FriI løbet af de 66 år, John Hjarsø har sejlet, har han kun haft tre både. Men de har til gengæld været vidt omkring med ham og hans familie.

Det er meget sjældent, at en sejler helt nøjagtigt husker sin første sejltur, men det gør 77-årige John Hjarsø.

Ålandsøerne, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Skotland. Altid på lange sommerferier og altid med fru Kirsten samt parrets to børn 

Han var 11 år, da han anskaffede sig en lille robåd og opdagede et hul i toften, som han behændigt stak en stok ned i og fabrikerede noget, der lignede et sejl.

»For fulde sejl« gik det således ud af Køge Havn. Det var under krigen, og turen gik derfor forbi en håndfuld tyske krigsskibe. Vestenvinden fik godt tag i fartøjet og bragte ham hurtigt ud i Køge Bugt.

Læs også:
Fra smuglerskude til luksusbåd
Italiensk fuldblod tøjles med joystick
Danmarks bedst sejlende virksomhed

Han var fuldt bevist om, at han skulle hjem igen, men havde aldrig lært noget om at krydse, hvilket også kunne være ligegyldigt, eftersom det hjemmelavede sejl kun fungerede på en plat læns.

En fiskekutter blev sendt ud for at hente knægten. Under hjemturen forberedte han sig på at få en god gammeldags endefuld af faderen.

Sejlture rundt i landet og naboområderne er den bedste opdragelse, du kan give dine børn 

Faderen stod da også parat nede i havnen, men var optaget af noget ganske andet.

»Tyskerne har kapituleret,« råbte faderen til sønnen i robåden på slæb.

»Derfor husker jeg min første sejltur ganske tydeligt. Den fredag 4. maj 1945 kl. ca. 22«, siger John Hjarsø.

To sejlbåde

Gennem de efterfølgende 66 år har John Hjarsø fået sejlet mere, end de fleste sejlere turde drømme om. Det selvom han efter robåden kun har ejet to sejlbåde.

Den første var en 28 fods Princes bygget på Orø. Den blev efterfulgt af en Rasmus 35 i 1973. Rasmus er forløberen for det velrenommerede svenske værft Hallberg-Rassy.

I starten gik turene typisk til Nordborg på Hven, men da den noget større Rasmus 35, der fik navnet »Kispus«, blev anskaffet, blev turene længere og længere. Ålandsøerne, Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Skotland. Altid på lange sommerferier og altid med fru Kirsten samt parrets to børn.

Især blev familien Hjarsø tiltrukket af de franske vandveje – i en sådan grad at familien solgte alt i Danmark undtagen Kispus 

»Sejlture rundt i landet og naboområderne er den bedste opdragelse, du kan give dine børn,« siger John Hjarsø, idet han tilføjer, at sommerferie i de varme lande med børn er at gøre dem en bjørnetjeneste.

Da samtlige danske sydsvenske og sydnorske havne var besøgt, mange af dem flere gange, fulgte lange ture ad de europæiske kanaler. Især blev familien Hjarsø tiltrukket af de franske vandveje – i en sådan grad at familien solgte alt i Danmark undtagen Kispus. Den blev efterfølgende deres hjem i seks år.

Om sommeren gav det en tilværelse som at være millionær. Om vinteren som en bådflygtning 

»Nogle steder lægger vi til for en enkelt nat. Andre steder en uge. Atter andre en måned,« siger John Hjarsø og henviser til, at rekorden er halvandet år på samme sted. Det var i den franske landsby Le Segala. Her blev de mødt af søde mennesker og optaget som gode medborgere.

Om opholdet forklarer John Hjarsø, at borgmesteren pure afviste at tage imod nogen form for havnepenge eller betaling for el og vand. Det blev begrundet med, at han ikke anede, hvor han skulle lægge disse penge – og at det faktisk ville give ham et problem.

Serveret i panorama

At leve på den måde beskriver John Hjarsø således: »Om sommeren gav det en tilværelse som at være millionær. Om vinteren som en bådflygtning.«

Konstant en mængde små og store oplevelser på en meget langsom måde. Det hele serveret i panorama.

I den periode begyndte John Hjarsø at skrive bøger om at sejle. Ikke om hvordan man sejler – altså ikke lærebøger. Derimod en form for opleveslesromaner. Den første udkom i 1998 og havde titlen »Frankrig til flods«.

I alt er det blevet til fem bøger om at sejle. I morgen kommer den sjette, som forlaget Bogan har besluttet skal bære titlen »Et liv for fulde sejl«. Ikke som onde tunger foreslog »Et liv for fulde sejlere.

Personligt mener John Hjarsø, at den bog burde have haft titlen »Det er menneskeligt at sejle«.