I sandhed en af hårets superhelte. Franck Provost på den franske ambassade, der var forvandlet til frisørsalon. På væggen ses en gammel gobelin med motiv med den bibelske Esther, som gøres klar til sit bryllup af sin frisør.

24.06.2010 tekst: Jo Remy-Jensen

Feteret millionær med globalt kvindetække

DesignI Frankrig er det ikke god tone at tale om penge. Så selv om Franck Provost er en yderst velhavende mand, som regerer over et imperium af 600 frisørsaloner i 26 lande, er det kvinderne, han vil tale om og takke for sin succes.

Pleasure.dk har mødt grundlæggeren af frisør-imperiet, som sammen med sin søn og arving, Fabien, tog imod i den franske ambassades smukke saloner. Se med i TV-indslaget herunder og læs videre i denne artikel:

TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV



Det er en del af den franske kultur, at mødre går til frisør. For en ung, skoletræt dreng fra en mindre, fransk provinsby, skulle dette vise sig at blive vejen til et liv som millionær og feteret stjerne.

Han er en af Frankrigs mest succesfulde erhvervsmænd, som råder over et imperium, bestående af 600 saloner i 26 lande 



Da Madame Provost en dag vendte hjem med nysat hår, havde hun nemlig en besked til sin søn, Franck. Den lokale frisør søgte en lærling og måske var det noget for sønnen, der alligevel gik og drev den af?

Sådan gik det til, at en meget lidt entusiastisk Franck Provost kom en dag til at stå med en frisørsaks i hånden.


De to modeller er efter nærkontakten med Fabiens saks og kam parat til en dag – og en hel aften – med lækkert hår

Læs også
Enevældig dronning med 7 mio. undersåtter
Mister Design re- brander København
Snapshot: Luksuslivet før Krisen

Sharon Stone's nye superlook

Resten er historie. Franck Provost er nemlig i dag et brand, han har stjernestatus på højde med mange af sine kunders, deriblandt Sharon Stone, som skylder ham sit nye, superlook. Og han er en af Frankrigs mest succesfulde erhvervsmænd, som råder over et imperium, bestående af 600 saloner i 26 lande.

Kvinder elsker at tale og jeg elsker at lytte til dem 



Kvinder over hele verden holder håret velplejet med hans produkter og nu kan det berømte brand også fås herhjemme. Efter Franck Provosts ønske sælges hårplejemidlerne i frisørstørrelse i supermarkeder og stormagasiner. Og det til overkommelige priser.


Sønnen Fabien charmede sig helt ind i de forsamlede presses hjerter, mens han tryllede med kam, saks og spraydåser. De to modellers hår viste tidens to stærkeste trends: velklippet og velplejet hverdagshår – og opsat glamourhår til aftenbrug.

Imod høj hårføring

Hvad skal der til for at nå så langt i et fag, hvor flygtighed nærmest er en naturlov - og hvor de 35 år, han har været på toppen, derfor synes en evighed, ville Pleasure.dk vide.

"Det er kvinderne, jeg skal takke for min "langtidsholdbarhed", smiler Franck Provost, der med sin sølvgrå hårmanke og afslappede Dior-stil ligner en fransk filmstjerne.

Trendy hår er velplejet hår. Længere er den ikke 



"Kvinder elsker at tale og jeg elsker at lytte til dem. Jeg fandt også ud allerede da jeg var ganske ung, at kvinder ikke bryder sig om, at man presser dem til at skifte hårstil. Jeg kan komme med et forslag, men forandringen – eller, som i tilfældet med Sharon Stone – forvandlingen - er noget, som skal komme fra kvinden selv," pointerer Monsieur Provost, som betegner sine kunder som ”moderne, selvstændige kvinder, som til daglig jonglerer med flere forskellige opgaver” og som derfor ”ikke skal være slaver af trends og høj hårføring”.


Efter hårstyling seancen blev der tid til at mingle, sippe champagne og nibbe til de lækre franske makroner i den tilstødende salon. Her pludrer Uffe Buchard, der selv er uddannet frisør, med et par kolleger fra skønhedspessen.

