FriHajer. Alene ordet kan få de fleste til at skælve. Alligevel vover et par erfarne danske dykkere forsøget og hopper i det blå vand ud for Bahamas, hvor de kommer helt tæt på havets rovdyr nummer ét

Med et voldsomt ryk skifter den muskuløse haj pludselig retning og bryder sin kraftfulde fremdrift. Sekundet før var den på direkte kurs mod mig og de tre andre snorklere i vandet bag den udslidte fiskerbåd Big Blue.

Foran os kredser nu tre caribiske revhajer og to sorttippede hajer i hurtige cirkler 

I stedet hugger hajen nu med vidtåbent gab og skræmmende styrke ud efter et af de ildelugtende fiskehoveder, der bliver kastet i vandet oppe fra dækket bag mig.

Tag med Pleasure.dk på hajskole på Bahamas i tv-indslaget herunder:

TV Indslag

Se mere Pleasure TV

Trods sin spændstighed og rå kraft taber den sorttippede haj dysten til en endnu større og næsten tre meter lang caribisk revhaj. Den napper godbidden og pisker i høj fart væk fra de andre hajer og en gigantisk snapper-rovfisk, der blander sig i det hårdføre selskab.

Med min makker Jannik ved min side ligger jeg i det blågrønne vand ved Shark Beach i Bahamas-øgruppen Abacos. I vandet er også østrigeren Gerhild og Alijana fra Danmark, og tilsammen udgør vi en af de to grupper på fire personer, der i hold sendes i vandet af Shark Schools stifter og enmandshær Erich K. Ritter.

En caribisk revhaj svømmer majestætisk forbi og bekræfter elegant, at det er en skrøne, at hajer er aggressive dræbermaskiner med appetit på mennesker.

Vi er kun iført våddragter, handsker, masker, snorkler og finner, og flere af de andre dykkere på båden fravælger muligheden for at opholde sig ubeskyttet i vandet med hajerne under fodringen.

Foran os kredser nu tre caribiske revhajer og to sorttippede hajer i hurtige cirkler og ottetalsformationer i forventning om mere føde fra oven. Den yngste af de caribiske revhajer forsøger flere gange at bide i et stykke reb, der ligger i vandet meget tæt ved Janniks ansigt. Den er også interesseret i vores finner og synes ikke at kunne skelne dem fra foderet.

Den ukendte haj

Oppe på dækket bliver Erich K. Ritter utryg ved den nysgerrige og ihærdige haj, der nu støder sin snude undersøgende mod mit undervandskamera. Ritter afblæser med høje råb eftermiddagens snorkling, og vi bliver kaldt op på dækket.

»Jeg har aldrig set den haj før. Hun var virkelig meget nervøs og vidste ikke, hvad der foregik. Hun var helt sikkert interesseret i jeres finner, så derfor trækker vi os,« forklarer Erich K. Ritter.

Hans mantra lyder ellers med fast stemme, at der ikke findes farlige hajer – kun farlige situationer.

Det er regulær cowboy-dykning og absolut ikke for begyndere 

»Men engang imellem ser vi en haj, som er svær at læse, og så må vi bare forlade vandet. Det er vigtigt, at vi lærer at læse hajernes kropssprog og svømmemønstre, så vi altid kan se, om der er noget usædvanligt i en hajs opførsel,« siger den 50-årige Erich K. Ritter.

Han bryster sig af, at deltagerne i Shark Schools kurser aldrig er blevet bidt trods den meget tætte kontakt med hajerne og de praktiske øvelser, der blandt andet går ud på at forsøge at røre de utæmmede rovdyr. Det sker dog på dyk, der gennemføres uden guide – og uden forudgående briefing – fra en gammel båd uden synligt sikkerhedsudstyr eller instrukser om håndtering af kritiske situationer. Det er regulær cowboy-dykning og absolut ikke for begyndere.

Det er en heftig oplevelse at se hajerne gå i clinch med hinanden og dyste om godbidderne, der bliver kastet i vandet oppe fra båden, mens vi befinder os få meter derfra i snorkeludstyr.

Erich K. Ritter markedsfører sig som den eneste professionelle ekspert i interaktion mellem hajer og mennesker. Det sker bl.a. med afsæt i en ph.d. i dyreadfærd fra universitetet i Zürich. Hans metoder er omstridte, og flere andre eksperter ser med dyb skepsis på fodring af hajer som lokkemiddel. De er blandt andet bekymrede for, at hajer skal forbinde føde med mennesker.

Med barske gloser stempler den til tider bistre Erich K. Ritter derfor de fleste andre eksperter på feltet som teoretikere uden praktisk erfaring med hajers adfærd i det våde element. Andre kalder han slet og ret idioter og tåber.

For mange dykkere står hajer som noget af det smukkeste at opleve under vand. Desværre er rovfiskeri ved at udrydde adskillige hajarter med 450 millioner års historie i verdenshavene.

Tilbage i vandet med dykkerudstyr kan vi med udgangspunkt i Erich K. Ritters foredrag hurtigt aflæse hajernes svømmemønstre. På nogle af dykkene oplever vi 10-15 hajer patruljere omkring os.

Mange kommer helt tæt på og inspicerer os. Det er tydeligt, at de for det meste holder sig forsigtigt på afstand – men også at de er parate til at komme nærmere, hvis vi f.eks. vender siden til og ikke konfronterer dem direkte eller sender vandtryk imod dem med kraftige bevægelser.

Ifølge hajbiologer kan mange hajarter i kraft af stærke sanseorganer mærke menneskers puls og holder sig derfor langt væk fra skræmte dykkere med galoperende hjerterytmer.

Fejl kan være dødbringende

At hajer kan være farlige, er der dog ingen tvivl om. I juni mistede en kvindelig fransk dykker livet af blodtab efter bid, som hun fik under snorkling med en Oceanic Whitetip-haj ved St. John’s Reef i Rødehavet. Ulykken skete i et område, hvor dykkerbåde trods klare forbud rapporteres at have fodret hajer for nylig, og episoden kulegraves nu af de egyptiske myndigheder.

Hvis vi ikke fremprovokerer en reaktion, der tvinger dem til at bide – typisk stress, konkurrence og blokering af flugtveje – er der absolut ingen grund til, at de skulle bide os 

Ifølge Erich K. Ritter udløses stort set alle alvorlige hajangreb imidlertid af menneskers fejlhåndtering af potentielt farlige situationer.

»Ingen hajer er som sådan farlige. De er blot almindelige skabninger. De undersøger og tjekker os ud, men hvis vi ikke fremprovokerer en reaktion, der tvinger dem til at bide – typisk stress, konkurrence og blokering af flugtveje – er der absolut ingen grund til, at de skulle bide os.

En solid portion erfaring, viden og selvkontrol er en stor fordel ved ophold i vand med hajer. Mange af dem tager nemlig flugten, hvis de mærker høj puls eller frygt hos mennesker.

Derfor er det altid mennesker, der bevidst eller ubevidst eller på grund af tredjepart, skaber farlige situationer. Det kan tvinge dyret til at blive farligt,« siger Erich K. Ritter.

Hajen på nærmeste hold

Statistisk set er der noget om snakken. Ifølge organisationen International Shark Attack File, der kortlægger hajangreb på globalt plan, stod hajer i 2008 bag 59 uprovokerede angreb på mennesker over hele verden mod 71 i 2007.

Kun fire mennesker mistede sidste år livet som følge af hajangreb. Til sammenligning har såvel elefanter som flodheste og tigre flere hundrede menneskeliv på samvittigheden hvert år.

Millioner af hajer må således hvert år lade livet i den hensynsløse jagt på finner til en virkningsløs suppe uden smag 

Trods min egen viden om de nøgne tal stryger pulsen i vejret adskillige gange under de seks dages ophold på Shark School, hvor vi dagligt har et enkelt dyk og mulighed for en snorkeltur af 10-15 minutters varighed. Da et fiskehoved bliver kastet i vandet fra oven og lander bare halvanden meter fra mig, giver det et heftigt adrenalinsus, da en sorttippet haj snupper byttet lige foran mig.

Jeg ved nemlig også, at Erich K. Ritter – trods sin kamp for at skabe forståelse for hajerne som omgængelige væsner – selv er blevet bidt fem gange. I 2002 så alvorligt, at det næsten kostede ham livet. Få meter fra det sted, hvor vi nu snorkler, blev han under et eksperiment angrebet af en tyrehaj, der trak ham ud på dybere vand og bed en stor del af hans lægmuskel af på venstre ben.

»Ja, jeg er blevet bidt nogle få gange. Men det var altid, fordi vi skabte farlige situationer,« siger han.

Den alvorlige ulykke skete under tv-optagelser, hvor Erich K. Ritter stod i vand til livet. Flere hajer svømmede rundt i det lave vand ved hans fødder, og ifølge Erich K. Ritter var en af hans hjælpere uopmærksom og advarede ham ikke om den tyrehaj, der kom bagfra og angreb.

Foran mig vender den største af hajerne tilbage og svømmer tæt forbi for igen at tjekke mig og mit videokamera i undervandshuset. Jeg mærker et blidt tryk, da hajen nysgerrigt og uden aggression tester det hårde metal.

Mange vil sikkert spørge, hvorfor vi overhovedet udsætter os selv for risiko ved at svømme med hajer. Svaret er, at det giver os en enestående mulighed for at betragte og opleve et fascinerende og smukt rovdyr, som gennem myter og fejlfortolkninger er blevet brændemærket som menneskefjendsk.

Og måske er tiden for dykning med hajer ved at rinde ud, da vi som mennesker er godt i gang med at udrydde adskillige arter gennem rovfiskeri. Ifølge biologer er bestanden af hajer i verdenshavene reduceret med 90 pct. de senere år. Millioner af hajer må således hvert år lade livet i den hensynsløse jagt på finner til en virkningsløs suppe uden smag.