FriI Frankrig kan du spille golf mellem vinranker, på vindblæste Atlanterhavsklipper eller i ekstrem luksus i milliardærernes ferieparadis Biarritz. Prøv først at trække lidt ind i landet fra trængslen på de kendte baner langs Middelhavet.
Selv om Frankrig har næsten dobbelt så mange golfbaner som Spanien, er det forbløffende få danskere, der kaster golfbaggen på trolleyen og nynner Marseillaisen, når der skal ferieres med golf. Dermed går de glip af en fransk alsidighed, der savner sin lige.
Den kønne region Le Var har begivenhedsmættede og konkurrencedygtige tilbud over en strækning på 300 kilometer langs Middelhavet
Fra Normandiet og Bordeaux i nord til Provence og Perpignan i syd sprudler Golffrankrig med mere end 530 yderst divergerende golfbaner. Der er noget for alle ambitionsniveauer og tegnebøger.
Især to områder, som danskere sjældent besøger i Syd- og Østfrankrig, er en omvej værd. Den kønne region Le Var har begivenhedsmættede og konkurrencedygtige tilbud over en strækning på 300 kilometer langs Middelhavet.

Barbaroux er en af de sjældne golfbaner, hvor man husker hvert hul, og hvor greens er faste og ærlige. Samtidig er omgivelserne helt enestående.
Landskaber, smagsoplevelser, dufte og farver skifter konstant her, og det kan tilfredsstille behovene hos selv de mest kræsne, der søger nye og spændende ferieindtryk. Selv om regionen kun ligger en halv times kørsel fra lufthaven i Nice er mætningen af turister ret lav. Derfor er prisniveauet generelt betydeligt lavere i Var end omkring Cote D’Azur.
Vin og kultur
Ud over en lang række spændende golfbaner og restauranter byder området på mere end 450 vinhuse, hvoraf de fleste har rosévine som fokusområde. Flertallet af vingårdene bærer områdebetegnelsen Bandol, og der er typisk åbent for besøg og prøvesmagning.
Chateau de Pibarnon øst for Marseilles er et anbefalelsesværdigt 19. hul for golfspillere, fordi der ud over modnede rosé- og rødvine flere gange i sæsonen produceres teaterforestillinger med franske topskuespillere
Chateau de Pibarnon øst for Marseilles er et anbefalelsesværdigt 19. hul for golfspillere, fordi der ud over modnede rosé- og rødvine flere gange i sæsonen produceres teaterforestillinger med franske topskuespillere. De finder sted direkte i en af vinmarkerne, der er skabt som et amfiteater, og kendt som Théatre d’Epidaure.
Markernes placering og jordbundens sammensætning netop her skulle give vinene fra Pibarnon mindelser om de mere berømte kolleger fra Pétrus og Chateau d’Yquem.
Sawgrass på fransk
Les Domaines de Saint-Endréol ligger cirka en time fra Nice, og ambitionsniveauet for det kombinerede spa- og golfresort er højt. Kvaliteten oser af både græs- og gulvtæpper, og drister man sig til at drømme et sekund står der »selvforkælelse« bøjet i flammende neon på indersiden af øjenlågene.
Parkbanen er designet af Michael Gayon og anlagt i et stærkt varieret landskab. Det er klogt at erhverve sig en baneguide, inden man begiver sig ud på den første runde, men til gengæld vil de fleste spillere uanset handicap få en god oplevelse. 13. hul er banens absolutte perle, hvor teestedet ligger omkring 50 meter højere end greenen, der skutter sig på en lille halvø i floden Erdre, og leger lillebror til det berømte 17. hul på TPC Sawgrass i USA.

Barbaroux Golf Course ligger også usædvanligt naturskønt, og frøerne er ikke endt på de franske tallerkener, men kvækker lystigt, når solen går ned. Området bidrager flittigt med vingårde og fødevareproducenter med høj kvalitetssans.
Maden i den lokale golfrestaurant er glimrende, og hovedretterne til typisk 25 euro bør lokke enhver til huse. Når golfbanen samtidig er rangeret som nr. 42 i top 50 af europæiske golfbaner af Golf World er der to grunde til et besøg.
Det er mesterarkitekten Pete Dye, der sammen med sin yngste søn Paul Burke, har udnyttet det kuperede terræn til en uforglemmelig naturoplevelse. Banen vil være en udfordring for selv erfarne spillere, men er mulig at håndtere for de fleste, hvis man træffer de rigtige valg. Omvendt kan den overoptimistiske spiller hurtigt vinke farvel til adskillige bolde i roughen eller i en af de seks store søer.
Fodbold og skiløb
På din videre tur gennem Bandol bliver du mødt af fem stjernet luksus og sjælden imødekommenhed på Hotel Dolce Frégate. Alle værelser har udsigt til Middelhavet og golfbanen, og hotellet kom for alvor på det danske landkort, da fodboldlandsholdet valgte det som opholdsted under et EM i Frankrig.
Golfbanen på Dolce Frégate er tegnet af Ronald Fream, og den regnes for en af de smukkeste i Frankrig. På 14 af banens huller har man Middelhavet som baggrund. Hullerne følger hinanden på harmonisk vis, og hvert hul har fem forskellige teesteder, der gør banen angribelig for spillere af alle handicap. Golfbil anbefales.
Maden i den lokale golfrestaurant er glimrende, og hovedretterne til typisk 25 euro bør lokke enhver til huse. Når golfbanen samtidig er rangeret som nr. 42 i top 50 af europæiske golfbaner af Golf World er der to grunde til et besøg
Rhône-Alpes er Frankrigs største skiområde om vinteren, og samtidigt landets næststørste golfregion om sommeren. Der kan vælges mellem mere end 60 golfbaner i et område, hvor bjergene aldrig er langt væk. Hovedbyen er Lyon, og andre store byer er St. Etienne og Grenoble, med et stort udvalg af kultur og naturoplevelser for enhver pengepung.
Golfbanen i St. Etienne er relativt kort med enkelte blinde huller, og temmelig kuperet. Klubbens mange pro’er tilbyder til gengæld undervisning (også på engelsk) og til en fornuftig pris på et enormt træningsområde.
Mesterskabsbane
Grenoble International er en fremragende bjergbane lige uden for de franske Alpers hovedstad. Den tidligere værtsby for vinter OL i 1968 er måske ikke det mest maleriske i Frankrig, men byen fremstår meget levende med mere end 60.000 studerende og et utal af gode restauranter.
Der kan vælges mellem mere end 60 golfbaner i et område, hvor bjergene aldrig er langt væk
Robert Trent Jones II har designet en mesterskabsbane, der fuldt udnytter Alpernes topografi. De første huller er brede og nemme at gå til, men hurtigt kommer højdeforskellene i spil. Især på hullerne 9 og 18 falder fairways mere end 40 meter, hvilket giver en fantastisk udsigt fra teetsedet, men også sved i håndfladerne, fordi landingsstederne er relativt små.
Som de fleste andre skiområder har det lille samfund Correncon en Vercors satset på også at udvikle lokalområdet med sommeraktiviter. 1.100 meter over havets overflade i centrum af Vercors Regionale Park, ligger derfor Les Riton. Banen er kun 5.110 meter, men på ingen måde nem. Mange korte, blinde huller fordrer Course Management for fuld damp.
Seks måneder om året ligger golfbanen i Correncon under sne, mens langrendsløbere leger i det hvide terræn. Fra midt juni og frem til oktober er greens ideelle, men ikke først på foråret, hvorfor greenfee reduceres kraftigt. Men alene på grund af den ufatteligt smukke natur bør man tage et smut derop.












