Jesper Bank på hækken af Faurby 396 Jesper Bank Edition.

27.05.2010 tekst: Erik Svarre

Lynhurtig luksus fra dansk sejlsports store søn

FriBådværftet Faurby Yacht optimerer og skærer sin Faurby 396 de luxe til i ny performer-version med Jesper Banks signatur.

»Special edition« og »limited edition« er betegnelser, der benyttes i bl.a. modens verden som udtryk for en hel særlig eksklusivitet. Som regel bruges betegnelsen på en vare, der kun leveres i et begrænset antal, måske lige frem nummereret, så ejermanden/kvinden føler sig særlig udvalgt.

Vi taler her om en af sejlsportens store sønner, som har vundet VM syv gange i fire forskellige bådtyper  



Denne udsøgte eksklusivitet er nu også kommet til den danske bådbranche, hvor bådværftet Faurby Yacht A/S ved Skærbæk i Jylland nu lancerer en sådan »begrænset« model af et allerede eksisterende fartøj: Faurby 396 Jesper Bank Edition.


Faurby 396 Jesper Bank Edition under prøvesejlads i Lillebælt ud for Skærbæk med Skærbæk Værkets store skorstene i baggrunden. Faurby Yacht A/S ligger i Skærbæk i Jylland.

Navnet i sig selv slår den eksklusive tone an, da vi her taler om en af sejlsportens store sønner, som har vundet VM syv gange i fire forskellige bådtyper – Drage, Soling, H-båd og Matchrace og deltaget i fire olympiske lege fra 1984 til 2000 plus sejlet som Americas Cup-skipper.

Læs også:
Her er Danmarks bedste motorbåd
Her er Danmarks hurtigste sejlbåd
29 år i træk på søen

Partnerskab

Jesper Bank og Faurby Yacht A/S indgik i 2009 et partnerskab med henblik på at lave en særudgave – eller performer-version, som den kaldes – af Faurby 396 de luxe. Det er resultatet af denne probate blanding af Jesper Banks praktiske sejlererfaring og værftets viden og gode gedigne skibsbygningskunst, som nu er klar til at gå på markedet – i begrænset omfang, vel at mærke.



Den nye Faurby-båd leveres nemlig kun efter bestilling, og produktionstiden vil være to-tre måneder med en forventet pris på 2.2 mio. kr. eks. moms.

I forhold til den oprindelige version af Faurby 396 de luxe er der foretaget flere ændringer for at leve op til navnet »performer-version«. F.eks. er båden blevet 800 kg lettere og vægtfordelingen er optimeret. Den er desuden udstyret med en T-køl, kulfibermast og vanter i borde for at øge stabiliteten og give båden en højere fart. Racer-looket understreges ligeledes af en åben hæk, som samtidig giver mere plads i cockpittet.


Den syvdobbelte verdensmester Jesper Bank lægger navn til Faurby Yachts nye båd. Foto: Scanpix.

Hvis man vil se båden in action bliver det allerede i pinsen muligt, da den stiller op ved kapsejladsen Big Boat Challenge i Kerteminde i kamp mod 40 andre store både og med Jesper Bank himself som skipper.

Samme opvisningsnummer foretages ved en række andre større distancesejladser i løbet af sommeren, hvor skipper Bank også stiller op i båden med hans signatur.

Faurby 396 Jesper Bank Edition nummer 1 (efter prototypen) er allerede ved at blive produceret og kan ses på de flydende bådudstillinger fra august.

Og lige som bonusinformation til sidst: Det kan fortsat lade sig gøre at sikre sig byggenummer 1.

borsen statistik bnt
Kategorier
Sejlads
Bådtype
Faurby Yacht
Pris
2.200.000 Kr.
Se også
Ny fødekæde til fremtidens sejlerstjerner
Vestas går efter ny verdensrekord
Flere lystbåde og ventelister overalt
Fakta
Ved pinsens store Big Boat Challenge- sejlads i Kerteminde var det muligt at opleve båden og skipper Bank i kamp mod 40 andre både, der stiller op i den spændende kapsejlads i farvandet ud for den gamle skipperby på Fyn.
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste