Fri»Mænd af den rette støbning« hedder en film om de amerikanske rumastronauter baseret på en bog af den kendte amerikanske forfatter Tom Wolfe.
Her hjælper det ikke at melde: »Houston, we have a problem«. Skipperne må selv løse problemerne – eller gå fortabt i de frådende bølger. Vinduesproducenten Velux er igen hovedsponsor for denne helt vilde havkapsejlads, hvor .
Havkapsejladsen kræver mænd eller kvinder af den rette støbning til at klare de fysiske udfordringer, den lange tids voldsomme strabadser og nogle gange traumatiske nærdøds-oplevelser
Havkapsejladsen Velux 5 Oceans, der som enmands-havkapsejlads skriver sin historie tilbage til den tid i 1970’erne, hvor de første amerikanske astronauter landede på månen, sammenlignes af eksperter med en månefærd i rumraket.

Det er i hvert fald helt sikkert, at havkapsejladsen kræver mænd eller kvinder af den rette støbning til at klare de fysiske udfordringer, den lange tids voldsomme strabadser og nogle gange traumatiske nærdøds-oplevelser, som den legendariske enmands-havsejlads byder på.
Læs også:
Italiensk fuldblod tøjles med joystick
Ny Munk på eventyr i isfyldt hav
Whisky Cruise for de kræsne
En film om den seneste V5O – som havkapsejladsen populært kaldes – giver et klart indtryk af, at her er skipperne på den ultimative prøve til havs, helt alene med elementernes rasen.
Hvis de får problemer, så kan de ikke melde »Houston, we have a problem«. De må selv løse problemet – eller gå tabt i det frådende hav.
Start i La Rochelle
Den danske vinduesproducent Velux med hovedkontor i Hørsholm, salgsafdelinger i 40 lande og produktion i 11 lande har netop meldt ud, at det privatejede selskab i familien Kann Rasmussens ejerskab endnu engang stiller op som hovedsponsor for denne helt vilde havkapsejlads, hvor starten går fra den franske Atlanterhavsby La Rochelle i 2010.
Dermed er det anden gang, at Velux lader sponsormillionerne rulle i denne legendariske havkapsejlads.
Sponsorskaber i sejlsporten er i de seneste år blevet meget populære, fordi sejlsporten er en »ren« sport i sammenligning med f.eks. cykelsporten
Første gang skete det lidt hovedkulds i 2005 med kort tid til at udfolde sponsorskabet. Men sidste gang i 2007-2008 fungerede alt perfekt, og kapsejladsen blev gennemført af fem af de i alt ni startende både.
Havkapsejladsen afvikles i samarbejde med det britiske Clipper Ventures Plc., som står for hele den praktiske afvikling af havkapsejladsen, mens Velux’ rolle er at levere en del af den nødvendige økonomiske kraft, der sammen med vinden skal drive bådene rundt om jorden. Andre midler kommer fra sponsorer, som skipperne i sejladsen hver især må skaffe før starten går.

Kapsejladsens rute
Sponsorskaber i sejlsporten er i de seneste år blevet meget populære, fordi sejlsporten er en »ren« sport i sammenligning med f.eks. cykelsporten, hvor sponsormidlerne de seneste år er tørret ud som følge af dopingproblemer. Det gælder f.eks. Tour de France. Sejlsporten er også ren på den måde, at den forbindes med et godt og sundt miljø, hvilket har en stor attraktion for mange sponsorer.
Sejlsport er med andre ord blevet »big business«.
Det anerkendte magasin om sportsøkonomi »Sportspro« anslår således, at når det gælder sejlsportssponsering, så modtog det netop afviklede Volvo Ocean Race i 2008 de største sponsormidler på sammenlagt over 250 millioner kroner.
God reklameværdi
Den danske satellitkommunikationsvirksomhed Thrane & Thrane anslås af »Sportspro« at have spyttet omkring 20 mio. kr. som delsponsor i Volvo Ocean Race.
Udbyttet af den type sponsorskaber kommer imidlertid mangefold tilbage, da Velux’ marketingdirektør Michael Rasmussen anslår over for Børsen Maritim, at den sidste Velux 5 Oceans-sejlads gav Velux en reklameværdi på omkring 500 mio. kr.
For Velux er det sgså sejlsportens miljørigtige profil, der har fået selskabet til lommerne – på trods af den aktuelle økonomiske krise, som også mærkes i den verdensomspændende byggekoncern
Han forudser, at reklameværdien af den kommende sejlads bliver omkring 800 mio. kr.
For Velux er det ifølge Michael Rasmussen også sejlsportens miljørigtige profil, der har fået selskabet til lommerne – på trods af den aktuelle økonomiske krise, som også mærkes i den verdensomspændende byggekoncern.
Passer godt
Profilen matcher ifølge ham som fod i hose med Velux’ profil. Navnet Velux er sammensat af Ventilation (luft) og Lux(lys), altså noget med godt klima og lyse omgivelser i hjemmet.
»For os er Velux 5 Oceans ikke bare noget med at aflevere en pose penge,« lyder det fra Michael Rasmussen, der pointerer, at sponsorskabet skal bruges til at involvere både medarbejderne og virksomhedens mange kunder. Det gælder ikke bare i sejlsportsmiljøet, men bredt ud til arkitekter og hele byggeverdenen.
Sejladsen udnyttes
Denne involvering vil blive underbygget af en meget kraftig medieeksponering på tv, radio, internettet mm. af begivenheden, som Clipper Ventures netop i disse dage ifølge kommunikationsdirektør Tim Kelly er ved at forhandle den praktiske gennemførelse af på plads.
Dertil kommer, at Velux med fysisk tilstedeværelse i alle fem »stop-over-havne« med kundebesøg, udstillinger, demonstrationer mv. vil sørge for – som Michael Rasmussen beskriver det - »at udnytte sejladsen hele vejen rundt i verden«.
En kendt begivenhed
Velux 5 Oceans er ifølge Michael Rasmussen nu et indarbejdet brand – en kendt stor sejlsportsbegivenhed i hele verden, hvor Velux nu har været med ombord to gange.
Dermed er alle begyndervanskeligheder et overstået kapitel og Velux-marketingdirektøren forudser derfor, at selskabet får fuld valuta af det store sponsorskab, som af eksperter anslås til at udgøre et pænt stort tocifret millionbeløb.











