branche, men det er der jo alle steder, hvor sport og forretning tørner sammen
Hver gang, han ser op, står de der som frådende hunde. De er kommet for at få hver deres. Alle vil have en bid af ham. Næsten 100 journalister, tv-folk og fotografer er dukket op, og forventningerne er store. Det er nu, det gælder. Kom så, Kalle.
Kalle Sauerland er vokset op hos sin mor i London, men har også gået på privatskole i Schweiz. I dag bor han sammen med sin hustru, Nathalie, og familiens to drenge i en forstad til Hamborg.
En enkelt slurk vand, og han er på. Kalle Sauerland ser op fra bordet og ud i det svage lys. Han forsøger at fokusere på nogle af de mange øjne, der følger ham nede fra tilskuerrækkerne i Koncerthuset i DR-Byen. Han åbner munden og siger det, han skal. Resten er let. Han overlader scenen til dagens to hovedpersoner, bokserne Brian Nielsen og Evander Holyfield.
I flere måneder har boksepromotor Kalle Sauerland gået rundt med planer om at føre netop denne kamp ud i livet. Og nu er det snart så vidt. Brian Nielsen slentrer ind på scenen til tonerne af sin kendingsmelodi: »Always Look On The Bright Side Of Life.«
Læs også:
Dansk cocktailkultur smedet i stål
Hatten er tilbage på toppen
Politik er det nye rock'n'roll
Pressemødet er i gang, og Kalle Sauerland griner. Det gør han gerne. Han synes jo, det er sjovt. Boksning er måske nok en voldelig og barsk sport, men for Kalle Sauerland er det en leg – og benhård business. Den perfekte kombination.
Da pressemødet lakker mod enden, har Kalle Sauerland givet ni interview. Han kender de fleste af journalisterne. Det er de samme, der kommer hver gang, og Kalle Sauerland ved godt, hvad de er ude efter. De vil have slagkraftige citater, og det får de. Fotograferne får også deres del – Sauerlands kendte tandpastasmil. Sådan.
Kalle Sauerland træder ind i sin dagligstue. Stadig med et stort smil på læberne. Den 33-årige gavflab og boksepromotor er gået med til at lade Pleasure komme på besøg hjemme i villaen, der ligger i velhaverforstaden Blankenese lidt uden for Hamborg. Umiddelbart et meget nobelt og friseret kvarter, så hvad laver han dog her?
»Ja, det må du nok spørge om. Jeg er nok den mest malplacerede person i hele området. Faktisk er den vej, vi bor på, den dyreste adresse i hele Tyskland,« fortæller han og viser rundt i det 600 kvadratmeter store hus.
At følge i sin fars fodspor er utrolig svært
»Engang imellem kan jeg da godt savne min ungkarlehybel i London, hvor jeg boede med en pub som nærmeste nabo og en kinesisk restaurant ikke langt derfra,« siger han og banker lidt på et vindue.
»Kan du se dem her? Det er altså ikke bare helt almindelige vinduer. De er skudsikre,« siger han.
Vi går videre rundt i huset og ind i fitnesslokalet, hvor Kalle Sauerland hver morgen kl. 05.30 træner en times tid, før han vækker sin hustru, Nathalie, og parrets to børn på henholdsvis 10 og to et halv år.
Fra lokalet kan man se ud i den parklignende have, hvor et stort legeland i træ er ved at blive sat op. En gave til familiens mindste, lille Nik, fra Kalle Sauerlands far, den legendariske boksepromotor Wilfred Sauerland.
»Jeg regnede jo ikke med, at det ville være så stort. Jeg så bare et billede af det juleaften, og et par dage senere kørte der så et par lastbiler op med al udstyret i. Det er helt vildt,« siger Kalle Sauerland og tager sig til hovedet.
Brian Nielsen går i ringen mod Evander Holyfield på Lørdag d. 7. maj i DR ´s Koncerthuset i København.
»Typisk min far. Det kan ikke blive stort nok.«
Rundt om haven er der sat et kraftigt hegn op, ligesom der er overvågningskameraer og sikkerhedsfolk, der døgnet rundt søger for at holde øje med »alt og alle,« som Kalle Sauerland formulerer det.
»Det har selvfølgelig noget at gøre med det kvarter, vi bor i, men jeg er også i en branche, hvor man tager sikkerheden meget seriøst. Af og til har jeg f.eks. med nogle folk at gøre, der godt kan være lidt grove i det,« siger Kalle Sauerland og griner, da jeg spørger, om der er mange gangstere i boksebranchen.
»Ha, ha, ja, det kan du godt kalde dem.«
Men er du også selv en gangster?
»Jeg har aldrig været i fængsel,« lyder svaret.
