Børsens mode-koryfæ Lotte Freddie har noget nær Rigets største erfaring i modens flyvske trends. I år lyder dommen; Godt med blåt - men ellers alt for få farver. Se tv-indslaget.

12.02.2010 tekst: Lotte Freddie foto: Scanpix

Børsen: Ny start for dansk mode

DesignModens modsætninger mødtes ved modeugens start. CIFFs store trendshow bød på lag af frækt og farverigt, mens Cph Vision viste både enkelt, elegant og farveløse tendenser.

Ingen har brug for noget, der ligner det, man har i forvejen 



De seneste fire årtier har alle været indledt af en krise, fortæller den franske trendekspert, Nelly Rodi. Firsernes krise blev trodset med forandringer og energi, halvfemserne var mere afslappet og rolig modsat 2000, der affødte bling-bling og show off.

Se indslaget med Børsens modekoryfæ Lotte Freddie var med på Operaen hos Copenhagen Vision:

TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV



Krisen 2010 betyder »en ny begyndelse,« hvor opbygning, moral, familieværdier og etik erstatter storforbrug og penge. Omtanke og ansvarlighed erstatter impulsindkøbene, men grøn samvittighed kan dog godt forenes med glamour.

Altsammen livsstiltendenser der naturligvis afspejler sig i moden til vinter 2010, som blev demonstreret på Copenhagen International Fashion Fair, CIFF¹s, trendshow i Bella Center i denne uge.


Lotte Freddie (midten) savner farver og mod som reaktion på krisen

Krise kalder på ekstra kreativitet og innovation samt must-have fristelser.
Ingen har brug for noget, der ligner det, man har i forvejen. Hvilket gerne skulle gennemstrømme Copenhagen Fashion Week, der startede på de to messetrendshows, CIFF i Bella Center og Øksnehallens Copenhagen Vision i Operaen. Diamentrale modsætninger, der demonstrerede betydningen af god styling. For et show, for salg, og for den individuelle bærer af tøjet.

Læs også:
Krisen - Velkommen muse for moden
Mode 2010: Det grimme årti er tilbage
Modeugen: Da Jetsettet blev væk

Ligesom ved Ecco Walk in Styles Aftenshow, hvor Uffe Buchard/Style Counsels fabuløse styling bar skoene op på et højere plan, leverede CIFF¹s styling duo, Femme Regionales, et supershow. Bella Centers udvalgt af hovedsageligt basismærker fremstod toptrendy og attråværdige, takket være sammensætningen af farver og tilbehør ­ sat i relief af eventyrlige Belle Epouque »bouffant«-frisurer.


Dark Poetry-trenden: Mystik i lilla-sexet indpakning

Tænk med omhu

Tiden, krisetiden, der siger mere opmærksomhed på vore forskellige valg i livet, og hvordan vi bruger vores penge, er til vinter 2010 hos CIFF udmøntet i fire trendtemaer: »Tradi-Twist« ­ det vil sige en feminiseret herregarderobe med lidt ornamentering og broderi i retro-engelske kulører i camel og blå-grønne farver plus cup cake glasur-kulører: pink, mint og orangemarmelade.

»Dark Poetry« ­ poetisk gotisk mystik i dybsort, blækblåt og dybilla garneret med flammerød, pink og psykedelisk grøn. Her løst meget fint som sorte sofistikerede, sexy sæt med sorte broderier, fjer, masker og grå hoveder under armen!

Lutter gråt i gråt grænser til det kedelige 



»Body Performance« ­ balletdanserstil i afslappede, hyggelige lag af jumpsuits, fitness-agtige bukser og svøbte kjoler i hud-toner med koral, sort og hvidt.

Og til sidst »Rustic Roots,« der handler om den grønne bølge, altså ren farvemæssigt. Hele spekteret af grøn komplementeret af grå, pink, efterårsrød og grape toner ­illustreret bl.a. med seje boiler-suits fra US Overskudslager i Århusgade. Det hele så knaldgodt ud præsenteret originalt fra små huse på et pink-stribet gråt gulv.


Rustic Roots-trenden som CIFF ser den

Gråt i gråt

For at højne oplevelsen og designet havde Copenhagen Vision valgt Operaen som ramme om Øksnehallens trendshow af designer mærker. Et bestemt bedre show end ellers, enkelt stylet af Anne Stockmann, sobert, nydeligt, klassisk og elegant.

Ingen kulører overhovedet kun marine var­ bortset fra en koral tibetlamsvenst ­ den eneste kulør. Ellers sort, hvidt, beige og gråt ­ masser af gråt. Lutter gråt i gråt grænser til det kedelige, trods godt og smukt design, som drukner i musehavet.
I næste uge anmeldes ugens designershows.

borsen statistik bnt
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste