FriNepal har udviklet sig til et mekka for paragliding, og med udsigt til verdens højeste bjerge i Himalaya er svævet i den stille luft en uforlignelig oplevelse.

»Namesté,« hilser en ældre kvinde venligt, mens hun samler hænderne foran sig og bukker høfligt. Man kan lige så godt lære den nepalesiske hilsemåde med det samme. Der bliver hilst overalt i det lille land på verdens tag med jordens skønneste befolkning. Nepal er landet med de store smil og de høje bjerge.

Paragliding er en mental tilstand, der får dig til at se verden på en ny måde. Helt bogstaveligt og ikke kun ovenfra 

En rejse til Himalaya starter i Katmandus kulturkaotiske smeltedigel. Dyttende biler, motorcykler, richshaws, geder samt masser af gående mennesker zigzagger behændigt med livet i hænderne igennem hovedstadens snørklede gader. Hellige køer standser livet for en kort bemærkning sammen med et unævneligt antal templer i varierende størrelser.

Med Himalaya-bjergkæden som bagrund er det en vidunderlig oplevelse at hænge under paraglideren med jorden langt under sig.

Duften af røgelsespinde blander sig med storbyos, og overalt er der levende lys. Både som en religiøs gestus ved templerne og en praktisk foranstaltning, da elektriciteten kommer og går som et uforudsigeligt vindpust fra Himalaya-bjergene. Katmandu lever – om dagen, men man går tidligt i seng. Klokken 23 er alt lukket. For vores eget vedkommende er vi på kort visit i Katmandu. Allerede dagen efter, at vi er ankommet, befinder vi os igen i lufthavnen på vej til Pokhara, 200 kilometer vest fra hovedstaden.

Et værelse med udsigt

Efter en halv time i luften med den smukkeste udsigt slår den friske luft og stilheden i ansigtet, da vi lander i Pokharas lufthavn, Nepals næststørste turistby.

I en radius af 25 kilometer ser man de sneklædte tinder på verdens højeste bjerge, der strækker sig mod himlen i otte kilometers højde. Langs Phewa-søens bred snor Pokharas hovedgade sig med masser af restauranter, testeder, forretninger og små hoteller. Pokhara er udgangspunktet for de mest benyttede trekkingruter igennem Annapurna-bjergene. Overalt på hovedgaden slentrer afslappede trekkere rundt i kampuniformen af fritidstøj fra The North West. Der udveksles erfaringer og gode råd fra livet i bjergene på de mange små cafeer.

Scott Mason er ved at gøre klar til dagens flyvning på udspringsstedet Sarangkot. Der tages tilløb til springet ud i intetheden.

Byen byder på masse af muligheder for billige værelser med udsigt til søen og et utal af muligheder for at kombinere en passende trekkingtur.

Hos Frontieres Paragliding er dagsordenen nu en anden. Her handler det ikke om tunge vandrestøvler og livet til fods, men derimod at kaste sig frivilligt ud fra en klippekant for at se verden lidt fra oven.

Lyder nemt – virker sindssygt, når man ved, at der er 1600 meter ned til jorden 

»Paragliding er en mental tilstand, der får dig til at se verden på en ny måde. Helt bogstaveligt og ikke kun ovenfra. Det er en slags »luftskak«, hvor du skal kunne læse, forstå og gennemskue vinden for at gøre dig klar til næste træk. Det fascinerer mig,« fortæller Adam Hill, der kom til Nepal for 14 år siden på bryllupsrejse og slog sig ned.

Han er pioneren inden for paragliding i Nepal og driver i dag sammen med to andre firmaet Frontieres Paragliding.

Scott Mason i luften sammen med den egyptiske grib, Kevin. Han er pioneren inden for parahawking, hvor man paraglider med rovfugle.

Adam Hill er paraglider af sind. Han elsker livet i luften og har fundet sin vej til at gøre hobby til en kommerciel forretning, hvor han tilbyder kurser i paragliding både for begyndere og professionelle, samtidig med at han holder sine flyvende egenskaber ved lige, så han kan gøre sig gældende i konkurrencer rundt omkring i verden. Og paragliding er blevet eftertragtet.

»De første år havde vi måske et par tandemflyvinger om ugen. Det var det hele,« fortæller Adam Hill og vender blikket mod himlen, hvor et dusin paraglidere majestætisk svæver som en flok farvestrålende kongeørne, der gør klar til landing ved søens bred. I dag lander 70-80 paraglidere om dagen ved Maya Devi, som ligger lidt ude for byens centrum.

Klar til take-off

Slut med snak, nu skal der skrides til handling – eller nærmere flyvning. Tanken er grænseoverskridende, men ikke desto mindre en realitet.

Vi kører af sted i tavshed. Målet er Sarangkot, paraglidernes yndlingssted for take-off. Adam Hill bryder tavsheden.

Her har Scott Mason lige fløjtet af gribben Kevin for at gøre fuglen opmærksom på, at han har frisk kød i handsken.

»Du kan sagtens finde andre steder, hvor du kan flyve både højere og længere. Men der er utrolig smukt her, og det er blevet ret velorganiseret. Landet er billigt, og så kan vi kører i bil til take-off-stederne. Det betyder noget, da paragliderne er et dovent folkefærd,« griner Adam og tilføjer, at paragliding ikke er en fysisk sport, selvom man skulle tro det.

Måske har han ret. Den er i hvert fald grænseoverskridende.

De store paraglidere bliver pakket ud og lagt til rette. En kort introduktion til, hvordan man skal løbe, alt hvad man kan, ud over kanten og så bare sætte sig til rette. Lyder nemt – virker sindssygt, når man ved, at der er 1600 meter ned til jorden.

Fotografen og jeg bliver koblet til vores piloter i et tandemsæde, og så er der meldt klar til afgang.

En af fordelene ved at dyrke paragliding på dette sted i Nepal er, at der kan køres i bil helt op til udspringspunktet.

Ud over kanten, og så svæver vi. En helt utrolig fornemmelse. Let som en fjer styrer piloten os mod vindens termikker, der giver den nødvendige opdrift.

Her er helt stille, overraskende stille med den mest fantastiske udsigt og overblik. Pludselig forstår man menneskets længsel efter at flyve.

Ørnene cirkler rundt

Fri som fuglen ser man verden fra oven og flyver side om side med steppeørne, der livligt cirkulerer rundt. Det er en fantastisk oplevelse.

Efter 35 minutter i vægtløs tilstand lægger piloten an til indflyvning. Vi cirkulerer rundt i en nedadgående cirkel. Fotografen lander i fin stil, men jeg får bagvægt og sætter mig ned og bliver viklet ind i skærmen. Knap så elegant landing. Men hvad gør det? Vi gjorde det – og vi overlevede.

Ud over kanten, og så svæver vi. En helt utrolig fornemmelse. Let som en fjer styrer piloten os mod vindens termikker 

Eftermiddagen går på hæld. Solen forsvinder langsomt bag de sneklædte bjergtinder i det nepalesiske paradis for paraglidere.

Alle er kommet ned i hel behold. Stemningen er doven, mens dagens mange træk mod og med vinden diskuteres lavmeldt over en kop te. Jeg hører ikke efter, da jeg er besat af tanken om at kommer der op igen. Bare én gang til.

De har ret, det går i blodet.