FriVi ved vist alle sammen, at Amarone-vin laves i Italien. Men vidste du, at en 65-årig ingeniør på Lolland producerer en dansk pendant efter de samme metoder som Amaronen?
Vinen har opnået flere medaljer og status som højeste klassifikation i Danmark. Og så har den navnkundige Hugh Johnson tildelt den lollandske vingård to stjerner i 2010-udgaven af sin vin-årbog.
”Jeg kan selv bedst lide kraftige vine, derfor måtte jeg finde en måde at lave kraftig vin på for at opfylde mine egne smagspræferencer,” siger Preben Jørgensen, der står bag den danske version af ”Amarone”, til borsen.dk.

Samlet er der omkring fire km. vinrækker på Vester Ulslev Vingård.
Den lollandske vingård, Vester Ulslev Vingård, har til huse på et nedlagt landbrug med bindingsværk i det milde lollandske klima. Produktionen startede, da Preben Jørgensen fik et par vinstokke til sin 50 års fødselsdag for 15 år siden.
I dag har Preben Jørgensen 1.700 vinstokke, fordelt på ca. fire km. rækker på de halvanden hektar, vinmarken breder sig over.
Det giver en drue-høst, der resulterer i op mod 3.000 flasker årligt.

Der er plastic over druerne, men åbent i enderne, så gennemtræk kan tørre druerne inden de laves til vin.
Da Preben Jørgensen foretrækker en kraftig vin, har han valgt at lave sin vin af tørrede druer, præcis som Amaronen. Men hvor det italienske klima tillader, at druerne kan ligge på kurvemåtter og tørre fra september til februar, er Preben Jørgensen nødsaget til at tage teknologiske hjælpemidler i brug.
”Jeg lægger druerne på trærammer, ca. 20 kg på hver ramme. Så stabler jeg rammerne og pakker dem ind i plastik. Derefter suger jeg luft igennem stablen af rammer, så druerne tørrer,” fortæller Preben Jørgensen.

Bindingsværket er med Preben Jørgensens egne ord en "Western-kulisse", da der er bygget en ny konstruktion indenunder. Bindingsværket kun er bevaret for et syns skyld..
Det giver en meget koncentreret vin, da vandet, der ellers ville fortynde vinen, forsvinder ved dehydreringen. Det giver både en kraftigere farve og smag samt et højere sukkerindhold, som igen betyder, at vinen får en højere alkoholprocent.
”Hvor andre tilsætter sukker i vinen for at få alkoholprocenten op, sker det på naturlig måde i min vin, som har en alkoholprocent på 12 til 13 pct. Alkoholprocenten er dog ikke afgørende for mig. Det er vigtigt, at vinen er harmonisk med en kraftig smag, og så må alkoholprocenten matche det,” siger Preben Jørgensen.

Druesorterne Regent og Léon Millot trives bedre i Danmark end Corvina, som Amarone laves af.
Grunden, til at andre vælger at lave vin af friske druer og tilsætte sukker senere, er, at det giver en større mængde vin ud af druerne. Når druerne tørres, forsvinder en del af vinen. Derfor er denne form for vin mere bekostelig.
Selvom produktionsmåden næsten er identisk med Amaronens, er drue-sorten dog en anden.
”Hoveddruen i Amarone hedder Corvina. Den egner sig ikke til det danske klima. Min hoveddrue hedder Léon Millot, derudover har jeg også Regent,” fortæller Preben Jørgensen.
Det er ikke kun de tørrede druer, der er atypisk for Preben Jørgensens vin. Hele produktionen er lidt anderledes.
”Jeg laver vin som et gammeldags håndværk. Al gæring foregår i åbne kar, hvorefter vinen hældes på egefade,” fortæller Preben Jørgensen, der netop har været på besøg på den anerkendte restaurant Babette i Vordingborg. Her har stedets sommelier efter en prøvesmagning tilføjet vinen fra Vester Ulslev på restaurantens kort.

Preben Jørgensen har forpagtet ekstra jord og har nu fem hektarer "under sin plov".
Hvis ikke du har mulighed for et besøg på restaurant Babette eller for at kigge forbi gården i Vester Ulslev, kan Preben Jørgensens vin købes flere steder på Lolland og Falster men også i Ludv. Bjørns Vinhandel på H. C. Andersens Boulevard i København.
Mens vi andre kan sidde og nyde sommeren med et glas lollandsk vin, må vinbonden Preben Jørgensen dog bruge sommeren på at binde vin-rankerne op i espalier, så druerne kan blive klar til at blive plukket i oktober.
Læs også:
Gudedrikkens anatomi: Kend din Champagne
Australske overraskelser fra Barossa
Bronze til Roskildes historiske hotel












