DesignMellemøstens arkitektur er ikke kun spektakulære bling-bling hoteller à la Burji Al Arab, hvor Stein Bagger drak gravchampagne med sine venner, inden han stak af til USA.

Ørkenlandene gør sig i disse år også bemærket med en række prestigeprojekter inden for kultur- og forskningsbyggeri, og her er danske arkitekter flot repræsenteret.

Senest har arkitektfirmaet C. F. Møller fået som opgave at tegne et diabetescenter for King Saud University. Universitetet er Saudi Arabiens ældste og en af verdens mest respekterede forskningsinstitutioner.

Her ses hvordan de danske arkitekter har forenet den afklarede og ærkevesterlandske minimalisme med den lokale arkitekturs overdådige mashrabya mønstre, som tagskiven er dekoreret med.

Med den nye opgave i Riyadh kommer de danske arkitekter i selskab med stjerner som bl.a. franske Jean Nouvel, der har tegnet ørkenens udgave af Louvre, og Norman Foster, som står bag en bæredygtig, CO2-neutral by (se den på Louisiana).

Kongen som bygherre

National Diabeters Center, som er projektets officielle navn, skal ikke alene føje 16.000 nye kvadratmeter til det i forvejen imponerende universitet.

Centret vil med sin fabelagtige kombination af nordisk funktionalisme og arabisk byggekultur, også gøre universitetet til en arkitektonisk seværdighed.

Hvilket er helt i den ånd, som universitetets bygherre, kong Fahd bin Abdulaziz, indledte projektet med.

Universitetet er nemlig kronjuvelen i en vifte af projekter, som kong Fahd ved en royal dekret satte i gang med det formål at bringe Saudi Arabien på verdensniveau – både forskningsmæssigt og kulturelt.

Om natten forvandles centret til en blidt lysende oase. Flot!

Kong Fahd var en hands on-bygherre. Han udnævnte derfor sig selv som undervisningsminister for på den måde at kunne følge med i projekterne. Resultatet er et center, der udover undervisning og forskning, også rummer et hospital udstyret med verdens mest avancerede sundhedsteknologi.

Dansk vinkel

C.F.Møllers diabetescenter hører til denne del af universitetet. Den nye, dansk tegnede bygning vil derfor, udover forsknings- og undervisningsfaciliteter, også rumme et minisygehus med sengestuer, poliklinisk afdeling, radiologi osv.

En kompleks opgave, altså, og en, som det danske arkitektfirma leverer en fabelagtigt gennemtænkt løsning på.

Rent fysisk er bygningen opdelt i tre fløje med hver sin funktion, sengestuer, behandling og laboratorier. De tre fløje er anbragt omkring et tre etager højt atrium. Et skyggefuld og vederkvægende oase, hvor ørkenens skarpe dagslys filtreres gennem en stor tagskive.

Meeting point et svalende atrium

Lys spiller i det hele tage en central rolle i udformningen af det nye diabetescenter.

Eksempelvis er både bygningen og dens orientering i forhold til verdenshjørnerne udformet således, at man på samme tid skærmer for varmen og opnår en optimal udnyttelse af det kraftige lys.

Kig fra det svale atrium, hvor strikse trapper, lette brogange og blidt filtreret lys skaber en arkitektonisk oplevelse på grænsen af magi.

Det svalende atrium med den blandede skygge lægger er også centrets meeting point. Det er her, man kommer for at blive checket ind eller få sig en pause og en læskende drik i den dertil indrettede café og restaurant.

Det raffinerede skyggespil under ørkenens næsten lodrette sol skabes bl.a. ved brugen af spejlende glas 

Lader man øjet glide over de tre bygninger, som omkranser atriet, vil man ikke kunne undgå at blive grebet af stemningen.

Centret er nemlig udformet som et stort tredimensionelt kunstværk, hvor lyset filtreres gennem filigranmønstre magen til dem kongelige paladser fra 1001 Nat er udstyret med.

Ornamentale træudskæringer

Det raffinerede skyggespil under ørkenens næsten lodrette sol skabes bl.a. ved brugen af spejlende glas.

Selv om der er lagt låg på i form af en skærmende tagskive, er lyset takket være generøst brug af glasflader både allestedsnærværende og magisk.

Mest udpræget er denne virkning på de steder, hvor lyset filtreres gennem ornamentale træudskæringer. De er typiske for området og kaldes mashrabya.

”Et diabetescenter er ikke et sted for engangsbehandling. Man vender tilbage herti,l og det var centralt for projektet at gøre besøgene til en positiv oplevelse.

Samtidig var det vigtigt for os at skabe en bygning, hvor vores klare, nordiske tilgang spiller harmonisk sammen med landets identitet, der både klimatisk og samfundsmæssigt er meget anderledes, end det, vi kender i Skandinavien,” understreger partner og arkitekt hos C.F. Møller, Klavs Hyttel.