Design»Mr. Goldstein bor på værelse 628. Værsgo at gå op.«

Receptionisten på Københavns hippe designerhotel Skt. Petri trykker på knappen til sjette etage, og kort efter afslører nogle få bank på døren, at 628 hører til i den eksklusive liga. Her er entré, stue med skrivebord og bløde sofaer, separat soveværelse og tagterrasse med kig til Københavns tårne.

Jeg drikker ikke alkohol, så det er nok en af måderne, jeg kan blive ved med at køre på hver nat  

James Goldstein fører an til terrassen. Det er første gang, han bor på Skt. Petri, som er erstatningen for den sædvanlige base, Hotel D’Angleterre, der er under ombygning.

James Goldsteins far gik konservativt klædt, men han er selv lige modsat. »Jeg har ikke gået med slips i 30 år og ville ikke købe en habit, om jeg så blev betalt for det.«

James Goldstein er ikke umiddelbart en, man nikker genkendende til – i hvert fald ikke hvis man ikke er en del af den danske modescene. Det er nemlig her, han har gjort sig selv bemærket herhjemme.

Når København kalder til modeuge hvert halve år, sidder den aldrende amerikaner på første række til langt de fleste show. Han hilser på designerne, kindkysser med in-crowden og følger de langlemmede modeller med endnu længere blikke. Når lyset slukkes på podierne, opsnapper han aftenens bedste fest, laver et par danse-moves og pynter sig med en smuk pige på hver arm. Og når modekaravanen lukker ned, pakker han designertøjet og flyver videre.

Læs også:
Design-entreprenør for en mere lødig fremtid
Danske Othilia overhalede Milano
Østerbronx hitter globalt

Nogle kalder ham en excentrisk cowboy, andre en rigmand, der blot udlever den drøm, de fleste sukker efter. Pleasure satte sig for at komme tættere på mennesket bag – derfor audiensen på tagterrassen i nummer 628.

»Noget af det vigtigste, jeg har gjort i mit liv, som jeg ikke tror, mange gør, er, at jeg fundet nogle få ting, der virkelig interesserer mig. I stedet for at prøve på at følge lidt med i mange forskellige ting, har jeg taget de tre ting, der interesserer mig mest, og er gået hele vejen – sikkert også længere, end nogen anden nogensinde har gjort. Jeg tror på, at når man kan lide noget, så skal man virkelig involvere sig i det i stedet for bare at interesse sig lidt for det,« siger James Goldstein om sit liv.

De tre interesser er tydeligt defineret på James Goldsteins visitkort. På skinnende grå karton står der »Fashion, Architecture, Basketball« med sorte bogstaver. Fashion udleves ved at besøge alle modeuger i Danmark, Stockholm, Paris og Milano. Basketball følges minutiøst ved at sidde på front row ved over 100 NBA-kampe i løbet af året, og arkitekturen er en del af hjemmebanen, hvor James Goldstein bor i en imponerende villa i Los Angeles designet af arkitekten John Lautner, hvis mentor var Frank Lloyd Wright.

Villaen er kendt under navnet Sheats Goldstein Residence og har været fremvist i adskillige arkitekturmagasiner, og James Goldstein låner den gerne ud til filmoptagelser – den er bl.a. brugt som kulisse i filmene »Charlies Angels Full Throttle« og »The Big Lebowski« – samt til fotooptagelser til magasiner og modehuse – af danske mærker har bl.a. Munthe plus Simonsen samt Forrest & Bob skudt kampagne i huset.

James Goldstein har boet i villaen i over 30 år og har næsten lige så længe bygget om og til på villaen, som han betragter som et rent kunstværk. Og til trods for at han kun tilbringer omkring fem måneder om året på ejendommen, får han hele tiden nye idéer til, hvordan han kan forny og forbedre den.

Seneste projekt er en tilbygning med tennisbane på taget, terrasse med udekøkken, en biograf og en natklub til private fester. Her kan han invitere en række af de kendisser, som hans livsstil har gjort ham bekendt med. Det gælder f.eks. Lenny Kravitz, Matt Damon, Bruce Willis, Hugh Hefner og en lang række af verdens mest billedskønne modeller.

Jeg er bange for, at de modeller, der virker, som om de kan lide mig, nok ikke ville være så interesserede, hvis de vidste, hvor gammel jeg er 

»Friheden til at gøre, lige hvad jeg vil, er det bedste i mit liv. Jeg er meget tilfreds med mig selv, fordi jeg ikke prøver at falde ind i det, som jeg opfatter som den normale måde at gøre tingene på. Det, at jeg stadig føler mig meget ung og godt tilpas sammen med unge mennesker, og at de godt kan lide mig, det er meget tilfredsstillende.«

Kameraet følger James Goldstein på alle hans rejser. Her fanger han ikke blot smuk arkitektur, men også smukke modeller til modeshow i Paris, London og København

James Goldstein lægger ikke skjul på, at han er tiltrukket af ungdom. Han får energi af at omgås unge mennesker og føler sig forkert i selskab med folk på sin egen alder. Ikke at han vil afsløre, hvad den er, men det er deromkring, hvor håret er blevet hvidt, huden har mistet fasthed, og hørelsen svigter indimellem. Naturens forfald opvejes dog hundredfold af modens eliksir.

James Goldstein er klædt i det, der nærmest er blevet en uniform: Stramme læderbukser og ditto T-shirt fra Versace, støvler fra Gucci, et speciallavet tørklæde fra Paris til at matche netop det outfit, og en hat i sort pyton designet af herren selv.

Kuløren på den slanke krop er mørkebrun efter tre uger i St. Tropez – det sted, James Goldstein opholder sig mest ud over yndlingsbyen Paris – og glimtet i øjet kan ifølge ham selv stadig tiltrække de unge piger, der fremviser det tøj, han er så optaget af. Modellerne er i hvert fald en stor del af grunden til, at han ikke vil ud med sin alder.

»Jeg er bange for, at de modeller, der virker, som om de kan lide mig, nok ikke ville være så interesserede, hvis de vidste, hvor gammel jeg er,« siger han og griner.

James Goldstein har aldrig været gift, han har ikke nogen børn, og han har ikke en fast kæreste. Det har ikke været et bevidst valg at være evig ungkarl, giftemål har bare aldrig rigtig sagt ham noget, og så påpeger han sit enorme rejseri som en del af grunden til, at han ikke har bundet sig til en. Et af bagagens mere kuriøse forhold er dog til skuespillerinden og sexsymbolet Jayne Mansfield, som foregik, da James Goldstein gik på universitetet, og hun var feteret Hollywood-diva. Hvad, hvordan og hvorfor forbliver dog ubesvaret.

»Jeg var lige flyttet til Los Angeles, så det var en spændende periode for mig. Det var meget spændende, men det viste sig også at blive meget farligt, så lad os ikke komme mere ind på det.«

James Goldstein er født og opvokset i Milwaukee i staten Wisconsin i USA. Hans mor var hjemmegående, og faderen ejede et stormagasin i byen Racine syd for Milwaukee. Allerede som ung teenager startede James Goldsteins interesse for mode.

»Min far klædte mig i nyt tøj, og da jeg kom i high school, prøvede jeg altid at være den, der havde det nyeste på. I mine tidligere tyvere begyndte jeg at rejse til Europa, og på mine ture til Paris så jeg, hvor fashionable folk var. Det øgede min interesse for mode. For 30 år siden var jeg så til mit første modeshow i Paris hos Jean Paul Gaultier, og jeg elskede det,« fortæller James Goldstein, der med årene er blevet mere og mere involveret i branchen.

