17. hul på Royal Golf – højhuset yderst til højre i horisonten er Crown Plaza.

10.08.2010 tekst: Morten Buckhøj

Luksus golf- og hotelferie midt i København

FriNu er det muligt at kombinere et eksklusivt golfophold med storby-shopping i København. Nyt luksushotel tilbyder golfpakker på Royal Golf.

Da Royal Golf Championship Course åbnede 10. maj, fik København en helt ny attraktion i form af en af verdens mest citynære mesterskabsbaner. Det er en golfbane med et højt serviceniveau, og så er det Danmarks indtil videre dyreste og mest eksklusive golfklub.

Det er en golfbane med et højt serviceniveau, og så er det Danmarks indtil videre dyreste og mest eksklusive golfklub 

Få hundrede meter fra Royal Golf ligger det helt nye luksushotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, og det er lykkedes hotellets direktør Allan L. Agerholm at lave en eksklusiv aftale med Royal Golf, som betyder, at hotellet som det eneste Københavnske hotel kan tilbyde en samlet golfpakke med overnatning og golf.


Fra taget af det 25 etager høje Crowne Plaza ser man direkte ud over golfbanen.

»Allerede for fem år siden, da Royal Golf åbnede deres salgspavillon over for Bella Center, tog jeg kontakt til deres direktør Morten Sundberg, og sagde, at jeg gerne ville lave en aftale om golfpakker med dem,« siger Allan L. Agerholm, som dengang var direktør på Hilton Hotel ved lufthavnen.

Læs også:
Her er golfens Michelinguide
Tysk golf & grundighed under spansk sol
Rigtige golf-mænd tør hvor andre tøver

»Jeg synes det er en helt fantastisk attraktion, København har fået med en golfbane af høj klasse så centralt beliggende. Da jeg skiftede til Crowne Plaza, blev det kun endnu mere naturligt at lave samarbejdsaftalen, for hotellet ligger kun få minutters shuttle fra første tee.«

Oppe fra taget på det 25 etager og 85 meter høje spritnye luksushotel, som åbnede i november 2009, lige tids nok til at få COP15 med, er der en storslået udsigt over København, Amager Fælled og Royal Golf Championship Course, få hundrede meter fra hotellet. Hotellets gæster behøver ikke at spekulere på at starte bilen, når de skal ud og spille golf, for Crowne Plaza sørger for shuttle-service til og fra golfbanen.

»Man henvender sig blot i reception, så sørger vi for transporten, og det gælder selvfølgelig også den anden vej, hvor det eneste man skal gøre er at ringe til et særligt nummer, så kommer vi og henter gæsterne igen,« siger Allan L. Agerholm.

Allan L. Agerholm er selv golfspiller og efter at have gjort sig sine første erfaringer som medlem af Dragør Golfklub, har han nu, sammen med en god ven, der driver advokatpraksis i Ørestaden, meldt sig ind i Royal Golf Club. Han har derfor et indgående kendskab til, hvad det er for en bane, han tilbyder sine gæster at spille på.

Bane med udfordring
»Det er en fantastisk golfbane,« siger han. »Og en svær bane. Det erfarede jeg for nylig, da vi markerede vores nye samarbejde med banen med at arrangere en company day for vores forretningsforbindelser og venner af huset. Da der var en del habile golfspillere med handicaps under 10 med, valgte jeg, at vi skulle spille fra Platin tees, men det var måske lidt overmodigt, for der var ikke mange, der formåede at score over 30 point,« siger han med et smil.

Vores idé er, at man ankommer, parkerer sin bil, og mens manden tager på golfbanen, kan konen tage metroen ind og shoppe i København  

Crowne Plazas golfpakke er unik af sin art fordi den kombinerer et golfophold med et storbyophold i København. Selvom Crowne Plaza ligger ude i Ørestaden, tager det bare ti minutter at komme til Kgs. Nytorv, for der er blot et minuts gang til Metro stationen, Ørestad.

»Vi har lavet vores golfpakker ud fra det koncept, at det i mange tilfælde ikke er begge ægtefæller, der spiller golf.

Derfor indgår der én greenfee i en pakke for to personer, som inkluderer overnatning i et af vores king size dobbeltværelser, morgenmad, fri parkering i vores egen parkeringskælder, fri shuttle til og fra golfbanen, og eventuelt også fra lufthavnen, hvis man vælger at flyve hertil, samt morgenmad for begge gæster og en greenfee. Det koster 1845 kr., og tager man i betragtning, at greenfee på Royal Golf alene er 950 kr., så synes vi selv, vi har lavet et rigtigt godt tilbud.


Allan L.. Agerholm, direktør på Crowne Plaza Copenhagen Towers, er selv golfspiller og medlem af Royal Golf Club.

Vores idé er, at man ankommer, parkerer sin bil, og mens manden tager på golfbanen, kan konen tage metroen ind og shoppe i København city. Senere mødes man på hotellet, spiser en god middag og tager derefter igen ind til byen for eventuelt at gå i teatret eller til en koncert. Hvis begge ægtefæller spiller golf, kan man blot tilkøbe en ekstra greenfee for 665 kr.,« siger Allan L. Agerholm.

Allerede mindre end to måneder efter at Royal Golf åbnede sin Championship Course, får banen mange roser med på vejen af spillere, der har spillet den. Banen er flot designet og er i tip-top stand. Der er endnu ganske god plads på banen, for medlemstallet er trods alt beskedent og greenfeespillerne skal lige vænne sig til, at København har fået en golfbane ti minutter fra Rådhuspladsen. Men når der for alvor bliver travlt på golfbanen, har Allan L. Agerholm endnu en trumf i ærmet.

»Vi har, som de eneste fået mulighed for at booke garanterede starttider tre måneder frem, så man er helt sikre på ikke at tage turen forgæves,« siger hoteldirektøren, som har tænkt sig selv at få tid til at sænke handicappet, som lige nu stadig er 30+.

Tid til golf på jobbet 
 
 »Tidligere tog det en hel dag, når jeg skulle spille golf, men med banen liggende lige ved siden af min arbejdsplads, kan jeg langt bedre få tid til at spille. Jeg kan enten nå at spille om morgenen inden jeg møder på arbejde, eller om eftermiddagen, og skulle der opstå en situation, hvor der akut er brug for mig på hotellet, er jeg jo alligevel ikke mere end ti minutter væk,« siger han.

Tidligere tog det en hel dag, når jeg skulle spille golf, men med banen liggende lige ved siden af min arbejdsplads, kan jeg langt bedre få tid til at spille 

Crowne Plaza Copenhagen Towers er første etape i Copenhagen Towers konceptet, som består af i alt fem planlagte etaper. I en sidefløj til hotellet har Dansk Industri lejet sig ind mens deres bygning på Rådhuspladsen bliver renoveret, og det skal også fortsat være kontorhus. Ved siden af er et projekteret hustårn, tegnet af den verdensberømte arkitekt Norman Foster, foreløbigt stillet i bero på grund af finanskrisen, men så snart man opnår en udlejningsprocent på 50, genoptages og gennemføres byggeriet.

»Jeg synes, at det er uretfærdigt, at Ørestaden har fået ry af at være lidt en spøgelsesby. Hele den nordlige del af Ørestad er praktisk talt fuldt udbygget og summer af liv og aktivitet, og jeg er meget glad for at være herude. Crowne Plaza har en fremragende beliggenhed; få kilometer fra lufthavnen, lige ved motorvejen, så det er utrolig nemt at finde. Nærmeste nabo er Fields Shopping Center og Ørestad station med Metro og Regionaltog. Dertil kommer ikke mindst Amager Fælled på den ene side, som en vidunderlig naturoplevelse, og Royal Golf, lige uden for indgangen,« siger Allan L. Agerholm.

Hensyn til miljøet
Hotellet er Danmarks hidtil eneste certificerede lavenergi og CO2 neutrale hotelbygning, og bæredygtighed har været et nøgleord i hele anlægsfasen så vel som i den daglige drift. Man har investeret 40 mio. kr. i energibesparende tiltag, og bygningen har således indbygget solcelleanlæg i facaden, aircondition anlægget fungerer ved at huset nedkøles ved at otte grader koldt grundvand pumpes op og recirkuleres, og køkkenet benytter primært økologiske og nærproducerede råvarer, så blandt andet transporten begrænses.

Selvom Royal Golf gerne ser greenfee gæster fra samtlige de mange hoteller der er, og skyder op, inden for få kilometers radius af banen, så har de givet Crowne Plaza eksklusivitet på at tilbyde kombinerede golf- og hotelpakker til Championship Course.

Læs også:
Verdens højest beliggende golfbane
Golfens iPad - en revolution for sporten
Golfsmeden skræddersyr dit nye handicap

borsen statistik bnt
Kategorier
Golf
Se også
Årets dyst i det ukendte golfland
Dansk professionel golf slår Svensken
Den ultimative danske golfferie
Fakta

Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste