Det 108-årige sejlskib boltrer sig lystigt hen over Atlanten, Stillehavet og Det Caribiske Hav og er en eksklusiv forkælelsesferie for sine passagerer. Foto: Lonely PLanet

16.03.2010 tekst: Mette De Fine Licht

Luksusliv på verdens største sejlskib

FriFem master, 42 sejl og 2000 kvadratmeter dæksplanker. Royal Clipper er verdens største sejlskib. En uge om bord er den ultimative forkælelsesferie, og så er den oven i købet miljøvenlig.

Der er das på dækket, bobler i baren og gourmet i verdensklasse. Og så er der ikke ret mange andre gæster. Royal Clipper er nemlig kun for de få udvalgte. Med sine 108 år på bagen og bølgerne er den en sjælden og fornem fryd for alle, der elsker oplevelser ud over det sædvanlige.

Omgivelserne er paradisiske og gastronomien på et niveau, der kan få havfruer til at synge 



Skibet er det største i verden. Hun er 134 meter lang, har fem master og tæt på kilometervis af smukke sejl, man som (u)erfaren sejler slet ikke kan huske navnene på.

Læs også:
Familiefest i fjeldet
Storbyferie med hvalsafari
Strandparadis excl. turisthelvede


134 meter, fem master med 42 sejl og 2000 m2 dæk gør Royal Clipper til verdens største sejlskib. På trods af sin størrelse er der kun plads til 227 passagerer. Foto: Lonely Planet

Men det er lige meget. Royal Clipper er nemlig for alle. Derimod er hun ikke for mange. Der er plads til 227 passagerer foruden besætningen, og allerede her adskiller skibet sig fra luksuslinerne, hvor passagertallet tit er flere tusinde.

Typisk dag i daseland

Og det er netop det, der er så berigende på det enorme sejlskib. For nok er hendes skønhed lige så stor, som de blinkende kasinoer, linerne ofte er udstyret med, er sjældne. Omgivelserne er paradisiske og gastronomien på et niveau, der kan få havfruer til at synge.

Men det, der gør et Royal Clipper-cruise til en rejse i særklasse, er de medrejsende. Glem alt om blåt hår og mavebæltetasker.

Slug et par af de bøger, du så længe har udskudt, snup en lur med en samvittighed så klar, som solens stråler, eller tag på vandsafari med snorkel, når ankeret er kastet og sejlene sænket 



Dem, der vælger Royal Clipper, vil (opleve) mere end mængden. Og selv om størstedelen af de medsejlende er pensionerede nordamerikanere, byder dagene om bord på aktiviteter som masteklatring og dykning.

Begynd dagen i selskab med friskbagte og –bryggede lækkerier under udsigten til nye tropehorisonter. Fortsæt op på dækket, mærk Det Caribiske Havs vuggende takter (det kan også være Middelhavet eller Stillehavet), mens du daser i skyggen af et sejl.

Slug et par af de bøger, du så længe har udskudt, snup en lur med en samvittighed så klar, som solens stråler, eller tag på vandsafari med snorkel, når ankeret er kastet og sejlene sænket.

Der er også rig mulighed for at udforske de omkringliggende øer. Og er man begynder både på og i vandet, er der grundige instruktioner i både dyk og de fascinerende dyr, det turkisblå dyb byder på.

Nyd en velfortjent eftermiddagsdrink i selskab med din bog eller de andre gæster, hør historier fra mastens top eller havets bund og se frem til aftenens gastronomiske indslag, der med stor sandsynlighed byder på sansetsunami for smagsløgene.

Og glæd dig så til endnu en dag om bord på verdens største sejlskib.

borsen statistik bnt
Se også
TV: Heli-skiing med alpernes danske rigmand
Tag bad i Bath
Mageløse Mauritius
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste