Danske David Thulstrup har fået succes på noget sært nok meget 'udansk'. Han sætter de ultimative rammer for verdens ultimative luksusforbrug.

2.09.2010 tekst: Jo Remy-Jensen

Gulddrengen: Ægte luksus skræmmer danskerne

DesignDet var dømt überlækker iscenesættelse da Paustian torsdag samlede cremen af Designdanmark for at fejre udvidelsen af Utzon-huset i Nordhavn. Paustian havde nemlig bedt Danmarks numero uno inden for luksusindretning, David Thulstrup, om at kreere udstillingen af møbelhusets egen designkollektion.

Danskerne er bange for luksus. De forstår det ikke  

Pleasure.dk tegner et portræt af den 31-årige succesdansker, der efter en årrække som luksusdesigner for verdens seriøst rige nu har slået sig ned i København.

Man skal først forbi to af verdens mest markante arkitekter, Jean Nouvel og Peter Marino, før man giver sig af med at tegne et portræt af ”luksusguruen” David Thulstrup. Det var nemlig via jobs hos de i øvrigt to meget forskellige kæmper, David bl.a. fik lejlighed til at lære, hvad luksus virkelig handler om.


Danmarks nye couture-stjerne, Ole Yde, sendte bud efter David Thulstrup, da butikken i Ny Adelgade skulle indrettes. Resultatet blev Københavns vel nok eneste rigtigt luksuriøse butik, der med sine guldbelagte vægge, tykke strukturtæpper og et gigantisk billede af 'moderen af al luksus', Marie Antoinette, kan måle sig fuldt ud med couturebutikkerne på Paris' Avenue Montaigne.

Den franske stjernearkitekt, som herhjemme bedst kendes for det prisbelønnede Koncerthus i Ørestaden, var den første til at få øje på danskerens kombination af talent og drive. David fik straks job hos Atelier Jean Nouvels designafdeling og blev dermed, kun 23 år gammel, katapulteret i en verden af ultimativ luksus.

Luksus er ikke demokratisk, den vil altid være for de få  

Udover at designe interiør for Nouvels verdenskendte projekter, stod David nemlig også for indretningen af de private hjem, som den franske arkitekt tegnede for nogle af verdens superrige.

”Jeg lærte, at luksus ikke handler om at imponere og at flashe. Luksus er at kunne forkæle sig selv med det bedste – materialer, beliggenhed, you name it,” fortæller David, da Pleasure.dk mødte ham i hans tegnestue tæt ved Kgs. Nytorv.


David Thulstrup introducerede sit eget brand af nordisk luksus, da han, som medlem af arkitekt Peter Marinos team, var med til at realisere det elegante koncept for Chanel på Robertson Avenue i Los Angeles.

Chanel og natklub i Paris

Efter fuldførelsen af studierne på Danmarks Design Skole, som han klarede 'long distance', tog David i 2006 til New York. Rejsen havde kun ét formål: David ville møde luksusarkitekten over dem alle, Peter Marino.

Den herhjemme endnu kun lidt kendte Marino er en legende i Luksusland. Den flamboyante ærkenewyorker, hvis varemærke er sort lædertøj, har nemlig nogle af verdens største luksusbrands på sin kundeliste.


Paris-natklubben "Le Soir" , som er en orgie af raffinerede strukturer, blev et hit, da den ellers überforkælede chefredaktør for fransk Vogue, Carine Roitfeldt, blev stamkunde.

Chanel er et af dem, og David, der straks fik job på Peter Marinos afdeling i Paris, fik lov til at løse en række konceptopgaver for det ærværdige franske brand.

Jeg giver et rum 30 sekunder og hvis det ikke forfører mig og inviterer mig til at udforske det, går jeg  

I årene mellem Nouvel og Marino nåede David i 2006 at indrette natklubben ”Le Soir” i centrum af Paris. Klubben fik fransk Vogue's chefredaktør og modeikon, Carine Roitfeldt, som stamkunde - og blev straks et hit.

Herhjemme er det modeskaberen Ole Ydes couture-butik og en række udstillinger for luksusbrands som Georg Jensen og Kopenhagen Fur, David er mest kendt for.


Et af Danmarks få luksusbrands, Kopenhagen Fur, sender tit bud efter David Thulstrup, når flaget - og pelslækkerierne - skal vises rundt om i verden. Scenografien står ofte af en raffineret leg med strukturer og flader, som fremhæver pelsenes elgance og glans.

Han er desuden manden, som Udenrigsministeriet sender bud efter, når der skal holdes foredrag om international retail og marketing, og han er i fuld gang med et projekt, der skal forvandle Esrum Kloster i Nordsjælland til et moderne meeting spot.

Læs her, hvilke tanker David gør sig om bl.a. Danmark som luksusland.

13 hurtige til David Thustrup

Pleasure.dk:

Hvad fik dig til at søge til udlandet i en så ung alder?
”Jeg var tidligt klar over, at det ikke er på skolebænken, man bliver designer. Og da de to arkitekter, jeg så op til, Jean Nouvel og Peter Marino, boede i udlandet, endte jeg selv der.”

