FriØkonomisk stavnsbinding i en golfklub er en af de risici, der kan være ved at investere i golfaktier. I Norge viser det sig netop nu som åbne sår. Spillerne flygter fra klubberne, men skal stadig betale kontingent, og den onde cirkel roterer med fuld fart.
Nordmændene har ligesom resten af skandinaverne oplevet et golfmirakel i det seneste par årtier, men for mange af spillerne kommer succesen nu tilbage med tifold negativ styrke og rammer dem økonomisk.
Læs også:
Frankrig: Golfens paradis
Milliardær med et kæmpe handikap
Ligesom det kan være svært at slippe af med et finanskriseramt hus i den situation, kan det også være svært at slippe af med en golfaktie, hvis værdi er raslet ned
I paniklignende bestræbelser på at slippe af med golfaktier er det ikke længere tilstrækkeligt at sænke prisen markant. Nogle vil forære deres aktier væk og endda være med til at betale en del af kontingentet i en årrække. Bare de slipper af med deres golfaktie.
I virkeligheden er der ikke et problem, hvis man fortsat vil spille golf og ikke har tænkt sig at skifte klub. Men i et land, der er så stort som Norge (der er lige så langt fra Oslo til Kirkenes, som der er fra Oslo til Rom), kan man ikke bare snuppe bilen og køre i golfklubben, hvis man flytter til den anden ende.
I Norge har for mange golfhuller i forhold til antal spillere vist sig at være som danaidernes kar – fuldkommen bundløse, uanset hvor mange penge der postes i.
På grund af finanskrisen er der mange nordmænd, der har måttet flytte langt for at få arbejde, og ligesom det kan være svært at slippe af med et finanskriseramt hus i den situation, kan det også være svært at slippe af med en golfaktie, hvis værdi er raslet ned.
Den norske avis Aftenposten har undersøgt markedet og fundet, at der er et problem, specielt i Østlandet, der synes overrepræsenteret med nye golfbaner.
I Nittedal Golf Klub, som er en af landets smukkeste, er den økonomiske styrtblødning personificeret ved 33-årige Thomas Karlsen.
Han mente, at han gjorde en god forretning, da han for fire år siden købte en golfaktie for 17.000 norske kroner, fordi prisen oprindeligt var på 60.000 norske kroner. Dertil kom et årskontingent på 6000 norske kroner, som i år ydermere er hævet til 6500.
Bunden ude af markedet
Thomas Karlsens problem er, at han ikke længere bor i Nittedal. Han har gennem et år forsøgt at forære aktien væk, men det er ikke lykkedes. Nu er han villig til at splejse om det årlige kontingent i en periode, hvis nogen bare vil være flinke og overtage hans aktie. De skal ikke betale en krone for den.
Men det er svært. Mens der i 1992 var 40 golfbaner i Norge, og 20.000 nordmænd, der spillede golf, så var der i 2003 mere end 120.000 spillere, ligesom der i dag er 170 golfbaner – næsten det samme som i Danmark, der imidlertid har omkring 50.000 golfspillere mere. Og det er problemets kerne, siger en norsk golføkonom.
Det vil være nødvendigt med 80.000 til 100.000 flere nordmænd til at spille golf, hvis den nuværende kapacitet skal udnyttes optimalt
Siden 2004 har golfentusiasten og økonomen Bjørn Erik Graff analyseret det norske golfmarked, og det er deprimerende studier.
Aldrig har »Golfundersøkelsen« været mere nedslående end i år, og Bjørn Erik Graff mener, at bunden reelt faldt ud af markedet for halvandet år siden. Herefter er markedet for golfaktier dykket med raketfart.
Attraktive og professionelt drevne golfklubber i Danmark skal naturligvis også holde øje med økonomien i disse år, men det lykkes for de bedste at levere et produkt, som har et stort publikum.
»Det vil være nødvendigt med 80.000 til 100.000 flere nordmænd til at spille golf, hvis den nuværende kapacitet skal udnyttes optimalt og økonomien i golfverdenen igen være i højeste gear. Der er tillige brug for en diversitet, så der også skabes enkle anlæg, hvor folk bor, og ikke kun gigantiske luksusresorter,« siger golfanalytiker Bjørn Erik Graff.
Kort sæson og retsmøder
Mens man i Danmark kan spille golf stort set hele året rundt, løber den norske højsæson fra juni til september. Ifølge Graffs undersøgelser er det derfor kun 14 pct. af den reelle banekapacitet, der udnyttes.
Man forstår scenariet, når formand for Foreningen Private Golfbaner i Danmark Peter Arendorff tidligere har udtrykt bekymring over, at kapaciteten i Danmark blev udnyttet med under 50 pct..
Det siges, at spareiveren allerede har givet sig udslag i dårlig kvalitet på flere baner
Nordmændenes økonomisk dybe golfhul er voldsomt forstærket af, at der heller ikke spilles særligt meget på greenfee i disse år – i modsætning til især Danmark, hvor greenfeespil i øjeblikket er i udvikling.
De norske klubbers indtægter reduceres derfor kraftigt, og der skæres helt ind til benet. Det siges, at spareiveren allerede har givet sig udslag i dårlig kvalitet på flere baner. Manglende attraktion for greenfee-spillere og eventuelle nye medlemmer får derfor den onde cirkel til at eskalere.
Nogle steder er der direkte sagsanlæg for at slippe af med aktierne, men hidtil er det lykkedes at opnå kompromiser. Krokhol Golf Klub er en af de værst ramte, fastslår Aftenposten. Den private baneejer, en lokal landmand, havde forventet at score kassen ved at sælge 1400 aktier a 30.000 norske kroner. Han har solgt 340, og til langt lavere priser.
Danske ejere af golfaktier er principielt i en lignende situation, men her kan det stadig lade sig gøre at sælge aktier i etablerede golfanlæg, selvom de måske er reduceret lidt i værdi
Baneejeren har nu tilbudt de frustrerede medlemmer, at alle kan slippe af med aktierne ved at aflevere dem til ham mod samtidig at betale to årskontingenter (9000 norske kroner).
Han tror på en fremtid, for han har samtidig reduceret klubbens underskud fra 400.000 i 2007 til 64.000 norske kroner i fjor. Og en mulig fremtid har han, selvom han på papiret reelt er konkurs. Banken har ingen ambition om at gøre krav gældende lige nu. De gider nemlig ikke at drive hverken landbrug eller golfbane.
Usandsynligt i Danmark
Danske ejere af golfaktier er principielt i en lignende situation, men her kan det stadig lade sig gøre at sælge aktier i etablerede golfanlæg, selvom de måske er reduceret lidt i værdi.
Selv i det finansielt hårdt ramte whiskybælte nord for København er der stadig salg i aktier/certifikater fra for eksempel Simon’s Golf Club, omend nogle dristige folk har gearet deres tro på økonomisk himmelfart i en grad, så de i dag må ty til medlemskab i discountklubberne for at holde fast i DGU-kortet, der sikrer dem spilleret på de danske golfbaner.
På forhånd ligner resultatet en triple bogey for de nordmænd, der gerne vil spille, men nu bliver færre om at dele byrden.
Discountklubberne er til gengæld med til at øge spil på greenfee i Danmark, og det kommer alle attraktive golfbaner til gode.
På Lübker Golf Resort på Djursland meldes for eksempel om greenfee-omsætning på over 1,2 mio. kr. alene i maj, ligesom der forleden fredag var 238 greenfee-spillere på Robert Trent Jones II-sløjferne, der ligger lige ved siden af Djurs Sommerland.
I Norge er situationen imidlertid dybt kompliceret, og nogle steder er et traditionelt indskud i en medlemsklub blevet konverteret til en aktie, selvom det enkelte medlem forgæves har protesteret mod flertallets afgørelse.
Det betyder blandt andet, at medlemmets arvinger kan risikere at hænge på årsafgiften. Medlemmet har derfor foræret aktien til klubben, som dog nægter at have taget imod den. Sagen ender nu i retten – eller »forliksrådet«, som det hedder på de kanter.
På forhånd ligner resultatet en triple bogey for de nordmænd, der gerne vil spille, men nu bliver færre om at dele byrden.
