I en alder af 43 springer solodanser Alexander Kølpin ud i et nyt liv som direktør for to badehoteller i det nordsjællandske badeparadis Tisvildeleje.

23.04.2009 tekst: Jo Remy-Jensen foto: Anders Bundgaard

Kølpin - ny Hotel-CEO på Nordkysten

DesignTag med pleasure tv til Nordkysten hvor Alexander Kølpin er sprunget ud som dobbelt hotel-direktør.

Som solodanser har Alexander Kølpin frydet det kræsne balletpublikum over hele verden med sine svimlende spring. Men kun få af dem har været så spektakulære – og så overraskende – som hans seneste ”grand jeté”.

I ballettens terminologi står ”grand jeté” for et af de vanskeligste trin, et spring op og fremad. Og det er lige præcis, hvad Alexander er i gang med lige nu.

Min far er arkitekt og min mor er designer. Jeg har, siden jeg husker mig selv, været omgivet af mennesker, der arbejdede med, og talte om byggeri og design 



Se Tv-indslaget. Artiklen fortsætter nedenfor:

TV Indslag

Gå til tv-player Se mere Pleasure TV



Efter en meget rost karriere ikke alene som solodanser, men igennem en årrække ligeledes som en innovativ teaterinstruktør, springer Alexander Kølpin nu fra kunstens krævende og magiske verden over i erhvervslivets mindst lige så krævende, men også anderledes konkrete univers.


Helelenkildes hovedbygning i klassissistisk stil blev opført i 1905. I 1970 føjede de daværende ejere et anneks. Begge bygninger har gennemgået en gennemgribende renovering

Alexander Kølpin er for nylig nemlig blevet hotel-CEO, og det bemærkelsesværdige er, at han ikke alene springer ud i en helt ny verden, men at han langt hen ad vejen også selv skal til at skabe denne verden.

Ny epoke

De to hoteller, Helenekilde og Tisvildeleje Strandhotel, der begge ligger i den nordsjællandske badeparadis Tisvildeleje, skal nemlig ikke alene totalrenoveres. De skal også bringes ind i en ny og helt anderledes livsstilsepoke end den, de oprindeligt var skabt til, da de i begyndelsen af 1900-tallet indledte deres eksistens som sommerpensionater.

Hvad ved en feteret balletstjerne egentlig om hoteldrift? 



Det ser derfor ud til, at det er et dobbelt ”grand jeté”, Alexander Kølpin nu kaster sig ud i. Og et spring, der mere og mere ligner et af hans hidtil mest vovede, for hvad ved en feteret balletstjerne egentlig om hoteldrift?

”En masse!”, ryger det prompte ud af solodanseren, da Pleasure.dk konfronterer ham med spørgsmålet.


Hotellet er indrettet med møbler og ting, som Alexander selv har fundet på Nettet og på auktioner

Med TV i hælene

”Jeg har som balletdanser tilbragt virkelig stor del af min tid på hoteller. Det er en verden, som altid har fascineret mig. Et hotel er ikke bare et sted, hvor man overnatter og får noget at spise. Det er også et iscenesat univers med et hav af elementer og funktioner, hvis samspil på mange måder minder om koreografien i en ballet,” smiler Alexander, der også er helt cool hvad angår renoveringen af hotellerne.

De ansatte på et hotel skal passe sammen som danserne i et balletkompagni. Driften at et hotel er som en vel indstuderet balletforestilling 



”Min far er arkitekt og min mor er designer. Jeg har, siden jeg husker mig selv, været omgivet af mennesker, der arbejdede med, og talte om byggeri og design. Dertil kommer, at jeg faktisk, lige siden jeg var ung, har drømt om at få mit eget hotel!”


Samtalen med Pleasure.dk foregår i afbrudte sekvenser. Der er nemlig konstant bud efter Alexander. Udover håndværkerne, landskabsarkitekten (specielt hentet hertil fra England), kokken, restaurantchefen, hotellets eventbooker osv., der hele tiden løber hen til ham med spørgsmål, han skal tage stilling til, følges Alexander også af en lang hale af tv-folk.

En dansk tv-kanal vil til september blænde op for en faktaserie om solodanseren og i disse dage optages sekvenserne omkring Helenekildes ombygning.

Lejet sommerhus

Mylderet af aktiviteter har bl.a. medført, at Alexander Kølpin og hans familie allerede nu har forlagt residensen fra deres smukke landsted nord for København til et lejet sommerhus i Tisvildeleje tæt på hotellet.

”Jeg er nødt til at være tilstede 24/7 og heldigvis er Sarah en kæmpehjælp!”, udbryder Alexander med henvisning til sin kone, Sarah Zobel Kølpin. Hun er psykolog og har været med til at sammensætte den personale, som skal bære hotellerne gennem deres forvandling og senere drift.

Harmoni og ro er det vigtigste på et hotel 



”At vælge de rigtige medarbejdere har været centralt for mig og her har Sarahs kompetence været uundværlig. De ansatte på et hotel skal passe sammen som danserne i et balletkompagni. Driften at et hotel er som en velinstuderet balletforestilling. Gæsterne føler sig tryggest, når alt på et hotel glider let. Harmoni og ro er det vigtigste på et hotel,” understreger Alexander, som også hvad angår den kreative del af sit nye arbejde har valgt at omgive sig med folk med de rette kompetencer.


Helenekilde er et af de smukkest beliggede hoteller i Danmark og den storslåede udsigt over Kattegat kan nydes fra alle restaurantsaloner, baren, værelserne og terrasser i flere forskudte niveauer

Lyset vigtigst

”Jeg har altid interesseret mig for æstetik og indretning. På et hotel er der mange ting, der skal klappe sammen også rent indretningsmæssigt. Farver, materialer, strukturer, overflader osv. Det er igen det med roen og harmonien, den opnås kun gennem balance og for at skabe balance er det vigtigt at have baggrunden i orden.