Det er ikke hverdag en dansker ryger så hurtigt til tops hos de store. Hvordan gjorde du det?
”Jeg har klart været heldig. Men jeg har sikkert også været dygtig nok.

Kan du definere begrebet luksus?
”Luksus er for mig ikke bare et materialistisk spørgsmål. Luksus er heller ikke et spørgsmål om stil eller look, men snarere et spørgsmål om kvalitet og komfort.”

Hvad mener du om danskernes forhold til luksus?

Danskerne er bange for luksus. De forstår det ikke. Jeg tror, at det vil ændre sig. Der findes virkelighed en mulighed for at kunne udfylde dette tomrum herhjemme. Det vil f.eks. være super at brande Danmark som leverandør af nordisk luksus, det har vi virkelig potentialet til.

Kan du give nogle eksempler på danske luksusbrands?
”Vi er ikke vant til luksusbrands herhjemme længere. I ”gamle dage” havde vi flere, men de er stort alle forsvundet. Heldigvis er der folk som Ole Yde, der tør luksus.

Har du et god råd til det danske luksusindustri?
”Vi tænker desværre alt for ofte i hjemmemarked-sammenhæng. Jeg forstår godt, at man vil ramme et større marked og at man derfor tager nogle beslutninger, som flertallet kan lide. Men luksus er ikke demokratisk, den vil altid være for de få.”

Hvilken luksus kan du ikke undvære i dit hjem?

”Haha, luksus er jo for de færreste og jeg er ikke en af dem, jeg har ikke elv råd til det. Jeg har dog komforten.”

Hvilket designobjekt drømmer du om at eje?
”Nana Ditzels lille skrivebord i palisander. Og en Tokujin Yoshioka gennemsigtig stol fra Kartell.”

Hvordan bor du selv?
”Jeg bor i en af de store, gamle lejligheder på Østerbro . Indretningen er meget enkel, med en stor følelse af ro og fordybelse. Rigtigt indrettet mig har jeg dog ikke endnu, det har jeg simpelthen ikke haft tid til.”

Hvad er for dig det ultimative luksus?
Mange ting. Men måske er det vigtigste for mig p.t. at være selvstændig med eget firma. Det er et stort privilegium, selv om det også er et stort ansvar. Som sagt er luksus ikke kun et spørgsmål om materielle ting, men i høj grad også om livskvalitet. Hvad man laver, f.eks.”

Hvad kører du i?
”Jeg elsker at cykle i København, men hvis jeg skulle have en lille bil herhjemme, vil jeg vælge en Mini.”

Hvad er dine planer for fremtiden?
”Nu har jeg været i gang i halvandet år som selvstændig og det er gået stødt fremad. Vi vokser i takt med de opgaver, vi har herhjemme og i udlandet. Jeg har ikke behov for at være en egodesigner, men en designer, som tilpasser mig i forhold til hvad det er rigtigt for mine kunder. Det har vist sig at være en styrke i dag. David Thulstrup skal i fremtiden blive et designbrand, som står for nordisk luksus og design med opgaver over det meste af verden og med specielle i butikker, hoteller og restauranter.”

Har du en speciel David Thulstrup-metode?
”Jeg vil ikke kalde det metode. Men jeg er lidt af en stemnings-freak. Jeg giver et rum 30 sekunder og hvis det ikke forfører mig og inviterer mig til at udforske det, går jeg.”

Læs også:
- Top 10: USAs millionær-byer
- Hoteller i en liga helt for sig selv
- Dansk drømmebolig på Manhattan

borsen statistik bnt
Se også
- Feteret millionær med globalt kvindetække
- Filmikoner sælger ud til superbrands
- Strandvejen fyrer for alvor op
Fakta
Paustian er den sidste i rækken af danske kvalitetsbrands, som samarbejder med David Thulstrup. Møbelhuset har hyret designeren til at sætte i scene udstillingen med Paustian Furniture Collection. Det er møbelhusets atrium, der lægger areal til den luksuriøse iscenesættelse.

Udstillingen vises i forbindelse med en udvidelse af huset, som er tegnet af Jørn Utzon. Det er hans søn, arkitekt Kim Utzon, der står for tilbygningen på 800 kv.m. Udstillingen kan ses i forretningernes åbningstid, som i anledning af denne weekends designmesse, CODE 10, er udvidet.

David Thulstrup har indrettet Københavns mest luksuriøse butik, Yde i Ny Adelgade. Andre danske luksusbrands, som han har arbejdet for er Georg Jensen og Kopenhagen Fur.

David Thulstrup er eftertragtet trend-foredragsholder
og han har lavet en række trendkoncepter for både institutioner, ministerier og private virksomheder. Før dette havde han slået sine folder hos modebosserne, Uffe Buchard og Kim Grenaas, Design Counsel

David Thusltrup har tegnestue med tre fastansatte i Store Kongensgade, tæt ved Kgs. Nytorv.

Tjek:
davidt- hulstrup.com
paustian.dk





 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste