DesignPeter Ingwersen har været væk fra modeverdenen i et lille år. Efter han i 2010 blev købt ud af kultmærket Noir, er han nu tilbage som kreativ direktør hos Days boheme- og paillet-stil.

Peter Ingwersens sorte, sexede og bæredygtige design skar sig gennem hippiestil og kassebukser 

Weekend fandt ham på Kongens Nytorv og fik en snak om kontrasten mellem opvæksten på godset Elisabethsminde og den glitrende modeverden. Om hvordan man både kan elske lancier og Spandau Ballet

“Og så er der denne her…” – lyder det fra 49-årige Peter Ingwersen, der iklædt smoking jakke fra Dolce & Gabbana, skjorte fra Dior, Acne jeans, Rolex og Shamballa armbånd rejser sig fra mødebordet og giver mig fuck-fingeren.

Højre hånds langefinger lige i masken efter halvandens times interview, som jeg egentlig syntes gik meget godt. Han ser afventende på mig, og så opdager jeg, at langemand mangler noget. Faktisk hele det yderste led.

Peter Ingwersen, der for nylig vendte tilbage tøjfirmaet Day som kreativ direktør, hopper næsten af iver for at fortælle mig historien om fingeren. Og vi ryger lige tilbage til den barndom, som vi begyndte med her til morgen på hovedkontoret på Kongens Nytorv i København med den smukkeste udsigt over pladsen i bleg, vintersol. En barndom, som klæber til Danmarks “King of fashion”. For good and for bad.

Det var ude på landet, på godset Elisabethsminde mellem Vejle og Kolding, Peter var tretten, havde været ude at ride og ville lige tøjre hesten i en lidt for tynd nylonsnor, da familiens hund løb ind mellem hestens ben, før Peter havde sluppet snoren. Hesten sprang, og linen skar langemands yderste led af inde i ridehandsken. Meget hvid knogle, meget rødt blod, Peters beskrivelse er malerisk.

Læs også:
Design-entreprenør for en mere lødig fremtid
Vicevært med Jaguar og privatchauffør
Når milliard-brandet møder burkaen

“Jeg var i chok og mærkede ikke smerten, men knoglen var smuk, og i dag har jeg heldigvis stadig følelse i fingeren, og det er de færreste, der lægger mærke til, at der mangler noget,” griner han, og jeg ånder lettet op.

Peter er en venlig mand, velopdragen, kvik og glad. Også selvom han i 2010 blev købt ud af sit livsværk modefirmaet Noir, som i lighed med mange andre mindre virksomheder fik det svært, da finanskrisen kom i 2009.

Han vælger at se tilbage på den fantastiske tid, det gav ham at stå i spidsen for Noir. Fra 2005 til 2010 gav han over 1000 interview og blev en kendis i New York, London og herhjemme. Det sorte, sexede og bæredygtige design skar sig gennem hippiestil og kassebukser. Med på London Fashion week, 5 sider i amerikanske Harpers Bazaar. Energien var i top, og Peter Ingwersen blev en kultfigur, der udtalte sig overalt. Om haute couture, dansk design, København som modeby og ikke mindst CSR, som var hele fundamentet bag skabelsen af Noir.

“Jeg så tilfældigt et program på CNN om, hvordan isbjergene smelter i Grønland, fordi jorden ikke er i balance, og det gav mig lyst til at arbejde med noget dybere end tøj-design. Så jeg sagde op hos Day og gik i gang med at skabe Noir, der skulle vise verden, at bæredygtighed og sexet design ikke behøver clashe. Det var nyt og meningsfuldt og passede perfekt ind i forbrugernes behov for at lægge afstand til den overfladiske modeverden og overvældende mærkefikserede forbrugsfest.”

Det med design lå ellers ikke i kortene, for livet ude på landet i Jylland lagde op til en proprietærrolle eller i det mindste noget med naturen. Peter voksede som allerede nævnt op på godset Elisabethsminde med sin tvillingebror, Martin, sin hjemmegående mor, en far i tweed og ridebukser og en bedstemor i sidefløjen, som han dansede lanciers for en gang om ugen i nypressede bukser. Proprietærfamilien stammer oprindeligt fra Gelsing gods lige syd for grænsen, og det var stadig kvægbrug, landbrug, skov, jagt og ridning, som udfyldte den traditionsbundne dagligdag, hvor man ikke talte om følelser, men drak en masse the, mens man prøvede at passe ind i godsejerrollen.

“Jeg gik på den lokale skole, indtil jeg kom på kostskole i Schweiz, og her åbnede verden sig for mig. Jeg fik et internationalt wakeup call og havde pludselig venner fra alle steder i verden. Lyttede til musik og blev en “new waver” og vild med Duran Duran, Spandau Ballet, pop-blade og radiostationen NR2, hvor min yndlingsmusik var fast på programmet. Jeg ville noget med musik, men jeg kunne ikke spille noget instrument og heller ikke synge, så i stedet kiggede jeg på musikernes tøjstil og besluttede mig for at gøre noget ved den og på den måde blive en del af musikken."

"Jeg havde sans for tidsånden, zeitgeist, en fornemmelse for nye vibrationer og tendenser, og det har fulgt mig siden. Det førte til Kolding Kunsthåndværker skole, hvor jeg var en af de 17, der kom ind ud af 400 ansøgere. Jeg havde sendt dem en tegning af en tung dunhammer hjemmefra og et par modeskitser, og så var det måske mit held, at jeg var eneste dreng, der søgte.”

Det var tvillingebroren, der fik tilbudt gården, Peter flyttede i lejlighed i Kolding og kom hjem til the om lørdagen, og mens hans mor backede op og interesserede sig for ham og hans uddannelse, troede hans far, han var blevet billedhugger. Andet kunne han ikke få til at passe, når nu man var fra landet og gik på kunsthåndværker-skole. Det måtte være noget med kunst og naturen og dens materialer. Design passede dårligt ind i tweedlivet.

