4.02.2009 tekst: Jo Remy-Jensen foto: Scanpix

Chefdesigner som eksport-spydspids

DesignJørgen Simonsen har som haute couture-designer klædt stjerner som Madonna, Naomi Campbell og Sex and the Citys Sara Jessica Parker på. Han er nu chefdesigner hos det danske high end-brand, Annhagen. Pleasure.dk ridser et portræt.

Chanel, Valentino, Versace og John Galliano har nydt godt af danske Jørgen Simonsens modetalent. Nu er turen kommet til det danske brand Annhagen. Modehuset udnævte nemlig Danmarks mest kosmopolitiske modemand til sin chefdesigner i sommer.

Allerede som 18-årig sløjfede han familiens ambitioner om, at han skulle blive præst 



”Vores brand er topetableret herhjemme. Nu skal vi ud i verden. Målet er først og fremmest modemetropolerne. Vi skal blive et kendt brand der, og vi er ikke i tvivl om, at det vil lykkes med Jørgen Simonsen ved roret,” bestyrelsesmedlem i Annhagen, Janne Moltke-Leth.

Fra Struer til Paris

At Annhagen, som er kendt for sin cutting edge neo-urbane stil, har valgt Jørgen Simonsen til opgaven, er et scoop. Ingen dansk designer kan nemlig fremvise en så overbevisende wauw-faktor, som drengen fra Struer, der allerede som 14-årig lovede sig selv at blive en verdensberømt designer – og blev det!


Så sikker var Jørgen Simonsen på sin drøm, at han allerede som 18-årig sløjfede familiens ambitioner om, at han skulle blive præst, og stak af til Paris.

Selveste modens Mr. Cool, den urørlige Valentino, blev imponeret – og sendte bud efter Jørgen Simonsen 



Efter råd fra sit idol og mentor, den verdensberømte modedesigner Erik Mortensen, lagde Jørgen ud med at stille direkte mod toppen. Han ville nemlig være haute couture-designer, lige som Monsieur Mortensen.

Det lykkedes. En uddannelse fra den prestigefyldte parisiske designskole ESMOD og en talent, som ikke var til at komme uden om, skaffede ham plads hos modehuse, som for de fleste designerspirer plejer at forblive en drøm.

Det perfekte CV

Listen af modehuse, som han har været designer for, er hæsblæsende. Dior, hvor han var John Gallianos højrehånd, Givenchy, håndplukket af selveste Alexander McQueen, og, som kronen på værket, bud fra Chanels chefdesigner og hele verdens modekejser, Karl Lagerfeld.

I 1998 ledte Donatella Versace efter en designer, som kunne løfte arven efter hendes bror, Gianni Versace, som året før var blevet myrdet på tragisk vis.

Valget faldt på Jørgen Simonsen. Det fortælles, at den magtfulde, og i visse øjne også frygtindgydende Donatella allerede under det første møde med Jørgen rev 25 af hans modeskitser til sig og erklærede, at her var Versaces nye kollektion.

Divaen over dem alle, Elizabeth Tayler, har siden båret kjoler signeret af Jørgen Simonsen, eller er blevet stylet af ham 



På to år lykkedes det for Jørgen Simonsen i tæt samarbejde med den mægtige Donatella at bringe det af mordchokket rystede Versace-hus tilbage på toppen.
Så flot var deres tour de force, at selveste modens Mr. Cool, den urørlige Valentino, blev imponeret – og sendte bud efter Jørgen Simonsen.

Det var en blåstempling, der ville noget, og efter kun to sæsoner som Valentino-designer, sprang Jørgen Simonsen ud med eget haute couture hus.

TV-gennembruddet

I 2003 så 20 millioner tv-seere fra hele verden den svimlende flotte corsage-kjole, som Jørgen Simonsen havde iklædt den dengang tophotte Sex and the City-stjerne, Sara Jessica Parker.

Catherine Zeta Jones, Cate Blanchett, Gwyneth Paltrow, Christine Ricci, Goldie Hawn, Jennifer Lopez og selveste divaen over dem alle, Elizabeth Taylor, har siden båret kjoler signeret af Jørgen Simonsen, eller er blevet stylet af ham.

Intet under, at en invitation til hans runway hos Gallery er den kommende modemesses mest eftertragtede. Pleasure.dk er med på første række. Hold øje med reportagen på fredag.

borsen statistik bnt
Arkitekt/designer
Jørgen Simonsen
Se også
- Chok-afbud fra modens store brands
- Al magt til de danske modebosser
- Global succes fra dansk mode-darling
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste