DesignEn lejlighed med fuld service i en cutting edge bydel er den ultimative drøm for urbane nomader fra især den velbeslåede ende af segmentet.
Med konverteringen af en af Bryggens industribygninger til New York-inspirerede "home away from home" apartments har også København nu fået et sted helt i trit med luksusnomadernes kræsne krav.
Formen, timingen og stedets ånd er så "hands on", at stedet næsten ikke kan undgå at blive et hit
Service-lejlighederne ligger i en nedlagt industriejendom, som i årene fra 2005-2007 gik under navnet A-huset og var et kendt tilholdssted for kunstnere.
Læs også Pleasure.dks arkitektur-udkåring under 'de glade dages' byggeboom:
Her er opturens ti bedste byggerier

Efter konverteringen fremstår den gamle industribygning som et moderne lejlighedskompleks i smuk harmoni med Bryggens øvrige nybebyggelser.
Industri bliver luksus
De rå haller er nu forvandlet til et luksuskompleks, som udover 200 lejligheder også rummer en panorama lounge, en tagterrasse, et sundhedscenter, en restaurant, en reception, og som prikken over i'et, egen vinkælder. Det hele bundet i en lækker pakke udviklet efter konceptet STAY.

Hay Copenhagen har stået for service lejlighedernes übertrendy indretning. Indretningen er basic, men luksuriøs. Farveskalaen er holdt i dæmpede toner således at beboerne kan sætte deres eget personlige præg. Foto: Oscar Meyer
Lige som bygningens foregående fase som kunstner community, kommer ideen med STAY fra husets ejer, Anders Moesgaard, fra developerfirmaet Walls.
Anders Moesgaard er kendt som en af developerstandens mest krøllede hjerner. Han er bl.a. manden, der i starten af årtusindet var med til at sætte gang i den nye Arne Jacobsen-bølge – worldwide.

I gården er der geometriske hænge-ud steder i små fordybninger
Arne Jacobsens nye kultstatus kom nemlig i kølvandet på den nyåbnede restaurant Jacobsen, som Anders Moesgaard lod indrette i arkitektens mest berømte byggeri, Bella Vista i Klampenborg nord for København.
Efter en artikel om restauranten i designguruen Tyler Brûlé's kultmagasin Wallpaper fik Ægget og Svanen status som designikoner, og restauranten, der stadig ejes af Anders Moesgaard, fungerer den dag i dag som pilgrimssted for Arne Jacobsen-tilbedere.

Soverum med frit kig til badeværelset er en af de mange detaljer som STAY-huset har lånt fra Manhattans "lofts". Foto: Oscar Meyer
Fremme i sporet
Med STAY-konceptet placerer Anders Moesgaards sig igen helt fremme i trailblazer-sporet.
Selv om begrebet business apartments ikke er ny herhjemme, er formen, timingen og stedet ånd så 'hands on', at stedet ikke kan undgå at blive et hit. Også selv om konceptet lanceres midt i en af de værste kriser for byggebranchen.
Hvordan tør han? Og hvordan gør han det, vil Pleasure.dk vide.
”Jeg gør bare det, som jeg altid har gjort,” lyder det fra den alt andet end kriseforskrækkede developer, der, stik imod hvad der er ofte er skik i hans branche, gav sig god tid til at mærke både tidens og stedets ånd, før han gik i gang med den egentlige ombygning.
Konceptet er langt hen ad vejen bygget over Manhattan-livsstilen i komprimeret form
”Jeg vidste, at vi med fordel kunne gøre A-Huset kendt i København ved at skabe et unikt fællesskab for de kreative. At nogle af de samme tankegange skulle danne rammen om det nye koncept, STAY, vidste jeg derimod ikke på forhånd. Markedet ændrer sig, som de sidste par år jo også tydeligt viser,” understreger Anders Moesgaard, som mener, at mætningsgrænsen for ejerboliger for længst er nået, mens behovet for service lejligheder, som kan lejes ud i kortere eller længere periode, er på vej op.
Læs også:
Københavns otte bedste byggerier kåret
Nyt ansigt til Nørreport
Rekord-byggeri i Syndens By

Samlingspunkt på taget - det sociale element går igennem hele byggeriet
Globale nomader er kendt for deres talent for at skabe fællesskab der, hvor de lander, og også det er der taget højde for med STAY-konceptet. Eksempelvis er flere lokaler og områder omkring huset skabt på baggrund af den for tiden herskende social community-trend.
Et kig på dynamikken i STAY-huset viser, at konceptet langt hen ad vejen er bygget over Manhattan-livsstilen i komprimeret form. Kompleksets opbygning er nemlig tunet til samvær i de store New York-inspirerede lejligheder med ultratjekket indretning fra Hay.