Jeg allierede mig derfor med Jannick fra indretningsfirmaet Tapetcafeen i Gentofte, da jeg skulle vælge vægbeklædning og tekstiler. Jeg fik også toprådgivning omkring hotellets infrastruktur. Min far, Jes, som jo ejer hotellerne, har også været ind over i sin egenskab af arkitekt.

Vi har bl.a. valgt de nye gulve sammen. De er af olieret egetræ og passer i både kvalitet, farve og robusthed perfekt til et hotel ved vandet,” forklarer den nybagte direktør, der, da han skulle finde den helt rigtige beklædning til væggene, henvendte sig til det berømte britiske firma Farrow & Ball, som er et af de få, der stadig producerer historiske tapeter.

Strandhotellet, som ligger nede ved hovedgaden, er lidt Karenblixensk 



”Lyset her på Helenekilde er helt fantastisk og dette kræver en helt speciel farveholdning. Jeg fik derfor Farow & Balls folk herude, og de komponerede et tapet, der er helt perfekt. Det har brede pastelgrå og hvide striber og er så smukt, at Farrow nu har indlemmet det i deres faste kollektion. Tapetet hedder i øvrig Helenekilde,” stråler Alexander, der ligeledes har valgt møblerne og den kunst, som pryder de to hotellers vægge.


”Hvert hotel har sin egen stemning. Strandhotellet, som ligger nede ved hovedgaden, er lidt Karenblixensk, med bøger, varme farver og dybe stole, der passer til huset mere bymæssige arkitektur. Her på Helenekilde blev det derimod først og fremmest lyset, det bestemte.”

Fed dagligstue

Selv om vi sidder i noget, andre vil betegne som en hip lounge, foretrækker Alexander at kalde rummet med de dybe, fede sofaer for ”dagligstuen”.

”Når man har gæster, og det er hvad de besøgende på mine hoteller først og fremmest er, inviterer man dem i sin dagligstue. På Helenekilde har vi ingen foyer og saloner. VI har en entré med hylder med gummistøvler, som vore gæster kan bruge, når de skal år en tur nede på stranden. Og vi har en dagligstue. Den har jeg indrettet præcis på den måde, jeg selv kan lide det."

Jeg kan ikke forestille mig et bedre tilbud på wellness, end den fantastiske natur, vi er omgivet af 



"Sofaerne, som jeg fandt brugt på nettet, fik jeg betrukket med kelimstof, og borde, lamper og stole er også auktionsfund. Kunstværkerne på vlggen, en Birkemose og et maleri af Jens Eriksen, som jeg fik af ham, da jeg var barn, har jeg nappet hjemmefra,” griner Alexander, der ligeledes har sørget for, at der også er et musikrum på Helenekilde.


På insidersprog kaldes rummet for ”galleriet”, måske fordi her, foruden en velvoksen flygel, også findes en væg, dækket med bl.a. fotos, deriblandt et af kong Frederik og dronning Ingrid fra dengang både de og hotellet var unge.

Ingen spa

Den nybagte hotel-CEO har nemlig ikke i sinde at vende ryggen til den kunstverden, han kommer fra. Optræden, i form af muskaftener, oplæsninger og lign, ligger nemlig fra start indbygget i den måde, han har valgt at indrette og drive hotellet på.

Derimod er wellnes, som er noget af det hippeste, et hotel i dag kan tilbyde, ikke med i planerne.

”Jeg kan ikke forestille mig et bedre tilbud på wellness, end den fantastiske natur, vi er omgivet af! Ønsker man en gang massage, vil vi selvfølgelig sørge for, at man kan få det. Men det bliver i samarbejde med en spa fra f.eks. København,” fortæller Alexander.

Som også er manden bag valget af de små, feminine skriveborde, der er stillet foran hotellets vinduer med udsigt over vandet. Bordene er spinkle og malet i blank pastelbeige nuance og er lige til at sætte sig ved og skrive et digt – eller ”bare” et brev til en, der ikke selv er heldig til at være til stede og opleve det magiske sted ved jomfru Helenes helbredende kilde, som hotellet har fået sit navn fra.

borsen statistik bnt
Arkitekt/designer
Alexander Kølpin
Se også
- Danmarks mest gennemførte mad-templer
- Mister Design re- brander København
- Danmarks mest magtfulde mænd under 40 år
Fakta
Fakta: - Hotel Helenekilde Strandvejen 25 3220 Tisvildeleje Helenekilde.com - Tisvildeleje Strandhotel Hovedgaden 75 3220 Tisvildeleje Strandhotel.dk - Værelsespriser fra 800-1200 kr. på Strandhotellet og 1000-2200 kr. på Helenekilde. - De to hoteller råder over tilsammen 52 værelser. Helenekilde har adskillige terrasser vendt mod vandet, en bar og flere spisesaloner. Begge hoteller er desuden tunet til konferencer. - Ro og afslapning prioriteres højt og der findes f.eks. ingen kabel-tv på værelserne. Legenden Helenekilde er opkaldt efter sagnet om den skånske pige, Helene, som blev overfaldet og dræbt af røvere. Da de havde kastet hendes lig i havet ved den svenske kyst, steg en stor klippeblok op af havet og bar Helenes legeme over vandet. Pigens krop drev i land ved Tisvildeleje. Her ville lokale bønder og fiskere give hende en kristen begravelse, men på vejen til kirken kom en af bårens bærere til at bande. Båren faldt ud af deres hænder og sank i jorden kun nogle meter fra havet. En kilde sprang straks op på stedet og er man syg og drikker vand fra kilden Skt. Hansaften, vil man blive helbredt.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste