Phil Lewis fra GPSI Europe fløj fra England og holdt et kort møde med Børsen Weekend på en ydmyg café i en københavnsk forstad for at vise den nye GolfPad, der kan ændre livet for både spillere og klubledelser.

14.04.2010 tekst: Frank Undall foto: Frank Undall

Golfens iPad - en revolution for sporten

FriGolfens elektroniske fremtid er netop lanceret i USA. Det revolutionerende GPS-udstyr har netop været præsenteret i en dansk klub, og Børsen Weekend var med.

Der går rygter om, at en dansk golfklub allerede er i gang med at se på mulighederne for at installere golfens splinternye og til dato mest hypede løsning til montering i golfbiler. I USA og Mellemøsten har det gennem årtier været naturligt at køre i bil, når man spillede golf.

Den samlede løsning er golfens første mobile informationssystem, og løsningen ændrer rollerne for både golfspillere og golfbiler 



I Skandinavien er vi mere til at gå rundt på banen. Børsen Weekend fik som det eneste danske medie lov til at lege med, da systemet forleden var i Danmark for første gang.


Forbindelsen mellem golfbil og golfspiller er med ny elektronik blevet som en navlestreng mellem mor og barn og med helt nye muligheder for kommunikation. Slut er den tid, hvor golfbilen blot var et køretøj.

Med de senere års hastige indtog af amerikansk designede superbaner herhjemme, hvor der ofte er langt mellem især de enkelte sløjfer, er det blevet mere naturligt for danskerne at leje en golfbil. Når tid samtidig er et parameter, der skal kalkuleres med, er der ikke langt fra at gribe til tegnebogen og leje sig en elektrisk ekvipage til kørsel på græs.

Læs også:
Golfsmeden skræddersyr dit nye handicap
Golf med fremtidigt skattefradrag?
Kort golfspil på varme vulkaner

I nogle år har det særligt i USA været naturligt med GPS-skærme, der kan vejlede spillerne om afstande og layout på de enkelte huller. Indbyggede kontrolpunkter kan sågar udløse kommentarer på skærmen, så folk holder farten og ikke sinker spillerytmen for alle andre på banen.

Første gang i Danmark

I takt med udviklingen af computerteknologi er også golfsporten blevet rugekasse for mere eller mindre fantasifulde dimser.

Håndholdte GPS-løsninger med akkuratesse helt ned til en meter har i nogle år været tilgængelige, og de lidt større GPS’er i golfbilerne er til stadighed blevet forsynet med blandt andet langt bedre skærme, der er nemmere at aflæse i solskin.

Visage er ikke en iPad på steroider, men en hybrid mellem en mobiltelefon, en trådløs enhed og en GPS 



Den 28. januar 2010 skete der imidlertid noget, der ligner et lille kvantespring på området – den nyeste teknologi kommer nu buldrende til Danmark, straks den er lanceret i USA.

Forleden kunne jeg derfor holde et yderst kortvarigt, men eksklusivt møde på en ydmyg café uden for København sammen med blandt andre Phil Lewin, der er den europæiske chef for den amerikanske softwaregigant GPS Industries.

I samarbejde med verdens største producent af golfbiler, amerikanske Club Car, har GPSI udviklet software, der anvendes dels i klubhuset på skrivebordscomputere, dels i golfbilen på en iPad-lignende computer med trykfølsom skærm.

Den samlede løsning er golfens første mobile informationssystem, og løsningen ændrer rollerne for både golfspillere og golfbiler fra at være passagerer og transportmidler til at være aktører i en fuldblods-forretningsløsning.

Resultatet er, at golfspillerne får det sjovere, og håndteringen af bilparken i det daglige bliver mere enkel og afføder helt nye muligheder 



»En golfbil er først og fremmest beregnet til at skulle transportere spillerne rundt på banen. Men når vi udstyrer den med den rigtige teknologi, får vi et potentiale, der rækker meget længere. Med Visage, som løsningen hedder, ser vi det mest sammentømrede ægteskab mellem køretøjet og teknologien nogensinde. Løsningen giver golfspillerne helt nye muligheder og sikrer samtidig, at ledelsen af golfklubben nemmere kan håndtere bilparken og optimere driften,« siger Phil Lewin.

Visage er ikke en iPad på steroider, men en hybrid mellem en mobiltelefon, en trådløs enhed og en GPS. Kombinationen betyder, at der i den grad kan kommunikeres og informeres, så resultatet er, at golfspillerne får det sjovere, og håndteringen af bilparken i det daglige bliver mere enkel og afføder helt nye muligheder.

For golfspilleren er det pludselig en intelligent og meget avanceret pc med trykfølsom skærm på 10,2 tommer og en lysende kontrastrig oplevelse, der er monteret i bilen. Noget helt andet end de grumsede GPS’er med matte farveskærme, som flere sikkert har oplevet.

For eksempel kan en spiller rekvirere forsyninger af snacks, frugt og drikkevarer undervejs, og når man nærmer sig klubhuset kan der fra et menukort på skærmen bestilles mad, der står klar, når man lander 



Hvis nogen har set golf fra USA på tv, så ved de omvendt, hvor imponerende et »fly-over« på et hul kan se ud, og den oplevelse er nu ført helt ud på forsædet af golfbilen.

»Der er også audio med, så golfspilleren undervejs kan få kommentarer om afstande og statistikker på teestedsslag, ligesom man elektronisk kan håndtere sit eget scorekort og i turneringer tillige få leaderboardet vist på skærmen i realtid,« sagde Phil Lewin.

»Den stærkt forbedrede tovejs kommunikation betyder, at der er kontakt mellem spilleren og klubhuset overalt på banen. For eksempel kan en spiller rekvirere forsyninger af snacks, frugt og drikkevarer undervejs, og når man nærmer sig klubhuset kan der fra et menukort på skærmen bestilles mad, der står klar, når man lander.

Man kan naturligvis også skubbe den slags meldinger ud til golferen, så der mindes om, at restauranten i dag har tilbud på en bestemt ret eller lignende.«

Snup en runde mere

Mulighederne synes uendelige, og mange af dem er allerede bygget ind i løsningen.

Er der for eksempel god plads på golfbanen kan man give spillerne på 17. hul et tip om, at de kan nuppe en runde mere til halv pris, hvis de kører direkte til 1. tee, efter at de har afsluttet.

Måske taler rygterne sandt, og den første flåde af Club Cars med Visage udstyr er på vej ind i en dansk golfklub 



Proshoppen kan for eksempel også sikre, at ingen forlader bilerne uden at være klar over, at der er tilbud på nye puttere, eller at man får en ekstra træningstime, hvis man har en ven med, der vil lære at spille golf.

På samme måde kan klubhusets viden om bilernes nøjagtige placering sikre, at den nærmeste marshal sendes lynhurtigt frem, i stedet for at man først skal til finde ud af, hvor de enkelte er henne, når udfordringen er i gang.

For golfspillerne er bekvemmelighederne iøjnefaldende, men da klubben skal have økonomi i investeringen, er det næsten forbløffende, hvad der bydes på af faciliteter i den ende af kommunikationslinjen.

»På et kort over banen kan man se alle bilerne som små myrer på de enkelte huller. De er fra udleveringen låst til navnene på de spillere, der har bestilt starttid, og er der andre, der sætter sig ind, kan clubmanageren med et par tastetryk standse bilen. Er der unge, der kører vildt, kan farten også begrænses fra klubhuset, og marshallens bil kan tunes til topfart, hvis det er nødvendigt. Man kan elektronisk indhegne visse områder som »ground under repair«, så bilerne går i stå, hvis de køres der ind.«

Fra centralt hold kan man også se, om en bil er ved at løbe tør for strøm. Sker det ude på banen, kan man køre en ny bil frem, før golfspillerne opdager, at der var ved at opstå en udfordring.

»Effektiviteten ved drift af bilparken bliver langt større end hidtil, og der spares penge på alt fra reparationer af banen til ødelagte biler, lige som mulighederne for mersalg på banen, i restauranten og i proshoppen bliver løftet betragteligt.

Visage er en meget kost-effektiv løsning, der sænker klubbens operationelle omkostningsniveau og samtidig tiltrækker flere spillere på grund af en bedre golfoplevelse,« siger Phil Lewin.

Så måske taler rygterne sandt, og den første flåde af Club Cars med Visage udstyr er på vej ind i en dansk golfklub.

borsen statistik bnt
Kategorier
Golf
Se også
Dansk golfs nye prinsesse
Luksusgolf til faste priser
Fremtidens golfoplevelser bliver skræddersyede
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste