FriNordens højeste bjerg – Galdhøpiggen i Norge, 2.469 meter over havets overflade – var målet for tre generationer af familien Kolringen på deres første fælles ekspedition i efteråret 2010. Et mål, der blev indfriet allerede på rejsens første dag.
Selvom både farfar Preben Kolringen, 67 år, og far Mathias Kolringen, 34 år, begge er erfarne friluftsmennesker med ture til Mount Everest basecamp og en rejse over Grønlands indlandsis i bagagen, var der alligevel udfordringer ved at tage lille Victor på 10 måneder med i rygsækken op ad Norges højeste bjerg. Inden afrejse var de begge bevidste om, at det ikke ville være naturen, der gav de største udfordringer.
Inden afrejse var de begge bevidste om, at det ikke ville være naturen, der gav de største udfordringer
»Vi ville gøre det på Victors præmisser og især overholde hans sovetider,« fortæller Mathias Kolringen, der inden afrejsen havde en drøm om, at sønnens første skridt skulle tages på toppen af de norske fjelde.
Dagligdagen viste også sit ansigt under bjergvandringen i Norge. Her i forbindelse med et bleskifte.
Turens første vejrudsigt lød på solskin fra en klar himmel. Men med mere tvivlsomt vejr i sigte blev der truffet en rask beslutning – ekspeditionens første dag skulle blive dagen for turens hovedmål: Norges højeste bjerg, Galdhøpiggen på 2.469 meter! Det menneskelige vækkeur, Victor, gik i gang allerede klokken seks, og så begyndte forberedelserne med at pakke udstyr, spise havregrød og diverse bleskift.
Læs også:
Velvære i verdensklasse
Gudinder og tiggere i Nepal
Nyd en nat i minusgrader på Icehotel
»Klokken 8.45 var vi klar til begive os af sted på vores fælles store oplevelse for livet,« fortæller Preben, der hjemmefra mest af alt havde forberedt sig mentalt på at skulle af sted.
»Min krop har egentlig altid gjort det, jeg har bedt den om. Jeg rider, cykler og lufter hund dagligt, men jeg kan godt mærke, at jeg er blevet ældre, og kroppen har sværere ved at acceptere de krav, jeg stiller til den,« siger Preben, der på den ti timer lange tur op og ned ad Galhøpiggen havde en tung rygsæk med ekstra tøj, vand og telt på ryggen.
Teltet bliver slået op i fjeldet og der gøres klar til et velfortjent hvil.
»Det viste sig at være meget hårdere, end jeg troede. Det er betydeligt nemmere at gå på langrendski om vinteren end at gå på de løse sten om sommeren. Man skal tænke over hvert eneste skridt, man tager for ikke at træde forkert,« konstaterer Preben.
Efter et par timer opad bakke skiftede terrænet karakter i takt med, at det blæste op. En stejl mark af løse sten og store klippeblokke skulle passeres, og det var svært at finde ordentlig fodfæste. Sten blev afløst af sne, og så tog vinden for alvor fat.
»De sidste 100 højdemeter var hårde, især for Victor, som indtil da havde grinet, pjattet og sovet. Så vi overvejede om, vi skulle slå teltet op, så Preben og Victor kunne ligge og få varmen, mens jeg fortsatte alene til toppen af Norge,« fortæller Mathias.
Turen til toppen af Norge har på mange måder forstærket de tre generationers indbyrdes forhold
Med en lille halv time til toppen besluttede de sig for at fortsætte i samlet flok.
»Det ville være ærgerligt at opgive så tæt på vores fælles drøm. Preben efterlod sin rygsæk, og så gik det ellers i let løb mod toppen. Og klokken 14.00 stod vi alle tre på toppen af Norge. Det var en utrolig udsigt, vi mødte, men meget koldt, så efter en kort pause løb vi et par 100 højdemeter ned. Her slog vi vores telt op, og så blev Victor ellers pakket ind i en sovepose og hygget om med varm mælk,« fortæller Mathias.
