DesignMed adskillige præmierede værker i bagagen har toparkitekten Anna Maria Indrio, partner og en af hovedkræfterne i det traditionsrige danske arkitektfirma, C.F. Møller, bragt dansk arkitektur ind på den internationale scene.

Anna Maria Indrio gør mere for sine byggerier end at holde sig til formlen ”form follows function”. Hun er et renæssancemenneske, og vil give sin arkitektur en psykologisk funktion. Hun bringer dramatikken ind i rum og vil allerhelst have indflydelse på menneskets levevis gennem det, hun laver.

Forskellen mellem kaptajnen og de andre er, at du er bedre i stand til at selektere idéen  

Opvokset i Roms skatkammer med store værdier fra kunstens og arkitekturens højdepunkter begyndte Anna Maria Indrio sin rejse ind i arkitekturens verden.

- Jeg var 18 år, jeg var meget alsidig, kunne godt lide historie, sprog og matematik, og jeg kunne også lide at tegne. I virkeligheden kunne jeg lide det hele. Og den eneste ting, der beskæftiger sig med det hele, er arkitektur.

Darwin Centret i London er udformet som otte etagers høj kokon i et glasskrin. Kokonen er formet som en stor silkepuppe og rummer museets enestående samling af 17 millioner insekter og tre mill. planter. Foto: Torben Eskerod

Læs også: Fynsk møbelsucces satser internationalt

Det blev starten på arkitektstudiet i Rom, der førte hende til Danmark i 1960’erne, hvor hun slog sig ned og færdiggjorde sit studie på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Den italienske arkitekt blev skolet ind i den danske arkitekturs tankegang, hvor funktion og enkelthed var absolutte grundværdier.

Hendes arbejder spænder vidt med familieboliger, kunstmuseer, kontor- og undervisningsbyggerier. Med Darwin Centret, tilbygningen til Natural History Museum i London, vandt Anna Maria Indrio med et hold af dygtige arkitekter et af Englands mest prestigefyldte arkitekturprojekter foran verdens førende arkitekter.

Jeg kan godt lide dramatikken i arkitektur  

Og med verdens øjne hvilende på det færdige Darwin Center i 2009, rykkede Anna Maria Indrio op i den tunge liga af arkitekter. Bygningen er blevet nomineret til Mies van der Rohes pris, der er en af de vigtigste priser i arkitekturverdenen, og har blandt andet fået en af verdens førende priser indenfor ingeniørkunst, Structural Awards. Ligesom Anna Maria Indrio sidste år modtog den fine udmærkelse for Darwin Centret, nemlig Det Kongelig Akademis Eckersberg Medalje.

Udover det arkitektoniske har Det Tekniske Fakultet i Odense fokus på lavt energiforbrug, godt indeklima og brug af materialer, der belaster miljøet mindst muligt i et livscyklusmæssigt perspektiv. Foto: C.F. Møller, 3D visualisering

Lige nu er det vinderprojektet til Det Tekniske Fakultet - Syddansk Universitet i Odense, der er i støbeskeen på tegnestuen på Christianshavn, hvor jeg møder Anna Maria Indrio, der begejstret fortæller om sit innovative projekt.

- Det skal signalere innovation, ikke kun som en formel gestus, men i sin tankegang være innovativt, sådan at arkitekturen matcher det nye, de arbejder med på stedet. Fakultet skal samle fire forskellige institutter i én stor bygning på 21.000 m2. Det er nærmest en forskerby, hvor rummene har en flydende grænse mellem hinanden, og bygningen har meget dybde. Du vil hele tiden kunne fornemme, hvor du er, og du vil aldrig ende i en lille lukket celle, hvor du som forsker kan isolere dig.

Østerbrogade 105 modtog i 2007 Københavns Kommunes Bygningspræmiering, ligesom huset blev nomineret til den fornemme Mies van der Rohe pris, der er en af de vigtigste priser i arkitekturverdenen. Foto: Torben Eskerod

Med Det Tekniske Fakultet, og i andet af Anna Maria Indrios arkitektur, handler det for hende om at skabe arkitektur med rigeligt lys og en atmosfære, der gør mere for mennesket end bare at fungere i traditionel forstand. Hermed tilfører Anna Maria Indrio en ekstra dimension til formlen ”form follows function”.

- Min arkitektur er mere lavet til at være funktionel i forhold til oplevelse end til det rent funktionelle. For mig har arkitektur også en psykologisk funktion. En funktion i at skabe en oplevelse, en bedre verden, en social verden eller en verden, der på en eller anden måde har en indflydelse på menneskets levevis.