“Jeg måtte tone mit liv derhjemme ned, for det var ikke cool at komme fra landet og have en far i tweedjakke, men jeg ville gerne have overtaget gården, hvis jeg havde fået tilbuddet. Også selvom jeg aldrig blev den store jæger efter at have skudt min første solsort som 12-årig og konstateret, at den ikke var rigtig død,” siger Peter og ser vemodig ud. 

Danmark skal være centrum for kreative tænkere inden for alt fra innovation til design 

Han er ikke en killer, men kunne godt tænke sig at tage til Tyskland og gense familiens stamhus med den meget smukke hovedbygning fra 1284. Og trods sit nuværende city-life har han ikke sluppet sin glæde ved landlivet og elsker at komme på besøg hos venner, der bor ude i mulden.

“Det hænger måske sammen med, at jeg elsker kontraster. Byens larm og leben, stilheden på landet, rejser og modefester, travlhed og så det at kunne trække stikket ud og være sig selv,” siger Peter, der efter uddannelsen blev tilbudt job hos Levi’s i Bruxelles og senere i Milano, hvor han var international chef.

Zeitgeist og sikker smag betød, at der var bud efter ham fra Gucci og Ralph Lauren, men på det tidspunkt havde han mødt sin kæreste, som gerne ville hjem til Danmark, så sådan blev det efter 12 år i udlandet. En opringning fra Malene Birger førte til jobbet som administrerende direktør hos Day, og så kom det med isbjergene på CNN.

“Efter jeg forlod Noir, havde jeg seks måneders pause, og der havde jeg brug for at lægge afstand til modeverdenen. Men ikke mere, end at jeg efter at have besøgt Keld Mikkelsen på St. Barts i Caribien tog imod en kollegas opfordring til at hjælpe med at starte en modeuge op i Oman. Her lavede vi burka-fashion med designere fra Egypten, Afghanistan, Indien og Libyen, og det var et fantastisk og anderledes projekt. En fin opvarmning til mit nye job som kreativ direktør her hos Day, min gamle arbejdsplads,” siger Ingwersen og viser rundt i de mange showrooms – indeholdende de over 1000 styles, som han nu har ansvaret for, og hvor han har lanceret en ny jeanslinie, Second Day.

“Kom og varetag mit livsværk sammen med mig,” lød opfordringen fra Keld Mikkelsen, og Peter Ingwersen takkede ja og arbejder nu på at tage Day videre og gøre boheme-stilen sexet. Opgaven er stor, og alt skal være klar til modeugen i februar, så der arbejdes igennem. Han er på igen. Med energi, show, interview og fester og måske også lidt pailletter.

“Det er jo kontrasten igen, som passer så godt til mig – måske fordi jeg er Vægt. Der skal være balance, og nu har jeg været indadvendt, passet mig selv, min kæreste og min hund og tænkt og tegnet længe nok. Jeg er klar til at være på igen,” siger modemanden energisk, mens øjnene spiller som en fuldt opladet Duracell-kanin.

Han har det godt på scenen. Det med energien er centralt for ham, og han fortæller, hvordan en fremmed kvinde for nylig stoppede ham på gaden i København og bad ham holde hende i hånden, så hun kunne få noget af hans energi.

Min indstilling til livet, at jeg vil være glad, og jeg håber, at vi alle bliver bedre til at se muligheder og lægge sortsynet på hylden 

"Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på energi. Og jeg mærker efter, når jeg er sammen med mennesker. Bruger de deres energi positivt? Udvikler de sig? Noget af det, der gør mig mest ked af det, er, når jeg oplever, at mennesker omkring mig står i stampe og undlader at bruge deres energi. Det er trist og irriterende."

"Min egen energi er åbenbart til at tage og føle på, for også i London oplevede jeg, hvordan nogle munke, som jeg mødte tilfældigt, kommenterede den energi, jeg udstråler,” fortæller han, og man mærker næsten suget, når hans grønne øjne kigger direkte på én.

Og hvor kommer den så fra, den energi? Peter Ingwersen fortæller poetisk, hvordan en solopgang over byen og kigget til “hans have”, Kongens Have, giver ham et kick om morgenen.

Og om hvordan han elsker selv at påtage sig mentorrollen. At være med til at flytte en god ven, en kæreste eller kollega, som har mistet glæden. Det giver energi.

Hvile i sig selv
 

“Først skal man kunne hvile i sig selv, og for mit eget vedkommende skete det tidligt i mit liv. Også i forhold til de meget traditionsbundne omgivelser jeg voksede op i. Min mors støtte var uvurderlig, og den støtte prøver jeg at give videre til andre, så de kan udvikle sig."

"Og så er min indstilling til livet, at jeg vil være glad, og jeg håber, at vi alle bliver bedre til at se muligheder og lægge sortsynet på hylden, nu hvor der er så stort behov for, at vi får vendt udviklingen. Jeg håber, at Danmark inden længe bliver centrum for kreative tænkere inden for alt fra innovation til design. For hvad skal vi ellers leve af om 20 år?”

Lige nu er det dog Days fremtid, han bekymrer sig mest om. Han er gået fra Noirs sorte univers til Days boheme-stil og pailletter med halv fuckfinger og et skæg på vej. Fordi “det varmer så dejligt” og for at understrege, for ham selv og alle os andre, at her kommer en ny Peter i en ny rolle. Klar til at være på igen. Klar til The Second Day.

Læs også:
Dansk CEO med kurs mod luksustoppen
Karl Lagerfelds mange talenter
Her er modedronningens overdådige bekendelser