FriTre både er det blevet til i de 29 år, som ægteparret Marianne Rasmussen og Kristian Søndergaard har levet til søs – deres permanente base er på St. Thomas.
De seneste 29 år har ægteparret Marianne Rasmussen og Kristian Søndergaard boet på en sejlbåd. De er i dag begge 55 år og har ingen planer om at ændre på den deres livsform.
Båden bærer navnet »Breanker« og bruges tillige med et søsterskib til 'crewed charter', dvs. sejlads med betalende gæster med mandskab og fuld forplejning
De mange år på verdens- havene fordeler sig på tre ret forskellige sejlbåde. De to første selvbyggede, mens den seneste er en 55 fods katamaran. Som permanent base har ægteparret valgt Red Hook på St. Thomas, en af de tidligere tre dansk vestindiske ører.
Sejlskibsrederiet Breanker driver to katamaraner med base i Red Hook på St. Thomas. De anvendes til »crewed charter«. Det er to søsterskibe og kan derfor anvendes som »tandem charter«. Det kan være familier, der ønsker en opdeling i generationer, eller et firma, der repræsenteres af to afdelinger eller datterselskaber. Foto: Privat
Denne sidste båd bærer navnet »Breanker« og bruges tillige med et søsterskib til »crewed charter«, dvs. sejlads med betalende gæster med mandskab og fuld forplejning. Altså med gæster, der ikke behøver at have sejlerfaring, og som blot ønsker en bekvem ferie, som var det et flydende hotelværelse.
Læs også:
Træskib med sjæl
Fra smuglerskude til luksusbåd
Italiensk fuldblod tøjles med joystick
Ægteparret tager sig selv af værtskabet på »Breanker«, mens søsterskibet »Quest« har en professionel besætning, der ligesom på »Breanker« består af »mand og kone«, her dog i det lidt yngre segment.
De mange år på havet tager sit udgangspunkt i Tårbæk Havn nord for København, hvor Kristian Søndergaard tilbragte en del af sin skolegang og opvækst. Det i en sådan grad, at han med egne ord »tog skade«. Altså blev smittet af søen og al dens væsen.
Drengeleg i havnen
Som for mange andre drenge i sådanne omgivelser foregik fritiden nede i havnen med selvbyggede joller og oplæring i juniorklubben. Når barndommen kun delvis var i Tårbæk, hænger det sammen med, at faderen, der var forstkandidat, blev udstationeret, og drengen Kristian derfor en periode kom på Bagsværd Kostskole.
Det var på en skole i Lyngby, at Kristian mødte Marianne. Hun havde ingen maritim baggrund, men blev smittet med den samme bacille. Sådan kan det gå, når man bare er 16 år. Det var i 1970 og altså snart 40 år siden.
Som for mange andre drenge i sådanne omgivelser foregik fritiden nede i havnen med selvbyggede joller og oplæring i juniorklubben
Dog startede de begge en mere landværts uddannelse. Hun som børnehavepædagog, han som væver. Det viste sig at være uholdbart, når tankerne konstant bevægede sig bort fra de danske kyster.
»Casador« blev i 1991 bygget i Fort Lauderdale af ægteparret Kristian Søndergaard og Marianne Rasmussen. Det blev en så vellykket og smuk konstruktion, at den kom på forsiden af »Cruising World« i 2003. Foto: Privat
Disse tanker blev så håndgribelige, at de besluttede at bygge deres eget skib. Den kendsgerning, at det skete, samtidig med at »Buller« kom til verden i 1973, kunne ikke ændre på den kurs, der var afstukket.
En af de første betonbåde
Skibet, der kom til at bære navnet »Nana« blev bygget efter tilrettede tegninger af en gammel galease og med god hjælp fra daværende konservator ved Kronborg Søfartsmuseum, Chr. Nielsen.
Selve byggeriet skete i Sydhavnen, og konstruktionen var som en af de første i beton. »Nana« blev på 55 fod i vandlinjen og 68 fod med bovspryd. Eftersom det var på 26 bruttoregisterton, krævede hun en en besætning på mindst to personer med yachtskippereksamen. Kristian Søndergaard tog l. grad, mens Marianne Rasmussen tog 3. grad.
For at få økonomien til at hænge sammen besluttede ægteparret at sejle med utilpassede unge mennesker
Desuden blev »Nana« af Skibstilsynet, som den første skib bygget i beton, godkendt til at sejle på alle syv verdenshave.
For at få økonomien til at hænge sammen besluttede ægteparret at sejle med utilpassede unge mennesker, som Marianne Rasmussen havde en erfaring med fra sit arbejde som pædagog i Lyngby-Tårbæk Kommune. Det gjorde det gode skib »Nana« i perioden fra 1983 til 1986.
Slut med opdragelse
Sidste togt med »Nana« gik i 1983 til Antigua i Vestindien og efterfølgende Fort Lauderdale i Florida, hvor »Nana« blev solgt et års tid efter. Dermed stoppede æraen som »opdragelsesanstalt« også.
Salget af »Nana« skulle skaffe kapital til at bygge et nyt fartøj. Det blev til en båd i aluminium på 68 fod. Den blev bygget i Fort Lauderdale efter Kristian Søndergaards egne tegninger. Ægteparret måtte i den forbindelse gå i land et lille års tid. De valgte at bo i et folkevogs- rugbrød på byggepladsen.
I den periode lærte Marianne Rasmussen sig selv at bugge spanter i aluminium og sy sejl, mens Kristian Søndergaard fik lært sig at bruge en svejsemaskine. Et håndværk, der lå temmelig langt fra det, en væver laver. Skibet fik navnet »Casador«. Da det blev søsat, blev det sejlet til Abaco-øerne ved Bahamas, hvor apteringen foregik, mens skibet lå for anker. Alt imens fungerede det naturligvis som bolig for de to redere. »Casador« stod helt færdigt i 1991.
Satser på udlejning
Med tanke på alt det værktøj, der nu var stuvet om bord, overvejede ægteparret at starte en næringsvej som omsejlende maritimt værksted. De besluttede sig dog i stedet at gå ind i bådudlejning. I de første par år med base ved Bahamas.
Her fandt de dog, at vintermånederne var for kolde til feriesejlads, og flyttede derfor »Casador« til først Tortola og siden Red Hook på den østlige side af St. Thomas.
»Casador« blev et særdeles smukt skib, som da også i 2003 blev placeret på forsiden af det amerikanske magasin »Crusing World«. »Casador« blev solgt i 1996, og siden har ægteparret arbejdet med »crewed charter« med to 55-fods catamaraner.
Sommerhus på Møn
På samme tid købte ægteparret et nedslidt træhus ved havnen i Hårbølle på Møn. Dette skulle nu fungere som sommerbolig i ordets bogstaveligste forstand, idet sommertiden er orkansæson ved de vestindiske øer, mens højsæsonen ligger i vinterhalvåret.
Det hårde arbejde med værktøj og tømmer foregår nu i sommermånederne i Hårbølle, mens de to søsterbåde er »på værft« til den årlige overhaling. Dernæst hedder det »crewed charter« omkring Virgin Islands i vinterhalvåret.
