FriFluefiskeren Dan Karby og sushi-kokken Sebastian Jørgensen er taget til Argentina i forbindelse med en dokumentarserie for DR2. De to skærmtrolde tilbagelægger sammen over 5000 kilometer på støvede argentinske landeveje i jagten på eksotiske fangster og inspirerende sushiopskrifter

Dan Karby står som en stenstøtte midt ude i floden med smeltevand til livet. Han stirrer koncentreret ud over vandet og lægger så et kast, der får linen til at glide med strømmen. En skygge nede i dybet flår i linen, og fiskestangen folder sammen som et siv i vinden. Kort tid efter står han triumferende med en syvkilos spillevende atlanterhavsørred mellem hænderne.

Dan Karby har været i Argentina med sushikokken Sebastian Jørgensen for at fiske og spise sig igennem det store latinamerikanske land. DR2 er med på rejsen, der er bygget efter et simpelt koncept: Fluefiskeren hiver fiskene i land, sushikokken fileterer dem. Resultatet er vilde fangster i bjergtagende omgivelser med masser af delikat sushi.

Fluefiskeri i barske Patagonien er ikke for sarte sjæle med snesevis af iskolde gletscherfloder og kastevinde, der kan få selv vejrbidte gauchoer til at krybe i skjul 

Rejsen begynder i det sydlige Patagonien og ender i det nordøstlige hjørne af Argentina. Men selvom turen går gennem noget af den smukkeste natur på den sydlige halvkugle, skal man ikke lade sig narre af omgivelserne.

Fluefiskeri i barske Patagonien er ikke for sarte sjæle med snesevis af iskolde gletscherfloder og kastevinde, der kan få selv vejrbidte gauchoer til at krybe i skjul.

»Det er ikke just for børn, det her,« konstaterer Sebastian Jørgensen efter en lang dag under den patagonske himmel. Han sliber forsigtigt sushikniven på sin japanske slibesten og tryller en havørred om til slanke skiver sashimi med friskrevet ingefær og hvidløg.

»Det er en utrolig stærk fisk med meget lækkert og fast kød. Perfekt til en hurtig sashimi i det fri,« fortæller han til kameraet.

En gentleman-sport

Fluefiskeriet er en sport forbeholdt de få, selvom det fik et gennembrud med Robert Redfords »A River Runs Through It« fra 1992. I filmen bliver sporten nærmest en metafor for livet, når faderen med en fiskestang i hånden lærer sine sønner om harmoni, skønhed og tålmodighed. Discipliner som virkelighedens fluefiskere også trækker på.

Det lykkes undervejs for Dan Karby at fange en bækørred på tre kilo – den største bækørred, han nogensinde har fanget i de 20 år, han har fisket 

»Det kan næsten sammenlignes med at meditere, når man står midt ude i elven og koncentrerer sig om byttet. Det, der driver værket, er kontakten med naturen og den tekniske udfordring ved selv at lave fluerne,« siger Dan Karby. »Man prøver på ikke at overlade noget til tilfældighederne. Man vil fange fisken, fordi man er dygtig. Ikke fordi man er heldig,« forklarer han.

Dan Karby og Sebastian Jørgensen besøger undervejs nationalparken Nahuel Huapi i det centrale Patagonien, der byder på nogle af de bedste fiskefloder i Argentina. Især udsigten til at fiske med tørflue vækker begejstring:

»Tørfluefiskeri er en fantastisk udfordring. Man skal hele tiden læse omgivelserne for at ramme den kombination af tørfluer eller nymfer, der får fisken på finnerne,« siger Dan og fortsætter:

»Man må snige sig ind på fisken, uden at den ser en i det klare vand. Så skal man lægge kastet perfekt og sørge for, at fluen driver rigtigt. Hvis bare en af de ting glipper, går man tomhændet hjem.«

Det lykkes undervejs for Dan Karby at fange en bækørred på tre kilo – den største bækørred, han nogensinde har fanget i de 20 år, han har fisket.

Sebastian Jørgensen kvitterer ved at diske op med en stribe velsmagende gunga maki-ruller, der er lavet af frisk ørredrogn svøbt i tang med lidt friskpresset citron og soja.

Piratfisk-sushi

Paraná-floden i det nordlige hjørne af Argentina er kendt for at huse en ufattelig naturrigdom. Fluefiskere valfarter hertil fra hele verden for at bide skeer med den legendariske golden dorado. En stor korngul rovfisk, der er berømt for sine fighter-egenskaber.

Her er kamp til stregen og det ekstra spændingselement, der kommer sig af, at jægeren potentielt kan gå hen og blive den jagede 

Men det, der for alvor overrasker danskerne, er mødet med den måske mest skræmmende fisk over dem alle: Piratfisken. I Paraná-flodens lune brune vand lever den lille fisk med det store tandsæt nemlig i bedste velgående.

For fluefiskeren er det et møde med en fisk, som viser sig at være en formidabel sportsfisk. Her er kamp til stregen og det ekstra spændingselement, der kommer sig af, at jægeren potentielt kan gå hen og blive den jagede. Der er i al fald ingen, der har lyst til at tage sig en dukkert.

Men mindst lige så overraskende viser piratfisken sig at være en fin spisefisk.

»Hvem skulle have troet, at sådan en grim lille fyr kunne smage så godt,« griner Sebastian Jørgensen og tilføjer: »En ting er sikker; sådan en sushi har de sgu aldrig smagt hjemme i København!«

Et ophold i fiskelodgen Pira Lodge i Argentina er hverken billigt eller nemt tilgængeligt. Til gengæld er det indbegrebet af luksus for en lille gruppe af fluefiskere, der helliger sig sporten i naturskønne omgivelser.

Pira Lodge ligger i naturreservatet Esteros del Iberá i det nordøstlige hjørne af Argentina. Området er med 3,5 mio. hektar to en halv gange større end Floridas Everglades. Det er så svært tilgængeligt, at de fleste tilbagelægger de 1200 kilometer fra Buenos Aires i privatfly.

Delikate udskæringer af det fineste argentinske oksekød med cognacsauce eller traditionel barbeque serveret med frisklavet chimichurri 

Naturreservatet – inklusiv fisk – er fredet, og fiskerne sætter alle fangster ud igen. Det handler nemlig ikke så meget om fangsten, som det handler om selve jagten. De fleste fluefiskere kommer til Pira for at få en golden dorado på krogen. Men også ornitologer kommer langvejs fra for at beundre de godt 350 forskellige fuglearter i området.

Forkælelse i særklasse

På selve lodgen bliver gæsterne serviceret af personalet, der taler engelsk med umiskendelig argentinsk accent. Lodgen har fem dobbeltværelser, der er indrettet med enorme senge, franske døre og skakternede klinkegulve.

På badeværelset står badekarret og venter på løvefødder, og ude på verandaen lokker hængekøjer, liggestole og en swimmingpool, hvis nu middagsheden sniger sig over de tredive grader.

Der er kælet for mindste detalje. Kokken er fløjet ind fra Barcelona og kommanderer over en mindre hær af kokkehuer, der laver traditionel argentinsk mad med europæisk islæt. Delikate udskæringer af det fineste argentinske oksekød med cognacsauce eller traditionel barbeque serveret med frisklavet chimichurri, en lokal krydderblanding, der sparker liv i smagsløgene.

Faktisk er der så megen fokus på mad, vin og lækre omgivelser, at det er nemt at glemme, at de fleste tager turen herud pga. en ting: fluefiskeriet.