Todd Bracher, 32 år og amerikansk designer, vil som nyudnævnt kreativ direktør for Georg Jensen være med til at skabe fremtidens klassikere.

30.04.2009 tekst: Jo Remy-Jensen foto: Peter Holm Andersen

Newyorker til tops hos Georg Jensen

DesignEn ung newyorker med døgngammelt designerskæg og tilbagelænet outfit, bestående af sommerjakke, jeans og nul slips, blev i går præsenteret som Georg Jensens nye kreative direktør.

Todd Bracher, 32 år og verdenskendt designer med bachelor fra New York og master fra Danmarks Design Skole, vil fremover være manden, som skal gøre Georg Jensen-brandet til en oplevelse, der byder på andet og mere end det, de globale luksusleverandører som f.eks. den franske sølvkæmpe Christofle, er kendt for.

"Georg Jensen har som brand en helt unik plads. Som den eneste i den absolutte high end, handler brandet nemlig om en værdibaseret livsstil. Både brandets egen historie, og dets design og kvalitet har rødder i en livsstil, som er resultatet af den helt specielle, skandinaviske måde at anskue verden – og livet - på," fortalte Todd, da Pleasure.dk mødte ham på Københavns nye og hippe hotspot, Mash Steak House i Bredgade. Og fortsatte:

"For mig er det vigtigste ved mit nye job netop at kommunikere denne unikke historie og livsstil videre".

Vasen Flora er designet for Georg Jensen af brandets nyudnævnte direktør, Todd Bracher.

Selv om Todd Bracher som designer er tilknyttet verdens elitebrands som Jaguar, Zanotta og Triode, og selv om han kommer hertil med alverdens designpriser i bagagen, strålede han som en dreng, der har scoret den største gave under juletræet. Hvilket han på en måde også har.

Det vigtigste ved mit nye job netop at kommunikere denne unikke historie og livsstil videre 



Georg Jensen er et af Danmarks designflagskibe og der ligger selvfølgelig kæmpeprestige i at score en direktørpost hos det verdenskendte brand. Men der ligger også alvor indbygget i prestigeposten.

Georg Jensen har som brand ført en lidt omtumlet tilværelse i de seneste år, og man skal ikke være krystalkuglebestyrer for at gætte, at den unge amerikaner står over for massive forventninger.

Jeg er sikker på, at Todd er den helt rigtige mand, når det handler om at bringe brandet ind i en ny tid, siger Georg Jensen's direktør, Ulrik Garde Due, om valget af Todd Bracher.

Det lægger Georg Jensen's direktør, Ulrik Garde Due, ikke skjul på.

"Georg Jensen er jo et specielt brand, vi har alt fra julepynt til tableware, ure og smykker, så da er en del at tage fat på. Samtidig står vi, som resten af verden, midt i en krise. Man plejer at sige, at løsningen på en krise ligger indbygget i den. Todd Bracher har en ung og frisk tilgang til den kreative udfordring, som Georg Jensen står over for som brand. Jeg er sikker på, at Todd er den helt rigtige mand, når det handler om at bringe brandet ind i en ny tid," pointerer Georg Jensens forholdsvis nye CEO.

Fik Burberry på ret køl

Indtil for lidt over et år var Ulrik Garde Due CEO for den britiske Burberry, som han på rekordtid formåede at bringe ud af glemslen og op på en plads blandt verdens mest hippe modebrands.

Det var derfor nærmest en åbenbaring at opdage, hvor beundringsværdig danskernes måde at leve livet, og at anskue verden på, er 



For Todd Bracher betyder udnævnelsen først og fremmest en kæmpechance til at gøre hele verden opmærksom på et land og en livsstil, som han selv faldt plask for, da han kom hertil for at fuldføre sin designeruddannelse.

"Jeg kendte Danmark primært gennem dets design. Det var derfor nærmest en åbenbaring at opdage, hvor beundringsværdig danskernes måde at leve livet og at anskue verden på er. Der er i den danske, og også i den skandinaviske, livsstil en indbygget lethed og visdom, som man ikke oplever andre steder. Alt, inklusive design, kommunikeres gennem en oplevelse," fortæller han.

Sølvdesignets Rolls Royce, kalder man Henning Koppels verdensberømte fiskefad.

"I Georg Jensen-sammenhæng er dette resulteret i en specifik formsprog og en intelligens, som opleves på mange niveauer. Georg Jensen design handler nemlig ikke alene om funktion og æstetik, tingene fortæller også en historie, og hver enkelt af disse historier er unik og anderledes. Det er denne helt unikke egenskab, brandets fremtid skal bygges på," forklarer Todd.

Lyder som en ærke-dansker

Han lyder mere som en ærkedansker, end en typisk newyorker individualist, når han erklærer, at det ikke er ham, men hele teamet af Georg Jensen-designere der skal føre brandet videre til de nye, globale tinder.

At hjælpe sig med på vej har Todd også folkene fra designfirmaet OeO, Anne-Marie Buemann og Thomas Lykke.

Udover at udarbejde designstrategier for kendte danske og udenlandske brands, har OeO en række internationale designere ”i stald”. Todd Bracher har i en årrække været en af dem, og han har bl.a. designet møbler og ting for Fritz Hansen, Holmegaard og Mater - samt tableware for Georg Jensen.

OeO indtræder nu i et designstrategisk samarbejde med Georg Jensen og vil, sammen med Todd Bracher, fremover være med til at introducere Georg Jensen-brandet på internationalt plan.

borsen statistik bnt
Arkitekt/designer
Todd Bracher
Fakta

 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste