Der har i månedsvis været ført hemmelige forhandlinger mellem Erhvervsdelen af Dansk Golf Union og GolfBox A/S personificeret ved henholdsvis Camilla Flindt Hjælmhof og Christian Færgemann. Foto: Ditte Lønov

19.12.2009 tekst: Frank Undall

Golfpartnere skaber ny internetgigant

FriMåneders flirt betyder, at DGU’s hjemmeside og Golfbox.dk nedlægges. I stedet er der indgået ægteskab mellem to af golfens supermagteri golf.dk – en ny, kommerciel internetmastodont, der skal servicere alle golfspillere

Danske golfspillere kan glæde sig til at blive forkælet. Fra 1. april 2010 vil alle med interesse i Danmarks næststørste idrætsgren få åbnet en sand motorvej direkte ind i en digital dansk version af golfens vugge.

Det skal være stedet, hvor både den etablerede og den kommende golfspiller henter den nødvendige viden 



Med stort set kun ét museklik bliver det muligt at bestille starttid, se livescore og indsuge netop det journalistiske indhold fra golffronten, som passer bedst til den enkeltes lyst og temperament.


I dag er det især hardcore-internet brugere midt i 30’erne, der går på dgu.org og golfbox.dk, men planen er, at det skal være nemt og trygt for både de helt unge og de modne golfere at færdes på den nye portal, golf.dk. Foto: Frank Undall

Og det er kun begyndelsen.

Børsen Weekend kan afsløre, at der i måneder har været ført forhandlinger mellem Erhvervsdelen af Dansk Golf Union og Golfbox A/S.

Læs også:
Elektrisk golf i nyt ferieparadis
Dyr Dubai-golf i København
iPhone: Nyt slaraffenland for golfspillere

Forhandlingerne har været ført for at forene kræfterne i et partnerskab, der tager maksimalt fat om det massive potentiale, som ligger stort set uudnyttet og simrer begge steder.

Resultatet er i første omgang et kun få dage gammelt joint-venture selskab med navnet »Golf.dk ApS«, som ejes ligeligt af de to parter.

Målet med det nye selskab er at opbygge en »one stop-platform« på et kvalitetsmæssigt højt niveau, hvor der skal være nem og tryg adgang til både praktisk og underholdende information om golf. Det skal være stedet, hvor både den etablerede og den kommende golfspiller henter den nødvendige viden.

Behov for mere

»Vi har længe ligget omkring top-50 over de mest besøgte hjemmesider i Danmark, fordi golfspillerne bestiller starttider hos os. Men vi har også erkendt, at der er et ønske og et behov for andet og mere end en hjemmeside, hvor man kan bestille en starttid og se livescore,« siger Christian Færgemann, adm. direktør for Golfbox A/S.

Vi komplementerer hinanden perfekt i denne opgave, og vi deler en ambition om seriøsitet og kvalitet 



»Vi indså, at der var en stigende efterspørgsel efter journalistisk indhold, og vi har været i dialog med flere mulige partnere gennem de seneste måneder. Vi har nu indgået en aftale med DGU Erhverv, som vi i forvejen kender godt.

Vi komplementerer hinanden perfekt i denne opgave, og vi deler en ambition om seriøsitet og kvalitet,« siger Christian Færgemann.

Holdet sættes

Direktør i DGU Erhverv A/S og kommunikationschef for Dansk Golf Union Camilla Flindt Hjælmhof er netop nu ved at sætte det redaktionelle hold, som skal sikre relevant, fagrelateret læsestof på internetportalen.

Redaktionelt forventes der en synergi mellem golf.dk og det trykte golfmagasin Dansk Golf, der fortsat vil blive sendt til alle husstande med registrerede golfspillere.

For mediebureauerne bør det være en lækkerbisken at kunne målrette kundernes markedsføringskroner mod et konkret og købedygtigt publikum 



»Der bliver ingen konkurrence mellem de to medier, og der vil ikke umiddelbart være en sammenhæng mellem indholdet i Dansk Golf og golf.dk, nærmere et supplement af nyhedsstof fulgt op af features. Vi nedlægger dgu.org, og vil sammen med Golfbox sikre, at den nye internetportal bliver et trygt sted at være for brugerne,« siger hun.

»I takt med at trafikken øges, vil vi udvikle portalen til at omfatte talrige andre mulig- heder, og vi vil sikre, at det hele tiden sker med kvalitet for øje,« siger Camilla Flindt Hjælmhof.

Internationale tider

Børsen Weekend erfarer, at en mulighed er at udvide basisfunktionaliteten kendt fra golfbox.dk, så man efterhånden på samme enkle måde som i dag kan bestille starttider direkte på golfbaner i store dele af Europa. Det bedste fra DGU.org trækkes tillige med over, for eksempel den rabatgivende indkøbsforening DGU Shopping.

Der er også forventning om, at internetportalen vil komme til at give et solidt udbytte efter en tid 



Ellers åbnes der med ren tavle, og eksisterende og praktiske informationer som statistikker kommer til at leve videre på en ny DGU-hjemmeside.

Ligesom DGU.org lider fusionsdøden, så nedlægges også golfbox.dk pr. 1. april 2010. På det tidspunkt vil sammensmeltningen af de to kolosser i den digitale affære for alvor bliver synlig for enhver. I mellemtiden skal teknikerne hos Golfbox A/S fysisk opbygge den nye platform.

En kostbar affære

Fra begge parter er der »investeret væsentligt« i udviklingen af golf.dk. Der sættes ikke tal på, men erfaringsmæssigt vil en sådan portal sømløst kunne snige sig op på udviklingsudgifter på en million kroner. Men der er også forventning om, at internetportalen vil komme til at give et solidt udbytte efter en tid.

Den fremtidige finansiering af golf.dk skal ske gennem salg af annoncer, og for mediebureauerne bør det være en lækkerbisken at kunne målrette kundernes markedsføringskroner mod et konkret og købedygtigt publikum, hvor man lynhurtigt kan se resultatet af anstrengelserne.

Til gengæld kommer nyheden om etableringen af golf.dk næppe som en populær julegave hos specielt de onlinemedier i golfbranchen, der også lever af annonceindtægter, men som slet ikke kommer i nærheden af samme besøgstal, som golf.dk helt automatisk vil komme.

Sammenlignes den unikke hitrate mellem det eksisterende golfbox.dk og de største danske golfportaler i drift, taler vi i spidsperioder om op til 20.000 gange så mange månedlige besøg på førstnævnte.

borsen statistik bnt
Kategorier
Golf
Land
Danmark
Se også
Her er vinderne af Børsen Firmagolf
Krisekamp for danske golfklubber
Hjemlig tryghed i spansk ærme
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 

Seneste artikler


 
 
 
 

Seneste