Kalle Sauerland er en glad dreng. Det har han altid været, bedyrer han. Lige siden barndomsårene i først Tyskland, England og senere Gstaad i det sydvestlige Schweiz, hvor han gik på en amerikansk skole sammen med »en masse andre rige børn, der var vokset op med en guldske i munden.«
»Min far var meget velhavende og havde bl.a. tjent sine penge i Afrika, hvor han ejede en række fabrikker, der lavede udstyr til flaskeindustrien. Senere blev han boksepromotor og fik stor succes i Tyskland og USA.«
Det stod hurtigt klart for ham, at han ville gøre karriere i sportens verden
Under hele Kalle Sauerlands barndom pendlede faderen frem og tilbage mellem Afrika og Europa, så Kalle Sauerland synes faktisk, at han havde et ret godt og nært forhold til sin far. Men ægteskabet til Kalle Sauerlands mor, den svenskfødte tidligere model Karina Sauerland, knagede.
Forældrene havde mødt hinanden i London, så da Kalle Sauerland var færdig med grundskolen i Schweiz, flyttede de atter tilbage til den engelske hovedstad, hvor familien flyttede ind i et stort hus i velhaverforstaden Hampstead. Året efter blev forældrene dog skilt, og det skulle vise sig at blive begyndelsen på »de sværeste år af mit liv,« husker Kalle Sauerland.
»For at komme ind på en engelsk skole skulle jeg terpe latin en hel sommerferie. Det var forfærdeligt. Og da jeg endelig kom i skole, grinte alle de andre elever af mig, fordi jeg havde sådan en kraftig amerikansk accent. Så jeg baksede med sproget i en del måneder og lød nok mest af alt som en australier. I dag synes jeg selv, jeg har en typisk »North London cockney-accent,« vurderer Kalle Sauerland.
Som alle andre 12-årige drenge var det selvfølgelig fodbolden, der trak i ham. Han elskede de lokale helte i Tottenham Hotspur og så alle deres kampe. Den dag i dag har han endnu sit sæsonkort til den samme plads bag målet, som han har haft i over tyve år.
Det stod hurtigt klart for ham, at han ville gøre karriere i sportens verden, men talentet var måske mere til det handelsmæssige end til en aktiv karriere på grønsværen, så i en alder af 18 år meldte han sig til et grundkursus på en handelshøjskole. Der blev han dog kun i et enkelt år.
»Jeg indså, at jeg ikke kunne lære det, jeg gerne ville, på en skolebænk. Jeg skulle ud i den virkelige verden, så jeg skiftede i stedet til en anden uddannelse, hvor der bl.a. var tre længere praktikophold inkluderet,« husker Kalle Sauerland, der bl.a. kom i praktik på den tyske tv-station RTL, hvor han snusede til køb og salg af tv-rettigheder – en boomende branche.
Jeg investerer rigtig meget i denne sport, og jeg bekymrer mig om alle de boksere, jeg har med at gøre
»Det var lige mig, og jeg var slet ikke i tvivl,« siger Kalle Sauerland og tilføjer, at han bl.a. havde fundet inspiration i en bog, han var faldet over ved lidt af en tilfældighed.
»Den hed: »What They Don’t Teach You At Harward Business School« og var skrevet af en fyr, der hed Mark McCormack. Det var ham, der havde startet International Management Group (IMG), og han blev på det tidspunkt betegnet som »den mægtigste mand i sport.« Han blev på alle måder mit idol, så jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at komme ind i hans virksomhed.«
Ad snørklede omveje, via netværk og med en god portion held lykkedes det Kalle Sauerland at få foden indenfor i IMG’s engelske afdeling, hvor de var specialister i køb og salg af tv-rettigheder til fodbold samt markedsføring af store internationale fodboldhold. Han blev ansat som trainee til en ugentlig gage på godt og vel 500 kr. Men så var det, at den snu Kalle Sauerland slog til med al den frækhed, han havde med sig hjemmefra.
Her ses Kalle Sauerland med sin superbokser Mikkel Kessler.
»Jamen, ved et tilfælde ser jeg et papir ude i printerrummet, hvor der under mit navn står: »Marketing manager, Players Division.« Men det var jeg jo ikke. Slet ikke. Jeg var bare trainee, men lige der, i det sekund, siger jeg ikke noget. Jeg går bare med ind til det chefmøde, hvor nye ansatte bliver præsenteret.
Tænk på, IMG var jo allerede dengang en kæmpe virksomhed med masser af ansatte, så der er ingen, der bemærker noget, da mit navn og den fede titel bliver læst op. Jeg rejser mig bare op og siger lidt om, hvilke planer jeg har. Og der sker ingenting.
Folk sidder bare og nikker. Så straks efter at mødet er slut, spæner jeg tilbage til min plads, ændrer min titel på min e-mail-signatur og får sendt en besked til sekretæren om, at jeg skal have nye visitkort. Er det ikke sindssygt?« næsten råber Kalle Sauerland og rykker helt frem på stolen.
