FriSvenske Åre udråbes til at være blandt verdens mest interessante skisportssteder og en egentlig skimetropol, der rummer alt det, en moderne familie efterspørger på en skiferie – her er også plads til hygge, duft fra birkebrænde og smagen fra en nykrammet snus.

Det føles som et lille eventyr. Som når forventningerne går hånd i hånd med minderne og billederne for det indre øje. Men det rumler også. Måske særligt i underkøjen i vogn 24. Jeg har fornemmelsen af, at mit nattog fra Stockholm ligefrem næres af de karakteristiske bump fra skinnerne. Ligesom mit indre lysbilledshow, der her under uldtæppet tilføres fornyet lys i mp3-form fra tonerne og ordene i svenske Ulf Lundells mesterværk »Skandinavien«: »Kråkorna tumlar i snön, som drar ner ifrån norr...«.

For denne skireporter bliver det også gensynets glæde. Første gang jeg gjorde besøget, var det, indrømmet, lidt af en tilfældighed. »... Säj som det är, säj som det är. Du har lust till nåt annat. Du börjar bli gammal... Här i Skandinavien…«.

Flere end 100 pister og en næsten fast plads i den alpine worldcup-kalender burde ellers bekræfte historien om Skandinaviens største skisportssted. 

Lidt efter klokken otte hyler det for sidste gang i bremserne. Der er nu noget specielt ved en togtur fra et land til et andet. Sjælen med på rejsen og så videre.

Over perronen hænger skiltet, der forsikrer os om, at dette er Åre. Langt over det tårner Åreskutan, der med sine 1420 meter fungerer som kronen på det sneklædte værk. Godt gemt væk fra danske rejsearrangørers bevidsthed.

Men det er en skam. Flere end 100 pister og en næsten fast plads i den alpine worldcup-kalender burde ellers bekræfte historien om Skandinaviens største skisportssted.

Senest var Åre i 2007 vært for det alpine verdensmesterskab og hele det cirkus, der følger med en sådan megabegivenhed. Arrangementet har haft enorm betydning. Ikke bare for Åre-folkets selvforståelsen, men også for byens infrastruktur, der har fået et stort løft af, at hovedvejen nu er ført under pisterne.

Sne, sne og sne, et veludviklet liftsystem og omkring 100 nedfarter at vælge imellem – nogle af dem oplyst om aftenen. Foto: Jonas Kulmann

Ved samme lejlighed er nye lifte kommet til, mens alle øvrige faciliteter er tilpasset besøgstal og et kræsent publikums forventninger. Alt sammen så Åre nu fremstår som en egentlig skimetropol, noget som et af verdens største rejsemagasiner, Condé Nast Traveller, bestemt har bemærket, idet magasinet anbefaler Åre som et af de bedste skisportssteder at besøge i år.

Dermed kommer svenskerne i selskab med højt profilerede destinationer som Aspen i Colorado, USA, St. Moritz og Verbier i Schweiz og Whistler i canadiske British Columbia.

Gennemtænkte pister

For den nytilkomne er det oplagt at vejre temperaturen, vinden, solens fravær eller tilstedeværelse og andre af de parametre, der kan sladre om forholdene på pisterne. Med denne viden følger nemlig muligheden for at vælge rigtig blandt Åres fire områder.

Midt i det hele ligger Åre-området, hvor den nederste del af pisterne er forholdsvis stejle. Men her er der også læ mellem skovens træer. Længere oppe er terrænet alpint og mere udsat. Det er på disse pister, verdenseliten prøver kræfter med faldhøjde, teknik og syren i lårmusklerne.

Sådan behøver det selvfølgelig ikke at være for skituristen. Hvis pisterne over styrtløbernes målområde synes for svære, er det nemlig ret nemt at finde sine egne favoritter længere ude på bjergets sider.

Farveskalaen er hovedsagelig blå og moderat rød. Næsten et eldorado for de, der ønsker at udfordre carvingskiens design 

Eksempelvis kan pisterne ved Rödkulle være lidt af et fund for de, der gerne vil begynde ferien i kontrolleret tempo.

I Åre-området kan man i den grad tale om sammenhængende liftsystemer eller rettere pistesystemer. For at tilgodese alle har man nemlig lavet et sindrigt system af mindre pister på kryds og tværs af de egentlige nedfarter. Nogle går endda gennem tunneler, så den almindelige skiløber ikke begrænses, når enkelte pister er lukkede til konkurrencebrug. Det er smart. Og det er lige så smart, at man kan stå på ski hele vejen ned til byen.

