DesignVi glemmer at spare på energien, når vi står under bruseren, eller vinterkulden trænger sig på. For det er så let at lade være. Fremtidens designere vil “puffe” mere til os, så vi bliver bedre og mere klima- venlige mennesker. Spørgsmålet er, om det batter noget, eller om den slags design blot er en ny måde at iscenesætte os selv?

Hvis maleriet i spisestuen bliver tudegrimt at se på, når hustanden sætter strømspeederen helt i bund, så kan det – muligvis – motivere os til at ændre adfærd.

Fremtidens designere vil “puffe” mere til os, så vi bliver bedre og mere klima- venlige mennesker 

Ligesom når mænd sigter efter den tegnede flue i pissoiret (det reducerer spild med 80 pct.), eller når landets mønsterarkitekt Bjarke Ingels gør lygtepæle til motionsredskaber og trapper til en legende oplevelse i reklamen for Tryghedsgruppen.

Fremtidens opdragende design præsenteret af designelever

Den form for motivation indfanges i tidens populære udtryk “nudging”. Et udtryk hentet fra England, hvor den internationalt anerkendte professor og adfærdsøkonom Richard Thaler med stor succes har anfægtet mikroøkonomiens “homo economicus” med sine teorier om, hvad der i stedet motiverer os til at handle, når fornuften ikke gør – for det gør den som bekendt kun nogle gange.

I virkelighedens verden handler vi faktisk det meste af tiden på mental autopilot, så ved at kigge på de psykologiske faktorer, der har betydning, kan vi “nudges” – eller på dansk “puffes” – til en sundere livsstil eller til at passe bedre på klodens ressourcer.

Læs også:
Når et stjernefrø må afhoppe til Danmark
Designformand: Danmark stadig en vigtig player
Design-entreprenør for en mere lødig fremtid

Tidens design kan altså hjælpe os til at blive bedre og mere bæredygtige udgaver af os selv. Og hvordan så det? Det har f.eks. Designskolen Kolding for nylig bedt studerende fra hele verden svare på ved en nylig afholdt Designcamp, hvor studerende skulle visualisere det noget flyvske begreb “energi” for at give forbrugeren en større bevidsthed om forbruget.

Blandt prototyperne på fremtidens design er f.eks. førnævnte maleri, der visuelt straffer beskueren, når hustanden har et (for) højt energiforbrug, ligesom små kunstværker placeret i stikkontakterne, der skal fjernes hver gang, vi slutter hårtørrer eller computer til, var bud, der forsøger at tale til vores samvittighed.

Også dekorationen “Electree”, der placeret i husets hjerte, skal vise, hvad forskellige apparater bruger af energi i løbet af en dag. Når elkogeren f.eks. bruges, lyser den del af træet, der måler dens energiforbrug.

Ved at kigge på de psykologiske faktorer, der har betydning, kan vi “nudges” til en sundere livsstil eller til at passe bedre på klodens ressourcer 

På den måde smelter design og øget bevidsthed sammen, og energi bliver ikke længere bare noget, vi hiver ud af stikkontakten eller radiatoren og betaler, når rudekuverterne dumper ind ad brevsprækken – længe efter den råkolde aften i november, hvor vi uden at skænke det en tanke drejede termostaten helt op på maks.

Det er i hvert fald tanken.

Serien “Luna”, som består af lysende produkter, der legemliggør husholdningernes elforbrug

“Når nudging anvendes af designere som et alternativ til traditionelle oplysningskampagner, er det i forsøget på at forandre adfærd uden at tilføre nye regler eller begrænse valgmulighederne for brugerne. I stedet bruger designeren sin viden fra beslægtede fag som psykologi og sociologi til at designe til de menneskelige beslutningsprocesser,” siger rektor for Designskolen Kolding Elsebeth Gerner Nielsen og tilføjer, at design på den måde skal få os til at føle, at det er rigtigt at gøre noget, også selvom vi ikke helt forstår hvorfor.

“På den måde kan design hjælpe os til at gøre det meningsfuldt for os at gøre det, der er bedst for menneskeheden – eller for truede dyrearter,” siger hun.