Sønnen tager over

”Trendy hår er velplejet hår. Længere er den ikke. Jeg er god til at klippe, men jeg er ikke kemiker. Derfor tog jeg kontakt til L'Oréal og bad dem hjælpe mig med at udvikle en serie af produkter, som passede til mine og mine kunders krav. Det vil sige produkter, som holder håret sundt og velplejet, og som gør det nemt for kvinden til hurtigt at skifte look, hvis hun for eksempel skal til en date direkte fra et møde,” forklarer Franck Provost.


Så er dén model onduleret ud i Audrey Hepburn'sk stil. Næste, tak!

Da brandet gik i en ny businessfase med frenchising og produktudvikling, overlod Franck Provost den kunstneriske ledelse af firmaet til sin søn, Fabien, og det er ham, der til stor jubel for forsamlingen, der gik på podiet for at demonstrere de nyeste trends.

Seancen fandt sted i en af den franske ambassades smukke saloner med guldbelagt stuk, overdådige prismekroner og gamle gobeliner, den ene af dem med den mytologiske Esther og hendes frisør som motiv.

Den ene af modellerne blev forvandlet til en glamourøs skønhed med opsat hår à la Audrey Hepburn 



De inviterede holdt vejret, mens Fabien jonglerede med sakse, hårnåle og spraydåser, og da den ene af modellerne blev forvandlet til en glamourøs skønhed med opsat hår à la Audrey Hepburn i filmen Breakfast at Tiffany's, ville klapsalverne ingen ende tage.

Derefter var det frit slag til at mingle i de smukke saloner, med malerier af bl.a. Corot, mens man nippede til champagne og små, pastelfarvede Marie Antoinette-makroner, tilberedt specielt til lejligheden af ambassadens chefkok.

Og som, skal vi hilse og sige, var enormt meget lækrere, end dem, man køber i dyre domme hos det trendy Laduré-konditori i Paris.

Bundvending i boligen - Ny stil efter krisen
Gemmer på Dansk Designs største hits
Børsen: Modeugens bedste eksport-hits

borsen statistik bnt
Se også
- VIP-arkitekter skaber bolig til design-giganter
- Strandvejen fyrer for alvor op
- Mode 2010: Det grimme årti er tilbage
Fakta
Franck Provost Franck Provost åbnede sin første salon i Paris i 1975 og gjorde sig straks bemærket ved at vinde flere frisørmesterskaber, end nogen anden ung frisør. Han har 600 saloner over hele verden, inklusive jetsetmagnetterne Dubai, Ibiza og Hollywood. Begge hans børn, Fabien og Olivia, har ledende stillinger i imperiet. Fabien er kunstnerisk leder og Olivia er chef for firmaets velvoksne marketing og kommunikationsafdeling. Frank Provost er Cannes festivalens officielle hårkunstner og han, hans søn og 15 af deres assistenter har haft fingrene i de fleste stjerners hår, inden disse betræder den røde løber og bestiger festivalens berømte trappe. Franck og Fabien Provost er også tilstede til den mindre kendte, men meget prestigefyldte festival for romantiske film, som finder sted først på sommeren i Cabourg, i Normandiet. Fransk Provost hårpleje midler produceres af L'Oréal og kommer i butikker og supermarkeder i stor salonstørrelse. Serien omfatter shampoo, conditioner og hårpakning, samt en hårfarveserie baseret på den brasislianske bær,acai (udtakes a'sei) Den Franske Ambassade: Ambassaden har til huse i et af Københavns smukkeste barokpalæer, Det Thottske Palæ på Kgs. Nytorv. Palæet blev opført som bolig for søhelten Niels Juel, men blev i 1700-tallet overtaget af komtesse Schack. Med hjælp fra de franske arkitekter Nicolas Jardin og Christophe Vallois f blev palæet forvandlet til en oase af fransk elegance. Palæet beses under guidede ture. Tjek på www.ambafrance-dk.org
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste