Design(Opdateret med friske billeder 04-08-11) "Hvem har den største" er åbenbart et spørgsmål, der igen og igen vil få sheiker på den Arabiske Halvø til at igangsætte byggerier af ublu dimensioner. I stedet for at kigge op under hinandens kjortler, vælger sheikerne en mere værdig og åbenlys kappestrid, for at få sat tingene på plads.
I dag er krisen åbenbart blevet afblæst i denne verdensdel
Næppe er guldbelægningerne i Dubais 828 meter høje Burj Khailfa tørre, før en af Saudi Arabiens hovedrige konge-nevø sætter trumf på med et nyt byggeprojekt af usete dimensioner. Læs også: Gys - Videoudsigt fra verdens højeste bygning

Det over 1 kilometer høje tårn skal tage sig således ud - når man ankommer i flyveren til Jeddah
Et prestigeprojekt der under krisen blev skrinlagt på ubestemt tid. I dag er krisen så åbenbart blevet afblæst i denne verdensdel.
Læs også: Dansk arkitektfirma hitter i stenrigt emirat
Prins Al-Waleed bin Talal har i dag udtalt, at han har hyret byggegiganten Bin Laden Group til at bygge et nyt "verdens højeste bygning". Summen der nu er øremærket projektet bliver angiveligt 1,2 mia. dollar, men så bliver der også over 1 kilometer fra tårnets top til fundamentet i ørkensandet.

Platformen oppe under skyerne bliver uden tvivl et af Saudi Arabiens største turistattraktioner
Ligesom i Burj Khalifa vil attraktionerne blive udsigten over Det Røde Hav, luksushoteller, restauranter og lejligheder for 3-cifrede millionbeløb.
Prins Al-Waleed er ikke hr.-hvem-som-helst. Han er nevø til Saudi Arabiens konge og den rigeste araber i verden. Han ejer desuden store aktieposter i selskaber som Citigroup, det meget omtalte News Corp (Rupert Murdoch)., Apple og Time Warner.
Læs også: Afsløring af de Saudi-arabiske Milliardærer

De i Arabien så populære organiske, arkitektoniske former vil dominere tårnet. Også ved Ground Level.










