FriNår DGU’s stærkt forsinkede årlige statistik for golf i Danmark forhåbentlig snart dukker op, vil den utvivlsomt vise, at antallet af spillede golfrunder ikke er faldet. Alligevel ryger den ene golfbane efter den anden i økonomisk uføre.

Stribevis af golfbaneoperatører vender bugen i vejret i spektakulære, men hjertegribende kampe  

I USA er der ingen tvivl. Her har et stærkt faldende antal golfspillere spillet stort set lige så mange runder i indeværende år, som det var tilfældet i 2008. Rent faktisk blev der i USA spillet en halv procent flere runder i årets første tre kvartaler – altså til og med september. Det viser tal fra en rapport om spillede nationale golfrunder udarbejdet af Golf Datatech.

Selv om DGU fortsat hænger voldsomt i bremsen med at få offentliggjort statistikkerne fra de mere hjemlige breddegrader, så vover vi pelsen og postulerer, at der ikke er grund til at tro, at der på netop det punkt skulle være markant forskel mellem USA og Danmark.

Golfspillere skal behandles professionelt som kunder, og de vil i dag selv have lov til at vælge frit fra alle hylder. Forstår golfklubberne og organisationerne bag ikke det, så maler de sig selv op i et hjørne.

Alene af den grund, at der i indeværende år er registreret netto 1796 flere golfspillere i Danmark mod et markant fald i blandt andre lande som USA og Sverige. Så dansk golf burde sprælle som en frisk fisk i en kølig bjergstrøm af ren begejstring.

Læs også:
Dansker bag ny golfbane - direkte i top 100
Kvalitetsgolf på klippekort
TennGolf - godt nyt for golfindustrien

Det er kundens valg

Alligevel vender stribevis af golfbaneoperatører bugen i vejret i spektakulære, men hjertegribende kampe mod en mere eller mindre synlig overmagt. Nogle overlever med nød og næppe ved i perioder at ånde kunstigt med gæller, mens andre trods fremragende faciliteter opgiver ævred, og som den sidste krampetrækning må indgive papirer med begæring om konkurs.

Tydeligvis kan der ikke sættes et direkte lighedstegn mellem kurven for spillede golfrunder og kurven for golfklubbernes økonomiske ydeevne. Amerikanske statistikker viser, at den gennemsnitlige overskudsgrad i årets ni første måneder er faldet med 5,1 procent på golfanlæggene.

Ingen bør glemme, at golfspillere i dag er kunder, og de skal behandles som sådan, hvis man vil have gang i golfbutikken 

En nylig analyse gennemført af National Golf Foundation antyder lidt af, hvad det er, der sker. Analysen omfatter 300 kunder, altså golfspillere, der har fortalt, hvordan de administrerer deres udgifter pr. runde i den givne, økonomisk pressede situation.

Konklusionerne kan måske også hjælpe nogle af de danske baneejere/-administratorer til at forstå, hvad det er kunderne efterspørger. For ingen bør glemme, at golfspillere i dag er kunder, og de skal behandles som sådan, hvis man vil have gang i golfbutikken.

I USA har over halvdelen af greenfee-spillerne valgt at skære ned på mad- og drikkevarer og går på golfrunderne i stedet for at køre i golfbil.

Den amerikanske undersøgelse viser, at 61 procent af spillerne effektivt udnytter muligheden for at få rabat ved at spille tidligt om morgenen, sent om eftermiddagen og i det hele taget på tidspunkter, hvor der ikke er for stor efterspørgsel efter starttider på den bane, de har udvalgt. 58 procent har desuden valgt at spille på baner, hvor greenfee generelt er billigere end der, hvor de traditionelt spillede.

Bemærkelsesværdigt er det især, at hele 53 procent har skåret ned på indkøb af føde- og drikkevarer for at kunne bevare deres spillefrekvens. Samme gruppe er begyndt i højere grad at gå på golfbanen i stedet for at leje buggies, ligesom de købte billigere, asiatisk udstyr i stedet for at spendere pengene på dyre amerikanske mærkevarer.

Discountklubberne ærlige koncept har på mange måder revolutioneret golfens struktur i Danmark, for de evner også at trække nye og uformelle golfere til, som ellers næppe ville være begyndt at dyrke spillet 

At den stramme amerikanske økonomi er stærkt pyramideformet ses af, at gruppen tillige har skåret ned på deres trang til at være rundhåndede, når det gælder drikkepenge. Endelig er gruppen begyndt at købe brugte golfbolde i stedet for at købe nye.

I Danmark har vi set lignende initiativer, der på samme måde burde kunne fremme antallet af spillede runder – især med en stigning i det samlede antal af golfspillere. Alligevel er der klubber, hvor medlemmerne aldrig dukker op og endog nærmest flygter fra, selv klubber med gode golfbaner. Hvad er det klubberne ikke gør godt nok?

De tre ståsteder

Der kan naturligvis ikke generaliseres, men efterspørgslen i Danmark ligger tydeligt på tre områder: De billigste klubber, de ligegyldige klubber og de dyreste klubber. Til de nye, oftest privatejede klubber søger golfere, der har ultimative krav til kvaliteten, selv om de klubber er dyrere at spille.

Der er efter 49 år stadig ikke er tilbagegang i medlemstallet i dansk golf, som i dag er på i alt 173.927 registrerede spillere 

De kræsne golfspillere ved godt, at det koster kassen at have 25 greenkeepeere på danske lønninger til at pleje greens, som var det bagdelen på lille Olfert, der blev pudret og holdt tør. Men et stigende antal spillere er parate til at betale for disse velplejede baner. Om det er direkte på bekostning af de daglige indkøb i Irma og hos vinhandelen nede på hjørnet vides ikke. Men vi tillader os at tvivle.

I midten af dansk golf efterlades en gruppe af golfklubber, som i vid udstrækning er for triste at spille i mere end en gang, og som ikke har magtet at holde på deres medlemmer.

De klubber er i problemer, og det kan skyldes, at klubberne ikke har forstået, at vi har bevæget os ind i en tid, hvor spillerne ikke blot er medlemmer, men kunder, der forventer at blive behandlet som sådanne.

Fremover bliver det derfor helt klart de klubber/golfbaner, der kender deres kunder bedst, der kommer til at overleve. Modsat de dyre klubbers kunder sidder en voksende gruppe golfspillere, som helt tydeligt ikke har de midler, de tidligere har haft. De vil dog gerne fortsætte med at spille golf, fordi det giver dem livsindhold.

Golfens redningsplanke

Mange har derfor valgt det eneste synlige alternativ: En discountklub, hvor de slipper for indskud, kan klare sig for et beskedent årligt kontingent, men i øvrigt bevarer tilknytningen til den sport, som de elsker.

Discountklubberne ærlige koncept har på mange måder revolutioneret golfens struktur i Danmark, for de evner også at trække nye og uformelle golfere til, som ellers næppe ville være begyndt at dyrke spillet.

Heldigvis kan de fleste derfor se, at det måske netop er discountklubberne, der er det allerstørste aktiv i dagens danske golfbillede. Her findes utæmmet golftrang i fuldt flor, på de betingelser, som den enkelte spiller ønsker, nemlig at kunne spille, når hun har lyst, og kun behøver at betale for sit reelle forbrug.

Sammen med en mild sommer er det formentlig discountgolfen, der har den allerstørste andel i den kendsgerning, at der er efter 49 år stadig ikke er tilbagegang i medlemstallet i dansk golf, som i dag er på i alt 173.927 registrerede spillere.