DesignVi kender ham fra hans visuelle koncept for de hotte ”Joe & The Juice”- barer. Sune Jehrbo hedder han, og han har med sit brand, Eleanor Home, sat sit præg både på private hjem og hippe spots, deriblandt Helenekilde og Strand Hotel i Tisvildeleje, Espresso House-kæden i Sverige og senest et hotel i Moskva.
Pleasure.dk mødte designentreprenøren, hvis banebrydende brand placerer ham blandt frontløberne for fremtidens nye bæredygtighedstrend.
Det gør mig glad at lave ting, som andre ikke laver
Både som designer og konceptmager er Sune Jehrbo svær at sætte i bås stilmæssigt.
Man finder nemlig i hans interiør-designs referencer til både shakertiden, art deco-æstetikken, high tech og de gyldne 1950'ere. Også navnet på hans brand, Eleanor Home, vækker minder om romantik og svundne tider. Alligevel er det ikke retro, men snarere dens modsætning, fremtiden, Sune Jehrbos design handler om.

Sune Jehrbo var med til at udvikle det grafiske koncept bag en af Danmarks største iværksætter succeser, Kaspar Basses Joe & The Juice-barer.
Læs også: Dansk juice-konge med international saft og kraft
Nøgleordene er lødighed, holdbarhed og bæredygtighed. Kvaliteter, som vi i meget højere grad vil blive bevidst om i de kommende år, ikke kun når vi skal indrette vore hjem og omgivelser, men også når vi vælger livsstil.
I dag ved nemlig selv de, der aldrig skænker tidens trends en tanke, at vi som samfund er ved at lægge ”brug og smid ud”-vanviddet bag os og igen lære at satse på ting, der holder.
Jeg har lånt firmanavnet af min mormor, som hed Eleanor og var ungarsk sigøjner
Tiden kalder på kvalitet og holdbarhed. Et møbel, der både er rar at sidde i og at røre ved. Sengelinned, lavet af first class-bomuld, som bliver lækrere for hver gang den vaskes. Lødige lamper i klassisk design, som øjet aldrig bliver træt af. Kort sagt, ting, der, som i gamle dage, bliver smukkere af at blive brugt – og som kan gå i arv.
At satse på lødighed ligger i Sune Jehrbos natur. Derfor var overgangen fra jobbet som grafiker til formidler af design og livsstil, ikke et sporskift, men snarere en fortsættelse.

Eleanor Homes kollektion består af gedigent design, som omfatter alt fra accessories til møbler, belysning og outdoor living. Her nøglering, væglampe og et mini-telt til ophængning i f.eks. et træ.
Også som virksomhed er Eleanor Home baseret på den solide model, som vi kender fra ”gamle” dage. Firmaet er 100 pct. familieejet, stiftet i fællesskab af Sune, hans søster og svoger. Når det går stærkt til, træder Sunes forældre også til og giver en hjælpende hånd.
Som prikken over i'et er firmaets navn ligeledes hentet fra familiearkivet.
”Jeg har lånt firmanavnet af min mormor, som hed Eleanor og kom til Danmark som flygtning. Hun var en meget smuk kvinde og hun er lidt af en legende i vores familie,” fortæller Sune, mens han viser os et logo med tegning af en smuk sigøjnerkvinde.

Lamperne, som Sune Jehrbo har desiget, er et af kollektionens største sællerter. Senest bestilte en italiensk arkitekt dem til sit studio.
"Logo'et blev oprindelig lavet til et Canadisk tøjfirma, men det blev opkøbt af et større label og jeg fik derfor mulighed for at tage det tilbage og lavede det om til det nuværende Eleanor Home," smiler Sune.
Eleanor Home er både et firmabrand og en kollektion.
”Jeg lagde helt bevidst ud med at sætte en kollektion sammen, der udelukkende bestod af ting, jeg selv kunne lide at have i mit hjem. Kriteriet var, at det var ting, man havde gjort sig umage med og som kunne holde livet ud – og også kunne gå i arv,” forklarer Sune, der er blevet lidt af en international designkendis, selv om han ikke er meget for at tale om det.
Designkendis
Sunes hjem er nemlig et af de mest affotograferede danske boliger og der findes snart ikke det hippe boligmagasin, som ikke har vist hans helt private Eleanor-home. Dagen efter vores besøg er det Elle Décoration, der kommer for at lave boligreportage.

Firmaets domicil er en hvidkalket længe i en baggård i Charlottenlund, ikke langt fra Sunes private bolig. Så kan tiden på kontoret udnyttes max, når Otto er sendt i skole.
Tempoet er i top den dag, Pleasure.dk besøger det hvidkalkede baggårdshus i Charlottenlund, hvor Eleanor Home holder til.
Jeg kan lide at have tjek på hver eneste detalje. Det gør mig sikkert til en, der ikke er den nemmeste at arbejde sammen med
Tre hoteller, som skal indrettes i den hippe Eleanor-stil, en bæredygtig kollektion, som er ved at slå igennem internationalt og en hverdag som 100 pct. far til for Otto, 11 år, som Sune blev alene med for snart ti år siden, plus den daglige ledelse med møder og telefonkonferencer. Sådan ser en typisk dag i Sune Jerhbo's liv.
Alligevel ser han næsten sydlandsk tilbagelænet ud, mens han brygger latte på det tjekkede kaffevidunder, som står i showroomet, samtidig med at han holder gang i et telefonmøde over mobilen og indimellem også klarer lidt smalltalk.
Gang i det
Man kan godt blive lidt forpustet af al den energi og tempo.
- Er der altid så meget gang i det?, spørger vi.
”Vi er måske en smule mere ophængt, end normalt her op til ferien, men meget af det ligger nok i min karakter. Jeg hører til dem, der kan lide at have tjek på hver eneste detalje. Det gør mig sikkert til en, der ikke er den nemmeste at arbejde sammen med. Jeg har en klar mening om, hvor vi skal hen og jeg skal bare være helt sikker på, at tingene gøres ordenligt,” siger Sune og stiller to håndlavede, japanske keramikkrus med rygende varm latte på bordet.

Sune er fuldtids-far for Otto, som han blev alene med, da drengen var knap to år gammel. Her ses de to under en slap af far/søn stund på gyngebænken, designet af Sune.
- Jeres kollektion har været på markedet i snart fire år, men det er først nu værdier som holdbarhed og ”design for livet”, som I satser på, er ved at slå igennem som en trend. Du er jo konceptmager. Var det et bevidst træk at bygge kollektionen over de værdier?” vil vi vide.
”Nej. Jeg har altid holdt af det enkelte og autentiske og jeg er altid bevidst gået efter det personlige. Om det er i mit design for Eleanor Home, en indretning, et logo eller et produkt, så skal det helt sikkert skille sig ud og væk fra mængden...nok lidt som mig selv. Det gør mig glad at lave ting, som andre ikke laver,” svarer han diplomatisk og helt tydeligt ikke helt ”hjemme” med sit image som trendsætter.
Hvilket lige præcis gør ham til en, der tramper nye stier. At ramme tidens ånd og en udvikling er nemlig sjældent noget, man kan designe sig frem til. Det er noget, der kommer indefra. Fra en overbevisning og ide eller fornemmelse, man er opslugt af.
Læs også:
Boksebossen: Jeg er ingen gangster
Danske Othilia overhalede Milano
Når kontanter møder kreativitet