På den måde behøver en hvilepause ikke foregå på bjerget, men kan lige så vel bruges på restauranter eller butikker nær byens torv.

Skiløberens eldorado

På toppen af Tegefjeldet modtages man af den umiskendelige duft af birkebrænde. Røgen kommer fra ovnen i det store lavo-telt, hvor skiløber og bagage velplaceret på isolerende renskind kan nyde en lille symfoni af hjemmebag og kogekaffe.

Måske er det også her, kramsnusen hører sig til. Bare en lille tøndeformet klump af den våde tobak og op under overlæben med den. Så kan det næsten ikke blive mere svensk.

Tegefjeldet er mest af alt et åndehul. Tempoet er ligesom slet ikke til stede. Måske fordi området ikke hænger direkte sammen med Åre, måske fordi der kun er træklifte. Adgangen sker i stedet med shuttlebusser, der kører hver time fra Åre, alternativt med en T-lift fra området Duved, der også er en del af bussystemet.

Netop Duved må man ikke snyde sig selv for. Her skal vi tilbage til det med at vejre morgenvejret. Duveds ekspres af stolelifte med beskyttende plastikskjolde er nemlig en særdeles væsentlig del af Åres varierede udbud.

Her kan de rigtige forhold skabe den mest perfekte dag for skiløbere, der fornøjes af brede og velpræparerede pister. Farveskalaen er hovedsagelig blå og moderat rød. Næsten et eldorado for de, der ønsker at udfordre carvingskiens design og egentlige formål.

For hele familien

Der er mange destinationer, der lokker med klingende sloganer, der taler om hele familien. Men i Åre er der i hvert fald noget om snakken. I Björne-området er hyttebyen placeret klods op ad begynderbakker, der rummer masser af muligheder for sjov og leg til de mindste.

Læg dertil stemningen på Tegefjeldet, udfordringerne i Åre-området og de fantastiske pister i Duved, så er den god nok, den med hele familien.

For en svensk devalueret halvtredser kan skiløbere hænge på i rebet bag scooteren og blive trukket de sidste 100 højdemeter til toppen 

Tilbage er der måske bare teenagere og andre freestyle-wannabes, der også skal underholdes og gerne med en variation af hop og rails, bokse og pipes. Den slags der hører enhver attraktiv terrænpark til. Åre har tre af dem. »Dreamparks« kaldes de.

Og i Åre er den slags lavet af de bedste og for de bedste, for gaderne er nemlig fulde af talenter.

Faktisk har byens lokale børn og unge i mange år været med til at sætte Åre på verdenskortet, når de rejste ud og vandt konkurrencer og opnåede hæder og ære for deres store sponsorater og filmmedvirken.

Man taler om de såkaldte Åre Kids, der for længst er blevet et begreb i miljøet omkring freestyle og freeride. Og blandt andet for at holde fast i dem holdes parkernes mange muligheder og kunstige forhindringer i en særdeles høj standard.

1000 meters offpiste

Det, der begyndte som et lille eventyr med nattoget til Åre, kan meget vel slutte som et af de allerstørste af slagsen. I hvert fald hvis det lykkes at kombinere appetitten på offpiste-skiløb med de helt rigtige forhold på bjerget.

På sådan en dag kan Åreskutan nemlig blive afsættet for en helt fantastisk oplevelse, idet der som regel holder en snescooter parat ved toppen af Olympiagondolen. For en svensk devalueret halvtredser kan skiløbere hænge på i rebet bag scooteren og blive trukket de sidste 100 højdemeter til toppen, hvor et væld af muligheder åbner sig.

Alene udsigten er nok pengene værd. Men med lavinebipperen under jakken og det øvrige sikkerhedsudstyr placeret i ryksækken kan Åreskutan lige så vel blive afsættet for endog meget store og eventyrlige oplevelser. Ligesom Skutan – som svenskerne kalder punktet, der knejser mere end 1000 højdemeter over Åresøen – kan blive den oplagte adgang til fornyet ammunition for det indre lysbilledshow.

Det kan så passende rulle i takt med togets rumlen og bumlen, når næste skitur melder sig.