Turen på Galhøpiggen er normeret til fire timer op, og tre timer ned, men med flere indbyggede pauser til mad- og bleskift i den fri natur brugte de tre generationer Galhøpiggen ti timer på turen. Turen til toppen af Norge har på mange måder forstærket de tre generationers indbyrdes forhold, og så har både far og farfar opnået en dybere forståelse af Victors behov.
Barnebarn og farfar nyder hinandens selskab i den friske bjergluft.
»Det sværeste var at lure, hvordan Victor havde det. Vi var begge på vagt for, om han var for kold, ked af det eller havde brug for en pause. Når man er vant til at kravle rundt og udforske verden, er det hårdt pludselig at sidde stille i en rygsæk i længere tid ad gangen. Det hjalp dog med en masse sange og kliklyde med tungen undervejs,« fortæller Mathias, der havde tendens til at glemme sine egne behov.
»Sidst på turen gik det op for mig, at jeg både var meget sulten og tørstig. Dagens største fokus havde været at fylde i hovedet på Victor, og det var derfor ikke meget, jeg selv havde indtaget, siger Mathias, der dog ikke fik lov at nyde sin energibar helt i fred. Victor var nemlig meget interesseret og efterfølgende meget insisterende på, at de skulle dele den på vej ned ad bjerget.
Farfar Preben glæder sig over, at denne tur til toppen af Norge altid vil være en del af deres fælles historie.
»Victor er født med eventyr i blodet, og denne tur kan vi snakke om i mange år fremover, så er det selvfølgelig sjovt, at vi nåede helt til toppen,« siger farfar med et smil og tilføjer, at han er kommet endnu tættere på sit barnebarn.
Victor er født med eventyr i blodet, og denne tur kan vi snakke om i mange år fremover, så er det selvfølgelig sjovt, at vi nåede helt til toppen
Hvor nogle mennesker samler på frimærker eller musselmalet porcelæn, hører Mathias Kolringen til dem, der samler på bjergtoppe. Fænomenet »at samle på toppe« er ikke nyt, og over hele verden findes forskellige samler objekter. I USA er det toppe over 14.000 fod, i Skotland toppe over 3.000 fod, i alperne toppe over 4.000 meter og i Norge toppe over 2.000 meter, der er de mest attraktive.
Mad skal der også til.
Der findes ca. 230 fjelde i Norge, der er højere end 2.000 meter, lidt afhængig af, hvordan en »top« defineres. Normalt er en »top« kendetegnet ved, at toppen er noget højere end de omkring liggende toppe. Mathias har – ved siden af sine mange andre eventyr – en målsætning om at bestige alle Norges toppe over 2.000 meter. Og med Galdhøpiggen på 2.469 meter fik Mathias tilføjet Nordeuropas højeste bjerg til sit adventure-cv.
Selvom Norge i sværhedsgrad ikke kan sammenlignes med eksempelvis alperne, skal man alligevel være på vagt og forberede sig godt hjemmefra.
»Selvom vi begge har erfaring med os fra andre ture, var det alligevel rart at have tegnet en forsikring hjemmefra. Det gav os og familien derhjemme en stor tryghed at vide, at vi kunne ringe til Ihi Bupas alarmcentral på alle tidspunkter af døgnet og tale med en erfaren læge eller sygeplejerske, hvis uheldet skulle være ude,« fortæller Mathias.
Den fantastiske udsigt fra toppen.
Heldigvis kom alle ned i god behold efter en fantastisk første dag i de norske fjelde.
De tre generationers var i Norge i ti dage, hvor de ud over Galdhøpiggen besteg et andet bjerg på 1900 meter. Mathias forsøgte også alene at bestige Norges andet højeste bjerg, men måtte pga. snestorm vende om 200 meter fra toppen. I alt var de ude på længere vandreture hver anden dag med lille Victor i rygsækken.
Trendy og toptunet vinter-destination
Forkælelse i Folgarida
Det ultimative fix under isen
