DesignIfølge eksperterne er design blevet vores ”second language” og efter krisen handler dette sprog om genopretning - på den fede måde.
Pleasure.dk sætter fokus på efterkrise-hjemmet og dets mere velovervejede signaler.
Redebyggerne holder sig indretningsmæssigt langt væk fra det ekstravagante og flashy
I bogen ”Hjemlighed” påpeger kultursociolog Ida Wentzel Winther, at i det øjeblik en person slår sig ned et sted, breder vedkommendes personlighed sig videre i rummet.

Hos Paustian mærker man efterkrisens nye prioriteringer hos de møbelglade danskere
Bevidst eller ubevidst bliver de ting, vi omgiver os med - og den måde vi gør det på - til kommunikationsredskaber for vores status, drømme og holdninger. Tre forhold, der for mange luksusforbrugere har skiftet karakter under krisen.
Læs også:
Her er opturens ti bedste byggerier
Dubai ligger i Sydhavnen
KDY - De danske millionærers forsamlingshus
Slut med at flashe
I opturstiden var det iscenesatte hjem med bl.a. samtalekøkkener og fladskærme af nyeste model de hyppigst brugte blæreredskaber. Samtalekøkkenet er i dag blevet en slags prügelknabe-ord, men det iscenesatte hjem lever videre – i ny, efterkrise-forklædning.
Hvilket ifølge eksperterne hos Danmarks ultimative designtempel, Paustian, er alt andet end flashy.

Med til sofaen Suita hører også en skriveklap, som gør det muligt for selskabelige sjæle at være med i fællesskabe, også når der skal arbejdes
”Redebyggerne er i gang igen og de er ikke mere så flakkende. De inviterer mere hjem og holder sig indretningsmæssigt langt væk fra det ekstravagante og flashy.
De lægger vægten på funktion, velvære og komfort og de er ikke bange for luksus. Hvis budgettet ikke er til det hurtige forbrug, sparer de op - og køber det bedste,” forklarer Susanne Meyer, som er marketings og kommunikationschef hos Paustian.
Krisen har gjort det af med couch potatos
Interessen for hjemmet som det sted, hvor man lader op, er en af de gennemgående efterkrise-trends. En anden fremtrædende signal er det aktive hjem.
Tjek her hvordan disse og andre af genopretningstidens tendenser kommunikeres gennem valget af design.
Sofaen:
Krisen har gjort det af med couch potatos og med dem ryger deres ultimative kommunikationsredskab, flydesofaen, ud. Ind kommer en slankere og strammere sofamodel, som man både kan slappe af og arbejde i.
Antonio Citterio, italiensk designer, der lige siden 1980'erne har været helt på forkant med de nye strømninger, rammer bedst den nye tids krav til hele familiens yndlingsmøbel.

Antonio Citterios nye sofa, Suita, blev vist på Milano messen for nylig og er allerede udråbt til en af den nye eferkrisetids ikoner. Sofaen, som kan bygges op af forskellige moduller alt efter behov, har en stram ydre og et synligt stel af lakerede stålrør. Farverne, gul, gråhvidt og stålblåt er alt andet, end flashy, og puderne, i retromønstre, er skabt til at matche den underdrejede stil
Hans sofa Suita, som han har formgivet for Vitra, har det hele: En modulopbygning, som får sofaen til at vokse eller skrumpe alt efter behov, forskellige ryglæn-højder og sædelængder, matchende pufs og sågar en skriveklap til dem, der ikke vil forlade sofafællesskabet, selv når de arbejder.
Sengen:
Den skal ikke bare være god, den skal være den bedste. God nattesøvn prioriteres højt og udseendet tæller stadig. Derfor er det hollandske svar på sengenes rollsroyce, Auping, stadig den seng, man helst ser i soveværelset hos cutting edge segmentet.

Det kræver en god seng, hvis man skal møde udhvilet på arbejde. Velvære prioriteres højt i den nye indretning og mange lægger med glæde over 20.000 kr. på bordet for sengenes Rolls Royce, en hollandsk Aupingseng
Så stor er efterspørgslen, at man hos Paustian, der var først med at introducere vidundersengen herhjemme, nu udvider med en hel ny sengeafdeling.
Reolen:
Bliver, om muligt, endnu mere dekonstrueret. Fritstående som søjler i rummet, eller som bevidst asymmetrisk anbragte hylder her og der. Erstatter helt opturens tunge bogskaber, hentet hertil i dyre domme fra Frankrig eller Kina.

Hylden Fin, formgivet af Neuland, er det ultimative eksempel på en dekonstrueret reol. Hylderne kan sættes i forskellige mønstre og monteres forskellige steder i rummet alt efter behov
Hylden Fin, designet af Eva Paster og Michael Geldmacher for italienske B-line er en af topscorerne hos Paustian, som er ene om at forhandle brandet i Skandinavien.
Lamperne:
De skal være topdesign og helst med en twist. Som f.eks. Tree Series-pendlerne, som efterligner lyset i skoven. Eller Zettel'z, som er det ultimative kommunikationsobjekt.

Som skabt til kommunikation. Ingo Maurers pendel, Zettel'z, består af masser af små pærer gemt mellem en skov af sedler, som man kan skrive små breve og beskeder til værterne på
Lampens krone er nemlig udstyret med sedler, som venner og familie kan skrive beskeder på. Designer er den tyske lysgeni, Ingo Maurer. Begge pendler fås hos Paustian.
Accessories:
Små, lette borde, som kan flyttes rundt efter behov, er et vigtigt element i det nye, aktive hjem. Bordene er et af de accessories, som ”overvintrede” under opturen. Nu er de tilbage i indretningsbilledet som signal på fleksibilitet og action.
Designer Zoo's ”bønner” er f.eks. stærkt inde i billedet og det samme er de nye, lette Metal Side tables, designet af de franske brødre, Erwan og Ronan Bouroullec.

Brødrene Bouroullecs lette borde hitter i de nye, aktive hjem. Den sorte fugl er formgivet af Charles Eames
Selv om der ikke er plads til nips og fund i den nye efterkrise-indretning (se under fakta: total not), er pynteobjekter langt fra bandlyst.
Det er ikke længere opturens Mega Mussel, man hiver ud af skabet, når bordet skal dækkes
Mange af de store designere er store fortællere og de gør det ofte gennem objekter, de har lavet til dem selv. Et af de objekter, som redebyggere ar taget til sig, er Charles Eames' House Bird. Den enkle, sorte fugl er nu blevet et hit, og det samme er Alexander Girards trædukker, som han oprindelig lavede til sit hjem i Santa Fe. Fuglen og dukkerne kan købes i Paustians accessorie-butik.

Anne Blacks meditative tableware er noget af det hotteste, man kan dække op til lige nu
Få steder er det med at kommunikere gennem design så eksponeret, som når vi holder gæstebud. Borddækning er en af de sikreste måder at vise, at man er med på den nyeste bølge. Derfor er det ikke længere opturens Mega Mussel, man hiver ud af skabet, når bordet skal dækkes.
Er man til bistronomi (enkel, men lækker bistro-mad) dækker man op på tallerkener, man har bragt med sig fra turen til Provence eller Umbrien. Står det på sushi eller tapas, er Anne Blacks meditative stel yndlingen lige nu.
Læs også:
Børsen: Modeugens bedste eksport-hits
Zobel & Mary: Matriarker på modens første række
Strandvejen fyrer for alvor op










