DesignOm mindre end tre måneder vil et af verdens største byggerier stå færdigt: CityCenter i Las Vegas. Det vil cementere byens status som centrum for luksus og dekadence.
Over de sidste 30 år har Las Vegas forvandlet sig fra en by med moteller med forlystelsesparker og billige hummermiddage til et internationalt hotspot med eksklusive megaresorts med luksus i verdensklasse.
Hver bygning hos CityCenter vil være et ikon for storartet moderne design og sammen vil de skabe en skyline uden modstykke
Denne forvandling bliver komplet med konstruktionen af CityCenter, USAs og et af verdens største byggeprojekter, der både vil ændre byens karakter og skyline.
Læs også:
Dubai ligger i Sydhavnen
Her er opturens ti bedste byggerier
Danskere bag prestigeprojekt i Saudi Arabien
En ny by i byen
CityCenter brager i øjeblikket mod himlen og vil, når det er bygget færdigt til december, bestå af fem forskellige højhuse med både hotelværelser og lejligheder, samt et stort underholdnings- og indkøbscenter.
Der er tale om en by i byen, og hele projektet fylder over 1.500.000 m2 fordelt over 31 hektar land, og er det største byggeri af sin art i USA.

Vdara er et såkaldt condohotel, der både består af hotelværelser og købelejligheder
Hvor de fleste megaresorts indtil nu har satset på temaer, f.eks. det italienske The Venetian eller franske Paris Hotel & Casino, så er CityCenter, der bygges af MGM Mirage i samarbejde med Dubai World, konstrueret i et moderne, urbant design, der leder tankerne hen på Manhattan.
City Center vil blive et vartegn for global smag og stil
Det er et trin op i Las Vegas' udvikling som attraktion for verdens superrige, hvor millionerne sidder løst på kreditkortet.
"CityCenter vil være en international arkitektonisk præstation, der integrerer talenterne fra verdensledende kunstnere, arkitekter og designere i en enkelt bebyggelse. Det vil blive et vartegn for global smag og stil," sagde Jim Murren, bestyrelsesformand og direktør for MGM Mirage.
"Hver bygning hos CityCenter vil være et ikon for storartet moderne design og sammen vil de skabe en skyline uden modstykke, der vil defineret et nyt Las Vegas."

CityCenter vil have kostet omkring 11 millarder dollars når det står færdigt
Mega byggeri - Mega problemer
CityCenter er skabt af et arkitektonisk dream team og består af hotellerne ARIA, Vdara, Mandarin Oriental og The Harmon samt Veer Towers, der udelukkende består af købelejligheder.
Samlet vil CityCenter byde på over 4.800 hotelværelser og 2.400 lejligheder i forskellige størrelser. Regningen? 55 milliarder kroner, eller cirka to Øresundsbroer.
CityCenter var tidligere på året ved at gå bankerot
Da planlægningen startede tilbage i 2004 blev prisen anslået til blot 20 milliarder, men ændringer i designet, tilføjelse af flere hotelværelser og lejligheder samt stigende lønudgifter pressede langsomt prisen i vejret, og CityCenter var tidligere på året ved at gå bankerot, da MGM Mirage hverken kunne betale firmaets gæld eller den fortsatte konstruktion af megabyggeriet.
Den verdensomspændende økonomiske nedtur og kreditkrisen indtraf da byggeriet var på sit højeste, og samtidig med at stål og glas rejste sig mod himlen, så raslede kasinoernes aktiekurser ned, og turisterne blev væk fra Las Vegas.

Byen har i øjeblikket en af USA's højeste arbejdsløshedsrater på 13,1% og USA-rekord i tvangsauktioner. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse, at CityCenter blev overrendt af horder af jobsøgende, da der i sidste uge var jobmesse til de i alt 12.000 permanente stillinger, der skal besættes over de kommende måneder.
Konstruktionen af CityCenter har ikke været uden sine problemer, og projektet har indtil videre seks liv på samvittigheden sine byggeriet startede tilbage i juni 2006.
Med CityCenter får byen en tiltrængt grønt element
Hvor ARIA, Vdara Hotel, Mandarin Oriental og underholdnings- og indkøbscentret Crystals slår dørene op til december, så vil The Harmon først stå færdigt engang i slutningen af 2010. Det skyldes en alvorlig fejl i konstruktionen, der blev opdaget sent sidste år.
The Harmon skulle oprindelig have været på 49 etager og bestå både af hotelværelser og købelejligheder, men stålforstærkningerne af byggeriet viste sig at placeret forkert, og arkitekterne og byggekonstruktørerne måtte tilbage til tegnebordet. Hotellet dropper nu helt købelejlighederne og bliver kun på 28 etager.

Las Vegas bygger hvor andre bøjer af i denne tid
Grøn luksus
Las Vegas har længe været en torn i øjet på miljøforkæmpere. Byen har et astronomisk strøm- og vandforbrug, og det hele gøres mere kompliceret af en årelang eksplosiv vækst i tilflyttere til, hvad der i bund og grund er en by midt ude i ørkenen.
Med CityCenter får byen en tiltrængt grønt element. Flere af bygningerne har fået den højeste udmærkelse fra det amerikanske Green Building Council, og er designet på en måde, så der kun skal bruges et minimum af energi for at holde indeklimaet tåleligt med udendørs sommertemperaturer på over 45 grader.
For eksempel bruges der spilleautomater med indbygget aircondition i bunden, så den kølige luft stiger op fra gulvet og der ikke spildes energi på at køle fra loftet af og ned.
Mest interessant er de 26 limousiner, der kører på 100 procent komprimeret naturgas

Seks bygningsarbejdere har indtil videre måtte lade livet i forsøget på at færdiggøre det største byggeprojekt i USA
CityCenter vil også huse sit helt eget naturgaskraftværk, der kan leverer 8,5 megawatt, og have et system til at bruge overskudsvarmen til at opvarme vandet i vandhanerne. Der vil også blive implementeret vandkonserveringsprogrammer, der angiveligt vil reducere vandforbruget med op til 39 procent, og CityCenter vil også have sit helt eget genbrugscenter.
Mest interessant er dog de 26 limousiner, der kører på 100 procent komprimeret naturgas, og som vil transportere gæsterne fra og til lufthavnen, og rundt omkring i byen. Gæster, der ankommer til CityCenter i el-biler vil også få adgang til specielle, nemt tilgængelige parkeringspladser.












