DesignEt spektakulært dansk projekt vil sørge for, at Malmø aldrig bliver ”bare” en satellit til metropolen København.
Med kultur- og kongrespaladset Kontrapunkt, tegnet af SchmidtHammerLassen Architects (SHL), skydes Skånes hovedstad nemlig op på et urbant niveau, som kan konkurrere fuldt ud med de øvrige storbyer i Skandinavien.
Den afklarede og meget skandinaviske stil, som SHL Architects er en fornem fanebærer for, gør sig overordentligt flot på international plan
SHL Architects vandt projektet i konkurrence med bl.a. kolosser som Oslo operaens ophavsmænd, Snöhetta, og verdensarkitekten Daniel Libeskind, som skal stå bag opførelsen af det nye World Trade Center i New York.

Sådan vil den tage sig ud om natten, Malmøs dansk tegnede og ultraurbane Kontrapunkt kompleks. Forventet åbning: 2014
Det er anden gang inden for kort tid de danske arkitekter overhaler nogle af klodens mest eftertragtede arkitekter.
Som omtalt i Pleasure.dk vandt SHL Architects tidligere på året konkurrencen om at tegne Den Internationale Straffedomstol i Haag.
En arkitektursejr, som i øvrig gav en global genlyd. Læs: Døm selv: De danske arkitekters superdomstol
Læs også:
Københavns otte bedste byggerier kåret
Nyt ansigt til Nørreport
Rekord-byggeri i Syndens By
Fanebærer
Det er en glædelig udvikling, især set i lyset af den krise, der har lagt en seriøs dæmper på antallet af byggeprojekter herhjemme. Samtidig kan vi herhjemme fryde os over, at den afklarede og meget skandinaviske stil, som SHL Architects er en fornem fanebærer for, gør sig overordentligt flot på international plan, krise eller ej.
Kontrapunkt i Malmø er, lige som mange andre af SHL Arhchitects projekter, urbanisme på skandinavisk. Afklaret, afdæmpet og, trods sin kolossale størrelse – paladset er på 54.000 kvm – nænsomt tilpasset stedets ånd.

Malmøs nye urbane ø er opført som en kubistisk by-i-byen og er arkitetonisk i slægt både med skandinavisk modernisme og den velkendte Manhattan-frækhed
Bebyggelsen, som også vil komme til at omfatte 35.000 kvm boliger, ligger i Neptuniparken på Universitetsholmen i Malmø tæt på byens gamle kerne.
En lidt tricky positionering, som godt kunne have endt med at sætte bymidtens smukke middelalderhuse og snoede stræder helt i skyggen. Men som, i de danske arkitekters fortolkning, ender med en urbanisering, som nærmest nejer for byens historiske karakter.
Det har været vigtigt for os at stueetagen er offentlig tilgængelig, således at byens borgere kan passere gennem bygningen
Ved at bryde den kolossale bygning ned i flere kubistiske elementer, hvis volumen og højde indpasses Malmøs gamle skyline, har de danske arkitekter nemlig formået at skabe urbane omgivelser, der nærmest er en moderne gentagelse af det historiske bybillede med kringlede gader og torve.

Koncertsalen, som indrettes i en af kompleksets kubistiske enheder kan godt gå hen og blive en af den nye, urbane Malmøs, helt store trækplastre
Dette gøres ved, at hotellet, kongrescentret, koncerthuset og de øvrige enheder, som Kontrapunkt består af, løftes en etage op. Dermed dannes der på gadeniveau et net af stræder, der lige som i den gamle by, munder ud i hyggelige torve. Her kan livet folde sig ud med mylder og samvær - denne gang blot i modernistisk og ultra-urban ramme.
En by i byen
”Intentionen er at skabe et ”byens hus”, hvis arkitektur tager udgangspunkt i Malmøs egne arkitektoniske præmisser, og som bidrager til det eksisterende byliv,” udtaler partner hos SHL Architects, arkitekt Kim Holst Lassen.
Vigtigheden af, at lade strømmen af byliv passere frit gennem den urbane kolos, ser ud til at have været en af de helt store guidelines for arkitekterne.

Beliggenheden tæt på byens middeladler-kerne og åndehuller som parken og kanalen har sat sit præg på udformningen af komplekset
”Vi skaber en bygning, der mod omgivelserne har den stramning, der skal til for at understøtte tanken om en ”by i byen”. Som kontrast skabes mod parken og kanalen et udtryk, der fremstår mere opløst, organisk og åben. Det har været vigtigt for os at stueetagen er offentlig tilgængelig, således at byens borgere kan passere gennem bygningen, hvad enten til skal til koncert, kongres eller på café, eller blot vil skyde en genvej,” forklarer arkitekt Kristian Ahlmark, som er associeret partner i arkitektfirmaet og leder af den i Århus baserede tegnestues Københavner-kontor.
Selv om Malmø fik et urbant vartegn i form af den nu berømte Turning Torso, har det indtil nu været så som så med selve urbaniseringen af byen. Med Kontrapunkt komplekset rådes der bod på det. Når bygningerne i 2014 står færdige, vil den urbane byrytme nemlig for alvor indtage bybilledet og især koncertsalen spås til at blive det helt store trækplaster.
Læs også:
Her er opturens ti bedste byggerier
Dubai ligger i Sydhavnen
KDY - De danske millionærers forsamlingshus











