FriTrænger man til spanske oplevelser bort fra strand og hav, så er fiskeriet i Riofrio på Costa del Sol en charmerende udfordring imellem bjergtoppe i Andalusiens bedste ørredvand - og solen følger med.

Skal man til Solkysten og har en lystfisker i sjælen, er her godt nyt: Der er masser af fine og ind imellem store ørreder i baglandet. Så tag fiskestangen med, næste gang rejsemålet hedder Costa del Sol.

I bjergenes slugter lokker floder med de sprælske og velsmagende fisk, og en af dem er Riofrio, »Koldeflod«, der ligger i landlige omgivelser en lille times kørsel i bil nordøst fra Malaga imod Granada.

I de dybe høller og langs bredderne lever den oprindelige bækørred samt en rig bestand af regnbueørred 

Her i bunden af bjergene ved Sierra Loja ligger et af de vigtigste vandløb i Granada, i 500 meters højde.

Ifølge historiske kilder har her været fiskeri siden 1664, og der har været civilisation siden Romertiden, hvad en stadig intakt og malerisk stenbro over Riofrio vidner om.

Floden løber aldrig tør, selv i tørkemåneder, og en hurtig strøm med god iltning af rent vand giver 365 dages fiskeri om året, uden officielle fredningstider.

I byen af samme navn som floden, tæt ved Loja på højsletten på vejen mellem Granada og Sevilla, snor strømmen sig igennem et idyllisk landskab.

Knapt tre kilometers fiskeri er tilgængeligt i floden, der er mellem 1 og 3-4 meter bred, og som har sit udspring i Sierra Loja, der knejser over flodsletten.

I de dybe høller og langs bredderne lever den oprindelige bækørred samt en rig bestand af regnbueørred.

Den lokale lystfiskerforening tager sig af udsætning af fisk, hvor gennemsnitfisken er på mellem et halvt og et helt kilo, og de største er over de fem kilo. Der er mange af dem, og den andalusiske ørred hugger ivrigt og er ved godt huld.

I en bred bræmme omkring Riofrio er der en frodighed af vækster i et væld af kulører 

For 30-40 år siden blev her udsat regnbueørreder, og for at holde fiskeriet ved lige udsættes der hver mandag og fredag ti fisk pr. fisker, og da der normalt er seks fiskere i gennemsnit om dagen, beriges floden med et lille halvt tusind ørreder om ugen.

Ti om dagen

Det koster 25 euro for et dagkort, men til gengæld må hver fisker tage ti fisk om dagen.

Fiskeriet er mest tilgængeligt fra højre bred, nedstrøms, og floden løber over en bund, der skifter hele tiden. Nogle steder slynger den sig blidt over sand- eller grusbund for andre og smalle steder at have et kraftigt løb over store sten.

Riofrio, der ind imellem mere har karakter af en å eller en bæk, har mange fald og pools. Hist og her er der 3-4 meter høje skrænter, med træer, løvhæng og bræmmer af rør duvende ud over det rislende vand.

Der er flere vadesteder, og med nogle hundrede meter imellem er der lagt planker over vandløbet, så man kan skifte bred eller fiske fra broen.

Lette at lokke

Solen står op over Riofrio, afhængigt af sæson, ved 7-9-tiden, men solen skjuler sig bag en stor, rund bjergtop og bryder først frem over sletten et par timer efter.

Først da slipper duggen og gør de ind imellem lerede skrænter sikre at begive sig ned ad.

Riofrio har i tusindvis af år gravet sig ned i bunden af sletten og gnavet sig helt ind på rødderne af træstammer, der mange steder står med halvdelen af rødderne nøgne. Her er især godt at fiske.

Riofrio er så klar, at man kan se bund og ørreder de fleste steder, men de bedste huller er i strømlæ under brinker, hvor vandet har eroderet jorden under bredderne.

På det øvre stykke slynger floden sig i en mini-canyon, under et løvhæng, der næsten skjuler himlen, næsten som i en jungle, hvor vegetationen danner en koridor.

Her opleves det bedste og vildeste fiskeri. Vandet er heftigt, og naturen langs bredderne er helt ukontrolleret.

Her er det vanskeligere at komme til fiskene end på det nedre stykke, men til gengæld har ørrederne fået ro til at vokse. Det er da også på de stræk, de største fisk hugger og landes.

I det fjerne høres den hyggelige ringlen af klokker fra fåreflokke og vrinsken fra æsler 

Ind imellem støder man på andre fiskere, og mødet bliver ofte til en hyggelig stund med udveksling af lokale erfaringer og andre fiskehistorier.

I en bred bræmme omkring Riofrio er der en frodighed af vækster i et væld af kulører.

Grå og brune træstammer står tæt med grønne eller rustrøde blade, og gule, blå og røde blomster i klynger danner indtrykket af en oase afskærmet af en tør, brun landbrugsjord - og med et loft af blå himmel oftest uden en sky.

På sletten er der et rigt dyreliv med vilde kaniner og ræve og mange forskellige fugle, fra spurve, mejser og drosler, hvis stemmer forsøder tilværelsen, imens en falk i ny og næ holder skarpt øje foroven.

På sletten står i hundredvis af krogede oliventræer mellem hængepile, mandeltræer, popler, platantræer og pinjer, og næseborene krydres af duften fra eucalyptustræer, vild salvie og timian.

I det fjerne høres den hyggelige ringlen af klokker fra fåreflokke og vrinsken fra æsler.

Og glammende hunde ved solnedgang, efter en dag på godt tolv timer.

Riofrio giver garanti for gode fiskedage uden specielt »bedste« tidspunkter i døgnet. Det er et herligt sted at være og slappe af, også for medfølgende familie og venner, der er tossede nok til ikke at være ude med snøren.