FriAt komme fra et land uden høje bjerge er ingen hindring for en stor gruppe ambitiøse, danske bjergbestigere. Til foråret drager de af sted mod fjerne bjergmassiver mod toppene af deres drømmes mål. I disse uger er de danske eventyrere travlt optaget af deres sidste forberedelser frem mod ekspeditionerne.
For de tre danske bjergbestigere, der skal forsøge sig på Mount Everest i dette forår, er det ikke kun drømmen om at bestige verdens højeste bjerg, der motiverer. De har hver især målsætninger, som er endnu højere.
Denne gang vil Mogens Jensen bevise, at astma ikke er en hindring
»Tænk på, hvordan verden ville se ud, hvis alle opgav det, de brænder for efter bare tre forsøg.«
Det er sådan, Mogens Jensen tænker, og det er med store fagter, at han forklarer, hvorfor han nu tager til Mount Everest for fjerde gang.
Da Mogens Jensen forsøgte sig første gang på bjerget i 2005, lykkedes det ham ikke at nå toppen. Året efter var han tilbage, men måtte opgive i 8000 meters højde med akut højdesyge. Først i 2007 lykkedes det ham at nå toppen af verdens højeste bjerg.
Men for Mogens Jensen var tilfredsheden alligevel til at overse. Det egentlige mål havde nemlig været at blive den første astmatiker i verden, der besteg toppen uden brug af kunstig ilt. Og det mål nåede han ikke.
Morten Lindholm har forberedt sig til sin bestigning af Mount Everest ved blandt andet at bestige Alpernes højeste bjerg, Mont Blanc, otte gange. Morten Lindholms eventyr har ikke tidligere ført ham til de høje bjerge i Himalaya, men at udfordringerne findes over alt, beviste han, da han i 2006 krydsede Kenya i en traktor.
Han blev nødt til at klatre de øverste 1300 højdemeter med en iltmaske.Derfor skuffelsen.
Men nu skal det være. Denne gang vil Mogens Jensen bevise, at astma ikke er en hindring. Lykkes det, vil han desuden blive den første dansker, der bestiger bjerget uden brug af kunstig ilt.
Den 36-årige foredragsholder fra Viborg vil denne gang forsøge sig fra sydsiden af bjerget, hvor han ser chancerne som større, idet forholdene generelt er knap så krævende som ad den tibetanske nordside.
Kort tid efter begyndte jeg at lege med tanken om at bestige det højeste bjerg på hvert af verdens syv kontinenter
På sydsiden fra Nepal er temperaturen højere, bjerget er knap så stejlt, og teknisk set er ruten ikke nær så krævende.
27-årige Morten Lindholm vil også være at finde på Mount Everest i april og maj, hvor han er en del af en international gruppe med deltagere fra USA og Finland.
Ekspeditionen har lavet en partneraftale med Verdensnaturfonden, WWF. Dermed har Morten Lindholm og alle de andre i gruppen forpligtet sig til at bringe 20 pct. mere affald ned fra bjerget, end de slæber op.
Morten Lindholms mål er desuden todelt:
»Mount Everest er selvfølgelig hovedmålet for mig, men jeg har også betalt for en tilladelse til at bestige Lhotse,« fortæller han og indrømmer, at han på den måde risikerer at sætte sig mellem to stole.
Når Mogens Jensen til april slår lejr i Mount Everest Base Camp, bliver det hans fjerde forsøg på bjerget. Til denne tur har han skaffet sig lettere udstyr. Alene hans nye duntøj giver en vægtbesparelse på halvanden kilo.
Hans plan er nemlig at bestige det 8501 meter høje Lhotse først. Derefter vil han gå hele vejen ned ad bjerget igen og et par dage senere lave det endelige topforsøg på Mount Everest.
Lhotse og Mount Everest er nabobjerge, og en stor del af ruten mod toppene er fælles for de to bjerge.
Hvis det lykkes for Morten Lindholm at bestige Lhotse, bliver han den kun anden dansker, der når helt op til toppen.
»Jeg har altid haft Lhotse i mine tanker. I modsætning til Everest, hvor man ikke ligefrem kan finde ensomheden, er jeg sikker på, at jeg kan finde både den ydmyghed og samhørighed, jeg værdsætter ved naturen, når jeg nærmer mig Lhotses top,« forklarer Morten Lindholm, der forventer, at kun 12 til 15 bjergbestigere vil forsøge sig på Mount Everests nabo i år.
De syv toppe
For den 44-årige erhvervsmand Carsten Bennike er der endnu mere på spil, end bestigningen af Mount Everest.
For ham er bjerget en stor drøm, der nu nærmest har forvandlet sig til en drift. Det indrømmer han. Men han fortæller også, hvordan Mount Everests top er blevet en del af en større drøm, der kom til ham midt på det Det Østafrikanske Plateau i 1998.
»Min interesse for bjergbestigning fik jeg ved lidt af en tilfældighed,« siger Carsten Bennike, der til daglig er en del af Hempels koncerndirektion.
Carsten Bennike på Denali, bjerget i Alaska, der også kaldes Mount McKinley, er Nordamerikas højeste og med på den liste, der udgør de såkaldte »seven summits«.
»På en tur til Afrika fik jeg mulighed for at prøve kræfter med Kilimanjaro og nåede toppen. Kort tid efter begyndte jeg at lege med tanken om at bestige det højeste bjerg på hvert af verdens syv kontinenter,« fortæller han.
Det har andre gjort før ham – projektet kaldes Seven Summits. Men dengang i slutningen af halvfemserne, da Carsten Bennike begyndte planlægningen, havde ingen dansker gennemført noget lignende. Det er der til gengæld nu.
Hvis det lykkes for Carsten Bennike at bestige både Mount Everest og senere Carstensz Pyramide i New Guinea, der er Oceaniens højeste bjerg, vil han blive den blot fjerde dansker, der når alle syv bjergtoppe.
Carsten Bennike har tidligere besteget Nordamerikas højeste bjerg, Denali, Sydamerikas Aconcagua, Mount Vinson på Antarktis og Elbrus i Kaukasus.