Jeg er ikke nogen gangster. Det er jeg ikke. Jeg er træt af det image, boksesporten har
»Det var jo ikke til at fatte. Først et par uger senere møder jeg den chef, som har ansat mig, og da han hører om min nye titel, siger han bare: »Jamen, så er du marketing manager, men du får ikke en højere løn af den grund.« Så jeg var helt vild. Jeg knoklede simpelthen og fik lavet en masse aftaler. Indgår bl.a. sponsorkontrakter med store virksomheder som Hyatt Hotels, Swatch Group og Kappa. Jeg var virkelig sulten, og det var noget, der blev bemærket,« siger Kalle Sauerland og påpeger, at lønnen heldigvis blev reguleret, eftersom aftalerne kom i hus.
Et øjeblik sidder han og ser helt træt ud. Så siger han: »Kom, lad os køre ud og få noget at spise.«
Kalle Sauerland sætter sig ind i den store, sorte Mercedes, som han dog ikke er helt tryg ved. Hans egen bil er på værksted, så det er bare en lånebil, forklarer han, samtidig med at han bakker ind mellem to stolper i en parkeringskælder under det femstjernede hotel, Louis C. Jacob, hvor han har bestilt bord til frokost.
»Det her sted er faktisk alt for fint til mig, men jeg synes simpelthen så godt om maden,« siger han, da den velklædte og meget formelle tjener har fortalt om den franske femrettersmenu, vi nu er på vej ud i.
Kalle Sauerlands mobiltelefon ringer. Det virker nærmest som helligbrøde med en så skinger tone midt i det højloftede lokale med lysekroner, tunge gardiner og ældre herrer i skræddersyede jakkesæt. Men Kalle Sauerland lader sig ikke påvirke, tjekker bare mobilens display og sætter den først på lydløs, efter at den har ringet op til flere gange. Opkaldene må vente. Maden kommer ind.
Det samme gør Kalle Sauerlands hustru gennem snart tre år, Nathalie Sauerland-Aschpurwis, der kommer lige fra en begravelse og derfor er klædt helt i sort.
»Nu fortæller han dig vel ikke alle mulige røverhistorier?« spørger hun og ser kærligt på sin mand.
Parret mødte hinanden på en strand i St. Tropez i 2006. Det var fælles venner, der bragte dem sammen, og efter en god snak i natklubben Le Club 55 udvekslede de mobilnumre. De næste to uger stod den på heftig sms-aktivitet, før Kalle Sauerland inviterede hende til Sydtyskland, hvor han var i gang med at arrangere en boksekamp.
For som fader – så søn. Bokseinteressen havde i mange år ulmet i Kalle Sauerland, men han havde hidtil ikke turde kaste sig over sporten netop af frygt for at skulle leve op til faderens store bedrifter, forklarer han.
»At følge i sin fars fodspor er utrolig svært. Man er nødt til først at skabe sig sit eget navn og en karriere, men det følte jeg faktisk, at jeg var godt i gang med, så jeg var klar til nye og flere eventyr,« siger Kalle Sauerland, der i årene efter IMG bl.a. var med til at starte sports- og eventvirksomheden Kentaro op – en virksomhed han stadig er tilknyttet som konsulent.
»Men jeg kunne jo ikke løbe fra, at boksningen altid havde haft en stor plads i mit liv, og at jeg gerne ville forfølge de muligheder, der lå i sporten. Husk på, at jeg er vokset op med boksning og endda har haft John »The Beast« Mugabi som babysitter. Så ja, selvom fodbold i mange år har været min primære interesse og mit levebrød, så er boksning i dag den sport, der optager mig mest,« siger Kalle Sauerland, der sammen med sin far, Wilfred, og lillebror Nisse nu driver bokseimperiet Sauerland Event i fællesskab.
»Jeg synes, boksning er en helt fantastisk sport. Den er fyldt med fascination, og jeg giver ikke særlig meget for dem, der bare tror, det handler om at sætte to mænd i en boksering og så løbe med alle pengene bagefter,« siger Kalle Sauerland.
»Jeg investerer rigtig meget i denne sport, og jeg bekymrer mig om alle de boksere, jeg har med at gøre. Vi er her ikke bare på kort sigt for at tjene penge. Vi er her også »på den lange bane« og vil gerne gøre en god indsats for sporten – også i Danmark,« siger Kalle Sauerland og smiler.
»Jeg er ikke nogen gangster. Det er jeg ikke. Jeg er træt af det image, boksesporten har. Der er da klart nogle brodne kar i denne her branche, men det er der jo alle steder, hvor sport og forretning tørner sammen. Altså, hvor der er penge, er der problemer. Sådan er det.« n
Kalle Sauerland præsenterer den 7. maj boksebraget »Legends of the Ring« mellem sværvægtsbokserne Brian Nielsen og Evander Holyfield i Koncerthuset i DR-Byen i København. Læs mere på www.legendsofthering.dk
Læs også:
Navigator for fremtiden: Den Gamle Orden må dø
Mr. Luksus og de danske Gale Mænd
Luksus og lir bag hjemmets fire vægge