James Goldstein går altid med hat – gerne designet af ham selv – i eksklusivt pytonskind. Men han vil ikke kaldes for en cowboy

»Uden nogen særlig indsats fra min side og uden at have et mål om at blive kendt i modeverdenen, skete det bare, og det har været meget glædeligt. Folk virker, som om de sætter pris på den måde, jeg klæder mig på. Folk refererer altid til mig som en cowboy, men jeg prøver på ingen måde at være en cowboy. Min hat er slet ikke en cowboyhat. På en cowboyhat er skyggen bøjet op, men min er bøjet ned.

Og ja, jeg går i støvler, men det er ikke nødvendigvis cowboystøvler, så jeg har ikke et navn for mit look, jeg ser bare ting, som jeg synes er gode til mig, og så køber jeg dem. Jeg kan lide tøj, der er specielt, men som stadig er god smag, og som jeg er den eneste, der går med. Ting, der ikke er blevet gjort før, appellerer altid til mig.«

Da James Goldstein skulle på universitetet, besluttede han sig for at rejse til Californien, hvor han studerede matematik, fysik og økonomi på Stanford University og på UCLA. Siden har han tjent sine penge på ejendomsinvesteringer i Californien. Investeringer, han ikke har lyst til at gå i detaljer med på andre måder, end at de ikke længere kræver ret meget af hans tid, men giver ham mulighed for at gøre de ting, han holder af. Han har ikke i sinde at investere i sin passion for hverken mode eller basketball.

»Jeg vil beholde det som to ting, jeg bare har det sjovt med, uden at skulle bekymre mig om forretning. På et tidspunkt ville jeg gerne købe et professionelt basketballhold, men som tiden gik, og mine økonomiske muligheder blev større, så blev prisen på et professionelt hold også større. Derfor ville jeg ikke have mulighed for at købe et hold, uden at skulle have en masse investorer med, og det vil jeg ikke.

Jeg har lavet en regel for mig selv, der går på, at alle mine forretninger er mine egne. Jeg har ingen partnere, og jeg er ikke en passiv investor, hvor jeg skal være afhængig af andre mennesker for at være succesrig. Når jeg gør tingene selv, skal jeg ikke stå til regnskab for nogen.«

»Jeg har set et udtryk i en reklame, der siger »don’t blend in.« Det passer godt til mig. Jeg kan ikke lide at følge mængden, men prøver at gøre noget andet.«

Det har heller ikke været nødvendigt for James Goldstein at købe et basketballhold for at komme ind i varmen på USA’s nationalsport. På samme måde som i modebranchen er han blevet et fænomen, der får adgang til alle kampe, og han kender både holdejere, trænere og spillere. En gennemgang af billederne i det kamera, han altid har med sig for at fotografere venner, modeller og spændende arkitektur, viser da også flere knips med ham arm i arm med bl.a. San Antonia Spurs’ Tony Parker – også kendt for sit tidligere ægteskab med skuespillerinden Eva Longoria fra tv-serien »Desperate Housewives.«

»Jeg har spillet basketball, siden jeg var seks år, og altid elsket det. Da jeg var otte år, begyndte jeg at gå til kampe, og som 15-årig fik jeg job som statistiker ved de professionelle kampe i Milwaukee. Jeg blev fuldstændig hooked på det, og min involvering i sporten har udviklet sig med årene. Jeg er ikke en fan, der hepper på sit favorithold. Jeg ser mig selv som en basketballstuderende, der følger alle hold. Basketball er den smukkeste sport at se på. Den kræver mere atletiske egenskaber end nogen anden sport, og den er min primære aktivitet, når jeg ikke er til modeuger,« fortæller James Goldstein.

Der er ingen tvivl om, at mode fylder meget i hans liv. Et blik i hotellets garderobeskab afslører otte unikke jakker fra favoritdesignerne John Galliano, Jean Paul Gaultier, Roberto Cavalli, Versace og Balmain. Alle europæiske, da James Goldstein ikke har noget tilovers for amerikanske designere. Efter hans smag har de ingen stil og forstår sig ikke på mode.