Spørgsmålet er bare, om man ikke kan være djævlens advokat her og argumentere, at verden faktisk ikke står og mangler flere ting. Måske skulle vi bare tænke os noget mere om?

“Jo, det ville da være fint, hvis vi blev bedre til at tænke os om. Men at tænke og føle udelukker ikke hinanden. Det underbygger hinanden. Og i alt fald er der ikke så stor fare for, at vi glemmer at slukke lyset, hvis vi virkelig føler, at det er det rigtige at gøre, også selvom ens far ikke lige er der til at minde os om det,” siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Kuglerne med glimmer er fra projektet The Electro Starship Tour, som er et undervisningsmateriale til skoler, der skal gøre energi mere forståeligt gennem metaforer

Designpsykolog og adjunkt ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, Rune Nørager forklarer, at nudging bygger på, at mennesket godt kan finde ud af at gøre det rigtige, hvis det altså bliver stillet rigtigt op, og hvis det bliver præsenteret på en lidt legende måde.

Nudging spiller på en helt grundlæggende kraft i os, der får det til at føles lettere at udvise den ønskede adfærd, end ikke at gøre det. Han sammenligner det med, at de fleste mennesker klapper i takt. Vores adfærd på sociale medier som Facebook og Twitter er andre eksempler på, hvordan vi via teknikker fra spilverdenen – med et fint ord “gameification” – motiveres til at udvise en bestemt slags adfærd, der også taler til bestemte sider af os, og dermed ansporer os til at handle på en bestemt måde.

“Når vi vil have vores venner til at “like” vores statusopdateringer, går der hurtigt lidt spil i den. Det gælder om at få så mange som muligt til at kunne lide det, vi skriver. Det bliver en slags belønning, ligesom det på et tidspunkt var meget eftertragtet at få mange venner derinde,” siger han.

Børns måde at lave regler for helt banale hverdagsaktiviteter i stil med “du må ikke træde på stregerne” er et andet eksempel.

Eleverne kommer med på et rumskib, hvor de bliver præsenteret for energi, og hvordan man passer på den

“Det kan selvfølgelig laves meget mere raffineret og målrettet i forhold til at opnå de ønskede psykologiske mekanismer, men ideen er den samme,” siger han.

Arkitekt og industriel designer Henrik Lund-Larsen, der i en årrække har undervist på Kunstakademiets Designskole og netop har udgivet bogen “Designsproget”, ser intet nyt i, at designere begynder at opdrage os til at udøve en bestemt type adfærd. Det har design altid gjort – nu sker det bare på nogle andre måder.

“Op gennem 1950’erne så vi mange eksempler på design, der skulle opdrage os til en bedre verden. Tag boligkarreen, orienteret efter solen med græsplænen i midten – det var ønsket om en sund ungdom med lys og luft. I dag er design gået hen og blevet en forbrugende livsstil, der handler rigtig meget om at profilere os. Og det har ført til, at vi i virkeligheden lever i en verden af overflod, hvor vi skifter ud og smider væk. Vi skal lige have den nye smartphone, for den er smartere end den gamle.

Men man kan måske godt sige, at designbranchen lige nu forsøger at finde tilbage til de gamle dyder med sine bud på “public designs”, men jeg savner at se nogle løsninger, der virkelig rykker ved noget større i verden, end det enkelte individ, der via design ønsker at skifte udtryk og sende de rigtige signaler. Der er stadig et stykke vej, før design kommer til at redde verden,” siger han og tilføjer, at han ikke deler en eventuel bekymring for, om fremtidens design bliver mere politiseret og i virkeligheden en form for social kontrol.

“Nej, det ville da være fantastisk, hvis design kunne sætte en dagsorden og rykke adfærd i en bæredygtig retning. Design må for min skyld meget gerne blive idealistisk igen, men med gode gedigne langtidsholdbare løsninger, ellers er det bare design til overflodssamfundet,” siger han.

Læs også:
Mød Mr. Goldstein: Millionær og maskot for modeugen
Saudisk milliardær vil bygge verdens højeste tårn
Business-by til over 18 milliarder kroner