FriDen 112-årige Københavns Golf Klub har været traditionerne lidt utro, men samtidig vist en farbar vej for andre forenings- ejede golfklubber. KGK har dog ikke brudt traditionen med massiv rough

Med kun 15 kilometer fra den danske hovedstads centrum til 1. tee midt i et enestående naturområde, hvor kongefamilien stadig har jagtrettighederne til de 2.200 dådyr, kron- og sikahjorte, har Skandinaviens ældste golfklub en nærmest royal placering, som de fleste golfklubber kun kan drømme sig til. Et sådant rum skal der værnes varsomt om i takt med udvikling til nutidens krav fra medlemmerne af Københavns Golf Klub og Dyrehavens øvrige brugere.

Gennem de seneste to et halvt år har den gamle golfbane fået den nænsomme fornyelse, der igen har gjort den til en af landets absolut mest attraktive motions- og oplevelsesdestinationer for golfspillere 

Gennem de seneste to et halvt år har den gamle golfbane fået den nænsomme fornyelse, der igen har gjort den til en af landets absolut mest attraktive motions- og oplevelsesdestinationer for golfspillere. Gæster, der for første gang spiller banen, vil næppe kunne se ændringerne. Men for de mange trofaste spillere, der ofte har deres daglige gang på Dyrehavens sletter og i de tætte holme af eg, bøg og hvidtjørn, er der sket markante forbedringer efter besøget af golfbanearkitekt Tom Mackenzie.

Det er de færreste golfbaner, der har 2.200 dådyr, kron- og sikahjorte til at spadsere fredeligt rundt i omgivelserne. Nogle gange må man vente på, at dyrene forføjer sig, for det er skovgæsterne og golfspillerne, der har vigepligt.

Græsrødder er essentielle for en golfklub, og måske allermest de græsrødder, som udgøres af medlemsskaren. Derfor er det en klog og professionel bestyrelse, der lægger øret til jorden, og selv om der utvivlsomt er meget sludder, der skal sorteres fra, viser overblikket også strømninger og længerevarende tendenser, som ledelsen bør lytte til.

Læs også:
Sprudlende og pragtfuld golf i Normandiet
Her er golfens Michelinguide
Verdens højest beliggende golfbane

»Vi oplevede på en generalforsamling, at der var stigende kritik over golfbanens tilstand. Samtidig stod det klart, at banen ikke var blevet ændret markant siden 1928, og vi så hurtigt, at det var et sted, der skulle undersøges nærmere. Vi nedsatte en medlemsgruppe, som ret hurtigt begyndte at gøre sig tanker om, hvad der burde ændres,« siger Hans Victor, der er formand for Københavns Golf Klub.

To debatmøder

Hans Victor ved noget om kommunikation, og derfor var næste skridt to debatmøder, hvor medlemmerne fik lov at komme med forslag og kritik til idéer, der var bragt til torvs af blandt andre medlemsgruppen. Mellem møderne var der massive skriverier med information, og ingen medlemmer kunne med rette påstå, at de ikke blev informerede, før det var tid at stemme om projekterne, der omfattede tre markante emner: Genopretning af golfbanen, ombygning af klubhuset og outsourcing af proshoppen.

Målet med at gøre banen sværere og sjovere for elitespillerne, men ikke sværere og også sjovere for klubgolferne, er til fulde nået 

»Da vi havde grønt lys fandt vi efter omhyggelig research frem til golfbanearkitekt Tom Mackenzie, som havde gode referencer. Han viste sig at være en virkelig fuldtræffer,« siger Hans Victor.

Tom Mackenzie er sammen med sin partner Martin Ebert arvtager af den klassisk, naturlige golfbanearkitektur, som især britiske Donald Steel står for. Steel er den eneste nulevende golfbanearkitekt, der har fået lov at pille ved alle de golfbaner, der bruges til The Open, men som har også evnet at skabe nyklassiske golfbaner som for eksempel Barsebäck i Malmø og ni splinternye nye huller på den danskejede Woodlands Country Club ved Örkelljunga.

