Trænger du til at optimere dit hjem, så er her forslag til super lækre gadgets, der både gør dit liv lettere og dit hjem smukkere.

13.07.2010 tekst: Jeppe Christensen

Gør dit hjem til et hi-tech paradis med 10 lækre gadgets

DesignDu kan udstyre huset eller lejligheden med luksusmøbler, et gigantisk plasma-tv, flotte Apple-computere og tidløse højttalere fra Bang & Olufsen, men hvad med alt det andet?

Læs også:

Her er dit nye kamera: hybriderne kommer

Trojansk hest sender din fladskærm til fremtiden
Her er verdens bedste spil i 2010

Heldigvis kan du få højteknologisk grej og veldesignede gadgets, der opfylder alle dine behov. Vi har fundet 10 produkter, der skiller sig ud, og som fortjener at komme i betragtning til en plads i dit hjem.

1. Element by Fuego gasgrill



Gelm alt om kul og tændvæske. Prisen starter på 4.000 kr.

Dette vidunder af en gasgrill er kreeret af den tidligere Apple-designer Robert Brunner og er herligt minimalistisk, uden at det går ud over funktionaliteten. Gasflasken er skjult bag frontpanelet, og begge grillzoner styres via blot en betjeningsknap.

Grillen leveres med støbejernsrist, og det kuppelformede låg reflekterer varmestrålerne, så de sendes ned mod midten. Element by Fuego har en svingbar træhylde til skåle og krydderier, der kan drejes ind under grillen, når den ikke er i brug. Du kan også udstyre grillen med en stor støbejernsstegeplade eller pizzasten, så du kan lave æg og bacon eller pizza på terrassen.

2. Dyson AM01 ventilator



Så kan du godt skille dig af med de gammeldags propeller i loftet. Pris: 2100 kr.

Gør sommervarmen det svært at koncentrere sig om arbejdet, eller måske blot VM-bold eller Tour de France på stuealtret? Investér i denne futuristiske blæser fra Dyson, der formår at skubbe kølende luft i din retning - helt uden propel.

Luften suges ind i bunden, presses ud af en lille kanal og via fysikkens love, så accelereres og forsøges luftstrømningen hele 15 gange. Der er en fin gennemgang af teknologien på Dysons webside, men det korte af det lange er, at du får et lækkert produkt, der både i udseende og funktion kunne være taget fra en science-fiction-film.
2.100 kroner

3. Krups Espresseria Premium Automatic EA8255 espressomaskine



Flyt kaffebaren hjem i stuen for 5.300 kr.

Der ingen grund til at betale 45 kroner for en god espresso på caféen nede om hjørnet, lav den selv med Krups fuldautomatiske espresso-robot. Maskinen er lille nok til at passe på køkkenbordet, har et frækt nyt pianorødt frontpanel og sørger for både at kværne dine bønner, skumme mælken og varme kopperne.

Vandtanken har plads til 1,8 liter, og det indbyggede vandfilter reducerer vandets hårdhed, fjerner partikler og dårlig smag. Krups lover 15 bar pumpetryk, automatiske rengørings- og afkalkningsprogrammer og en LED-skærm, der gør det nemt at hitte rundt i de mange funktioner.

4. Samsung RW33EBSS1 vinkøleskab



For 3.300 kr. slipper du for stuevarmt vin.

Opbevar dine vine ved den rette temperatur med Samsungs vinkøleskab, der har plads til 33 flasker med din yndlingsdruer. Der er elektronisk temperaturkontrol, der kan indstilles til mellem fire og 18 grader, og der en LED-skærm gør det nemt at aflæse den aktuelle temperatur i skabet.

Det indbyggede interiørlys gør det nemt at finde den rigtige flaske - selv i de sene nattetimer, og dørlåsen garanterer, at dine børn (eller tørstige gæster) ikke får adgang til dine vine. Vinekøleskabet er i rustfrit stål med glasdør og har justerbare fødder, så det står perfekt og sikkert uanset underlaget.

5. Ambrogio L300 robotplæneklipper



Hvis du smider 29.000 kr. på bordet, slipper du for at svede sommeraftenerne bag græsslåmaskinen.

Det er en klassisk mandedisciplin at klippe græsset, og det er sjovt, hvis du har det rigtige udstyr. Ved du hvad, der er endnu bedre? At sidde på terrassen og se din robotplæneklipper gøre arbejdet for dig, mens du nyder et koldt glas hvidvin.

Ambrogio Line 300 klarer op til 5000 kvadratmeter græsplæne og har Bluetooth, så du kan styre din digitale undersåt direkte fra mobiltelefonen. Maskinen er programmeret til at optimere græsklipningen og reducere energiforbruget, samtidig med at støjen holdes til et minimum med cirka 56 decibel.

L300 har akustisk tyverialarm, der aktiveres når den løftes fra plænen, og har et sikkerhedssystem, så den stopper øjeblikket ved utilsigtet berøring.

6. Philips Robust Collection 1379 stavblender




Hvem siger, at køkkenmaskiner skal være hvide og kedelige? For 2.000 kr. får du en stavblender, der tiltaler øjet.

Det er en fornøjelse at stå i køkkenet med det rigtige grej, og Philips' nye Robust Collection gør det herligt nemt at imponere med dine kokkerier. Denne ledningsfrie stavblender er kreeret i aluminium med kniv af rustfrit stål. Inden i sidder et potent li-ion-batteri, der klarer hele 20 minutters brug på en enkelt opladning, og den medfølgende holder ser elegant ud på køkkenbordet.

Stavblenderens konstruktion forbedrer strømmen af ingredienser, så du kan blende mere på kortere tid, og skal du gøre kål på frugt og grønsager, så investér i XL-hakkeren med savtakkede knive, der er så stærke, at de endda kan knuse is.

7. Kodak Pulse digital billedramme



For 1000 kr. stykket kan du sende 80'er-skifterammerne på pension.

Du har sikkert tusindvis af digitale billeder på harddisken, så hvorfor bruger du dem ikke til noget? Det er nemt med Kodaks nye digitale billedramme, der har indbygget Wi-Fi, så du blot kan sende nye fotos til den via e-mail.

Den kan også suge billeder direkte fra Kodak Gallery fra nettet eller automatisk vise billedgallerier fra udvalgte Facebook-sider. Blot sørg for, at du udvælger de rigtige venner, så du ikke lige pludselig får vist ømtålelige fotos fra uheldige byture og andet gris. Rammen er udstyret med en 7-tommer trykfølsom skærm og har et minimalistisk design med kun et lille Kodak-logo på fronten.

8. Dyson City støvsuger



Så er det slut me at bruge et helt køkkenskab på at skjule støvsugeren. Pris 3.100 kr.

Engelske Dyson er verdenskendt for sine revolutionerende, poseløse støvsugere, men mange af de opretstående modeller fylder godt i landskabet. Derfor er firmaet nu klar med Dyson City; en maskine på fem kilo, der er så lille, at den passer på et stykke A4-papir.

Sugekraften skulle være intakt og konstruktionen minimerer risikoen for, at støvsugeren vælter om på siden, når du arbejder med den.

Visuelt er den heller ikke grim at have stående, og ifølge Dyson, er der i udblæsningsluften op til 150 gange færre skimmelsporer og bakterier end i den luft, vi normalt indånder. Nå ja, og fik vi nævnt, at du ikke skal købe støvsugerposer og filtre?

9. Bugatti Vera elkedel




Hvis du ikke har råd til en Bugatti i garagen, kan du for 2.000 kr. få en i køkkenet.

Tilføj lidt italiensk stil til dit køkken med den flotte og anderledes Bugatti Vera elkedel, der ud over at koge dit vand også kan indstilles til en bestemt temperatur mellem 45 til 98 grader, så du kan bruge den til mælk, te eller gær der skal røres ud.

Displayet på håndtaget viser temperatur, klokken og væskemængde, der et indbygget kalkfilter og så kan den tidsindstilles til at starte på et ønsket tidspunkt. Basen har et 360 graders stik, så der altid er strøm,lige meget hvordan den stilles, og der er en beskyttelsesmekanisme, der forhindrer overophedning. Bugatti Vera fås i krom, rød, sort, orange og grøn og rummer 1,7 liter.

10. Blendtec Q-Series blender



Hvis du troede, at en blender kun skulle kunne snitte og hakke, så troede du fejl. Pris 11.000 kr.

Amerikanske Blendtec laver nogle af verdens bedste blendere, og et kig forbi firmaets virale websted afslører, at maskinerne kan klare stort set alt.

De fleste vælger en af konsumermodellerne til køkkenet, men hvis kun det bedste er godt nok, skal du have fat i den professionelle barblender; Q-series.

Den har en 2.200 Watt computerstyret motor, der forbedrer kølingen og minimerer støjudledningen, og et helt nyt kappedesign og dæmpning i soklen der hjælper med at reducere op mod 10 decibel af den støj, der normalt er forbundet med blendere. Det er Starbucks' foretrukne blender og bør også være din.

Læs også:

iPhone 4: Som skabt til erhvervslivet
Digitalt tidsfordriv der giver sved på panden
Fyrig fladskærm og sexet subwoofer fra Bang & Olufsen

borsen statistik bnt
Se også
11 geniale sommer-gadgets
Skal du have en flad?
Her er de 5 bedste mobiler i 2010
Fakta

 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste