FriPakasai Country Club åbnede i 1984 de første ni huller af golfperlen, der nu har 18 huller i par 72. Golfbanen er kuriøst nok designet og ejet af Electricity Generating Authority of Thailand.
Filosoffen Søren Kierkegaard mente, at forventningens glæde var den største og lod derfor være med at fuldføre en invitation til Det Kongelige Teater med sin veninde.
Allerede på første tee faldt kæben ned over brystbenet, for hullet var smukt
Efter en udflugt helt uden forventninger til Pakasai Country Clubs golfbane i Krabi i Thailand, der er en af de nyere destinationer i danskernes foretrukne oversøiske rejsemål, kan vi slå fast, at forløsning af manglende forventninger heller ikke er så ringe endda.
Landskabet på elektricitetsselskabets golfbane i Krabi virker ikke særlig thailandsk. Tværtimod minder det langt mere om en svensk golfbane med fairway langs skovsøen. Antallet af skandinaviske turister er stigende.
Cirka 45 minutters kørsel fra Ao Nang i Krabi ligger nemlig regionens eneste golfbane, og det er i sandhed en lille skjult juvel.
Læs også:
Kvalitetsgolf på klippekort
TennGolf - godt nyt for golfindustrien
iPhone: Nyt slaraffenland for golfspillere
Mens Hua-Hin, Bangkok, Pattaya og ikke mindst Phuket er kendt for golfbaner af international standard, så er Ao Nang og det meste af fastlandsdelen af regionen Krabi, der i øvrigt også omfatter øer som Phi-Phi, endnu relativt jomfruelige. Det er her, det stadig er muligt at opleve, hvordan flertallet af thaier uden for turistområderne lever af indtægter fra høst af palmeolie, produktion af rågummi og brænding af trækul.
Selvom behageligheder som Starbucks har evigt smilende lokale baristapiger med rappe fingre klar til at mætte turisternes kaffetørst, så er der i de mindre internationale butikker stadig brug for store gestikulationer for at sikre en nogenlunde smertefri kommunikation. Og skal man bestille starttid over telefonen hos den lokale – og områdets absolut eneste – golfbane, er det en god idé at alliere sig med en lokal sprogkyndig.
Golf mod kontanter
Jo længere man kommer væk fra Ao Nang, desto mere jungle dukker op langs vejkanten, og forventningen om veltrimmede greens afløses af uudtalte pragmatiske undskyldninger om, at man jo altid skal give en lokal bane en chance. Ved indkørslen til Pakasai Golf & Country Club står der parkeret flere elektriske golfbiler, og forventningen om internationalitet stiger. Den forsvinder imidlertid brat, da vi finder ud af, at der ikke modtages kreditkort.
Det ene herlige golfhul efter det andet dukkede op for vores øjne
Havde vi ikke været i stand til at skrabe kontanter sammen, var det endt med en tur på nogle kilometer tilbage mod Ao Nang og den nærmeste kontantautomat.
Til gengæld var omklædningsrummet nyt og velfungerende, om end ikke specielt charmant indrettet. Her slog det igennem, at der var strømstyrke i den økonomiske baggrundsløsning, for et meget effektivt anlæg med aircondition vendte op og ned på temperaturerne med lynets hast.
Stærkt varieret
Med lejede golfsæt, som var rimelige i kvalitet, velkørende buggyer og caddies, som var glimrende selskab både socialt og fagligt, tog vi hul på opgaven.
Allerede på første tee faldt kæben ned over brystbenet, for hullet var smukt med højt udslag og pæn plads til at hjælpe turister, der ikke har brug for mere end den højst nødvendige sved og derfor holder sig langt væk fra at tilbringe morgenstundens første timer med at stå på driving rangen.
Det ene herlige golfhul efter det andet dukkede op for vores øjne, og selvom greenene var store og ikke ligefrem marmorbelagte, var de bestemt ikke dårligere end på de fleste danske klubbaner.
Det er en fornøjelse at give sig i kast med en helt ukendt golfbane, der i den grad forbløffer med underholdende muligheder
Uden at vide det på forhånd havde vi efter ni huller korrekt gættet, at banens samlede længde fra bageste tee på 6635 yards (6067 meter), var opbygget over to perioder.
Fra 10. hul blev de store greens mere end halverede i størrelse og afløst af små og mere økonomisk vedligeholdelsesvenlige versioner. Samtidig voksede kvaliteten af greenene bemærkelsesværdigt, og stigningen var næsten omvendt proportional med faldet af greens i regulation.
Med de store smil, det sociale islæt og den ufejlbarlige evne til at læse puttelinjer er caddierne på Pakasai ligesom på alle andre thailandske golfbaner et helt særligt aktiv.
Mens de første ni huller bar præg af et højdemæssigt stærkt varieret terræn, var de sidste ni huller anlagt i et mere fladt og skovrigt område. Specielt 16. hul kunne minde om en varm sommerdag ved en svensk skovsø, hvor man slet ikke spekulerede på Asien og Thailand, hvis det ikke lige havde været for de tre caddier.
En efterfølgende gennemgang af Pakasais 18 huller i tankerne viser, at der er stor variation, næsten alle huller var mindeværdige, og kun et enkelt hul var blindt fra teestedet.
Pakasai må på ingen måder sammenlignes med mesterskabsbaner som Blue Canyon på Phuket og Black Mountain i Hua Hin, men den er i allerhøjeste grad en positiv overraskelse og en solid udfordring for golfspillere på alle niveauer.
Fairwayene er smalle, og specielt på de sidste ni huller kræves der eminent præcision for at lande bolden tæt på flaget på de minimale greens.
De kvindelige caddier ersom altid i Thailand eminente til at læse greens, mens det kniber lidt mere med at få den præcise afstand til mål forude.
Det er en fornøjelse at give sig i kast med en helt ukendt golfbane, der i den grad forbløffer med underholdende muligheder.
Når man så samtidig kan gøre det for en bagatel af, hvad det koster at spille golf i de mest turistramte områder, så er det kun at takke de lokale elektricitetsproducenter for deres initiativ, der må siges at være en anelse uden for kerneproduktet.