»Vi fik problemer med en fortidsmindezone, og det resulterer på golfbaner ofte i, at hele entreprenørstaben ligger stille i måneder – for bygherrens regning. Tom Mackenzie viste imidlertid, sammen med entreprenør Frank Lovell, en stor evne til hurtigt at lægge arbejdsforløbet af genopretningen om, så fortidsminderne ikke gav tidsmæssige problemer.

I stedet for at gennemføre ændringer med seks huller årligt over tre år, så det hele tiden var muligt at spille for medlemmerne, fik vi genopretningen kørt igennem over to år,« siger Hans Victor.

Ombygningen skete for at sikre, at banen blev sværere for elitespillerne, der med moderne udstyr nemt kunne uddrive fairwaybunkers, der var anlagt efter præstationstal for udstyr anno 1928. Der er nogenlunde samme antal bunkers som før, men fairwaybunkers er flyttet længere væk fra teestederne mod green.

Omkring greens er der ændret markant på flere bunkers og ikke mindst på konturerne. Rullende småbakker med mindre dalsænkninger (»hollows«) gør greenområderne exceptionelt smukke – især i tidlig aftensol, hvor der trækkes lange skygger gennem de dybgrønne græsser. Samtidig bremser de mange rulninger i landskabet golfbolde med for meget fart på, men giver lidt ekstra udfordringer, når der skal tages stance for indspil.

Hvor der tidligere var rig mulighed for at benytte sig af det berømte »københavnerslag« med »bump and run« ved at gribe ned på et syv-jern, så er det nu langt oftere nødvendigt at dyrke »flopshots« med wedges for at løfte bolden over bunkers og ind i det forjættede land på green.

Københavns eneste royale golfklub, hvor dyrevildt, naturnydende gæster og golfspillere nu finder sammen i lidt utroskab  

»Målet med at gøre banen sværere og sjovere for elitespillerne, men ikke sværere og også sjovere for klubgolferne, er til fulde nået. Vi havde forventet, at nogle ville være utilfredse, men det holdt sig til FØR vi gik i gang. Bortset fra lidt debat om mængden af sand i bunkers har jeg ikke oplevet én eneste negativ udtalelse efter gennemførelsen,« siger Hans Victor.

Turneringskomiteen har som forsøg i år også ændret på forløbet af hullerne. Nu spilles der, som man gjorde i nogle år i slutningen af 1900-tallet, og det betyder, at man blander hullerne bedre end tidligere, hvor mange var lidt utilfredse med, at der fra det tidligere 9. hul (nu 13. hul) og frem var hele syv par 4 huller i træk. Hvis den første succes med det nye hulforløb fortsætter, så gøres det permanent.

Netop det tidligere 9. hul er ændret lidt mere end andre, og hvor især spillere fra rød tee før stod og slog ind i en bakke, er der nu skabt vue (og mærkbar vind) fra teestederne. Med en fæl fairwaybunker i driverafstand for en habil golfer, skal der nu tænkes langt mere over spillet, og det giver den gåsehud, som de fleste golfere gerne vil opleve.

Budgettet holdt

»Ser vi tilbage på forløbet er vi ret stolte over, at vi blev hurtigere færdige, og at vi holdt budgettet, som for banens vedkommende var på seks millioner kroner. Samtidig har vi foretaget en massiv ombygning af et alt for lille køkken i klubhuset til et moderne industrikøkken, ligesom vi i den tidligere proshop har indrettet en lounge med bløde møbler og tv«.

»Planen er, at administrationen skal ind i den tidligere proshop, så medlemmer og gæster møder personalet, som det første, mens der kan slappes af i en lounge med udsigt over 18. green. Men det må komme over et par år, for vi passer også på likviditeten.« siger Hans Victor som i øvrigt har bebudet sin afgang som formand til april 2011.

Men nu har han også sat et meget markant fingeraftryk på golfbanen og Københavns eneste royale golfklub, hvor dyrevildt, naturnydende gæster og golfspillere nu finder sammen i lidt utroskab bag traditionsrige røde låger, lange alléer og med Thuraus Eremitageslot som et fyrtårn i et enestående danmarksbillede.

Læs også:
Rigtige golf-mænd tør hvor andre tøver
Golfens iPad - en revolution for sporten
Dansk golfs nye prinsesse