De otte udvalgte jakker spænder fra en i sort læder besat med changerende pailletter til en gul ditto prydet med John Gallianos ansigt på ryggen. Den mest ekstravagante er dog en rød læderjakke fra Balmain oversået med sikkerhedsnåle og krystaller.

På gulvet under jakkerne står en hatteæske fra det luksuriøse franske mærke Goyard, der transporterer James Goldsteins pytonhatte ved siden af de to kufferter med resten af turens udvalg. En tredje kuffert er sendt videre til Paris, da den indeholdt sommertøj, der ikke egnede sig til det danske sommervejr. Det eksklusive udvalg til trods er det småting i forhold til James Goldsteins klædeskab hjemme i privaten. Her har han et klædeskab med roterende bøjlestænger.

»Jeg gemmer alt mit tøj, men jeg går kun i det fra de nyeste kollektioner. Lige nu har jeg faktisk ikke mere plads i mit skab, så jeg skal til at bygge et nyt. Jeg kan ikke generalisere, hvad jeg synes, er god stil, men jeg kigger altid efter noget kreativt og innovativt, der ikke har været lavet før. Jeg følger kvindemoden så tæt, fordi det er der, hvor kreativiteten er. For mig er god mode en form for kunst, og den kreativitet, jeg nogle gange ser, synes jeg, er meget spændende.«

De sidste dage af James Goldsteins ophold i København for denne gang skal bruges på flere modeshow og flere modefester. Han er glad for at være i hovedstaden. Glad for den afslappede atmosfære, hvor der er tid til at være social. Glad for at folk er venlige over for ham. Og glad for, at han vækker opmærksomhed ved podierne.

»Jeg kan godt lide det. Jeg sætter meget stor pris på, at folk er så interesserede i mig, og jeg har ikke noget imod, at folk vil have taget billeder sammen med mig. Det sker ofte, og jeg tager det som en kompliment,« siger han med et smil.

Om der er noget, han savner i sit liv, kan han ikke rigtig komme i tanke om. Han vil hellere se fremad, bedyrer han.

»Jeg kan lide at bevæge mig fremad. Hele tiden. Jeg har registreret den popularitet, jeg har opnået, og den anerkendelse, jeg har modtaget, og jeg er nysgerrig efter at vide, hvor det vil tage mig hen, og hvad der sker næste gang. Jeg rider bare med på bølgen, for det er virkelig sjovt,« siger han og fortæller, at hans assistent netop har fundet en T-shirt påtryk hans ansigt til salg på Ebay.

»Det vidste jeg ikke noget om, men jeg købte nogle af dem og gav dem til nogle af mine venner, som elskede dem. I St. Tropez ville alle de smukke piger også have en, så jeg måtte genbestille over tre gange. Det fik mig til at tænke på, at jeg måske skulle lave nogle produkter i mit eget navn. Hvis det sker, ville det være rigtig skægt, hvis ikke, så gør det ikke den store forskel, men hvem ved, hvad fremtiden bringer.«

Efter mødet på tagterrassen i 628 håber James Goldstein, at resten af dagen bringer nys om aftenens bedste fest. Han behøver kun fem timers søvn per nat for at følge med programmet, og så drikker han altid kun frisk juice.

»Jeg drikker ikke alkohol, så det er nok en af måderne, jeg kan blive ved med at køre på hver nat. Men jeg elsker at gå ud om natten, når der sker noget. Så er der fyldt med energi, og når der er energi, giver det mig energi. I Los Angeles er nattelivet dårligt, og jeg bliver nemt træt, men når jeg rejser, er der så meget spændende, der sker for mig, at jeg bliver ude meget sent hver aften. Jeg føler mig ikke som min alder overhovedet, og jeg føler, at jeg stadig er i stand til at gøre de ting, en 25-årig ville gøre. At forblive ung er meget udbytterigt for mig, og det får mig til at have det godt.«

Læs også:
Luksuspige for de mest kræsne københavnere
Gulddrengen: Ægte luksus skræmmer danskerne
Fra fiskefabrik til feteret fotograf