Med tilbygningen til Statens Museum for Kunst har hun både bragt dramatik ind i det store åbne rum og bygget bro mellem nyt og gammelt  

Det oplevelsesfunktionelle kommer blandt andet til udtryk i Anna Maria Indrios beboelseshuse, som det kan ses på det præmierede hus, Østerbrogade 105, hvor en hjørneejendom i røde mursten med forskudte fremspringende kobberkarnapper hviler på bygningens glasfacade i gadeplan. Et modernistisk beboelseshus, der på fornemmeste vis lægger sig mellem de tunge ældre huse og betonbyggerier med grå karakter.

- Folk er meget glade for at bo i de boliger, jeg har været med til at lave. Jeg tager med kærlighed hånd om det, der er vigtigt - en god atmosfære, en opløftet stemning, lys nok i lejligheden og at væggen passer til det skab, du kommer hjem med. Altså, at der er tænkt i den måde, folk bruger rummene på til daglig. Det er funktion, der er relateret til ens psyke.

Statens Museum for Kunsts nye tilbygning blev til i årerne 1992-1998, efter Anna Maria Indrio havde vundet arkitektkonkurrencen om projektet. Også denne bygning har Anna Maria Indrio vundet flere priser for. Foto: Torben Eskerod.

Læs også: Ny dansk ambassade afsløret

Det, der adskiller god arkitektur fra dårlig arkitektur, er ifølge Anna Maria Indrio arkitektens kunstneriske del af arbejdet. Nemlig den stemning et velproportioneret rum kan give.

- Jeg kan godt lide dramatikken i arkitektur. Derfor arbejder jeg ofte med rum, der er dramatiske, som er proportioneret i højden, så man har en fornemmelse af at være opløftet. Det er noget af det, jeg synes, giver stemning.

Netop den dramatiske måde at bygge et rum op på er ét af de elementer, der går igennem Anna Maria Indrios arkitektur. Med tilbygningen til Statens Museum for Kunst i København har hun både bragt dramatik ind i det store åbne rum og bygget bro mellem nyt og gammelt – som er det andet element, hun har sin styrke i.

Tilbygningen på Statens Museum for Kunst skulle binde over 100 års arkitekturhistorie sammen. Foto: Anna Maria Indrio.

Den modernistiske hvide tilbygning til Statens Museum for Kunst blev opført i 1998 langs den gamle røde bygning fra 1896, hvor en glasoverdækket skulpturgade og gangbroer mellem de to bygninger binder nyt og gammelt sammen til én helhed. Ligesom den svævende hvide bygning på søjlerne i den nye tilbygning og den enorme trappe ned til parken åbner rummet op og giver en flydende overgang til den omgivende park, Øster Anlæg.

Anna Maria Indrio er altså en arkitekt, der holder fast i sin italienske historie i sine byggerier, men som samtidig bruger de nye muligheder, der bringer nytænkning ind i arkitekturen.

- Jeg er et renæssance-menneske på den måde, at jeg godt kan lide hele aspektet omkring arkitektur. Det samfundsmæssige, det funktionelle og hele processen omkring et projekt.

Læs også: Verdens bedste boligbyggeri er dansk

Inspirationen til sine byggerier henter Anna Maria Indrio ofte i samarbejde med kollegerne hos C.F. Møller. For som hun siger, kan den moderne arkitektur ikke laves af én person alene.

- Arkitektur er som moderne begreb et teamwork, og jo mere du arbejder sammen med andre, der tænker ligesom dig, des bedre bliver du som leder til at være selektiv, og få den rigtige idé. Så man kan sige, at forskellen mellem kaptajnen og de andre er, at du er bedre i stand til at selektere idéen. Du sorterer og du tilføjer selv. Du er leder af en proces.

Anna Maria Indrio stopper midt i det hele, og giver sig tid til at tænke. Efter lidt tid fortsætter hun:

- I konkurrencer med stramme deadlines gælder det om at styre målrettet, Hvis der er én, der vil sejle skibet i en anden retning, så siger det sig selv, at du skal bruge meget energi på at få det på rette kurs igen. Det kan i sig selv gøre, at du ikke når målet. Og i den proces er der jo ikke kun de mennesker, som tegner for dig. Der er også din klient og de rådgivere, der er involveret. Mange gange er der op til 30 - 40 mennesker involveret i ét projekt. Og dem skal du både inspirere, motivere og styre i den samme retning, og komme med løsninger til.

Læs også: Dansk arkitektfirma hitter i stenrigt emirat