31.01.2009 tekst: Nicolai Klingenberg

Erik og Margit Brandt er tilbage

DesignMed undtagelse af et enkelt show i 2006, hvor Margit Brandt fik overrakt Alt For Damernes pris, Guldknappen, er det cirka to årtier siden, det danske storhedsbrand har gået sin sejrsgang på catwalken i Danmark.

I mellemtiden har Margit Brandt dog kastet sig over diverse former for jobs i USA og Japan, men vort eget land har også nydt godt af designeres genistreger. Margit Brandt har blandt andet designet to olympiadedragter og flyvevåbnets gallauniform, men i år bliver der budt op til bal på catwalken.

Smugkig på efteråret

Showet, der løber af stablen den 5. februar, bliver afholdt på Københavns Rådhus i Rådhushallen, hvor mere end 600 inviterede kan nyde præsentationen af de to efterårkollektioner – eller Autumn Collection som det hedder på modedansk – Margit Brandt og Limited Margit Brandt.


Stilsikre ikoner som Ingrid Bergman og Grace Kelly har været stor inspirationskilde til Margit Brandt Limited Collection. Efterårskollektionen, der vises til modeshowet i den 5. februar, består blandt andet af pashmina, cashmere og eksklusiv silke.

”Vi har kastet os hovedkulds ud i det her show, og vi synes det er rart at både vores kunder og medarbejdere, får mulighed for at se de nye kollektioner i levende live. Personligt har jeg sgu selv set shows nok i mit liv”, lyder det med et stort smil på læben fra den karismatiske Erik Brandt.


Det lader sig ikke fornægte, at mystikken og overraskelsens mester, Alfred Hitchcock, spiller en væsentlig rolle i den Margit Brandt Limited Autumn Collection.

Bag om Brandt

I 1960’erne og 1970’erne designede Margit og Erik Brandt forskellige livsstilsrelaterede produkter med stor succes, og selvom de blev mest kendte for deres dametøj, stod de også bag produktionen af møbler, børnetøj, ure, brugskunst, lingeri, briller, solbriller og forskellige personal care produkter.

Inspirationen blev fundet i Margits tidligere kollektioner fra blandt andet 1960’erne og 1970’erne, og sidenhen er det gået stærkt 



På talrige opfordringer lancerede duoen i efteråret 2005 en dametøjskollektion under deres gamle brandnavn, Margit Brandt. Inspirationen blev fundet i Margits tidligere kollektioner fra blandt andet 1960’erne og 1970’erne, og sidenhen er det gået stærkt.

Margit Brandts tøj appellerer stadig til modebevidste kvinder i både ind- og udland, og inden for det næste år forventes det, at flere nye MB shop-in-shops vil åbne i Danmark og Nordeuropa.

borsen statistik bnt
Se også
- Chok-afbud fra modens store brands
Fakta
I foråret 2007 blev MB gjort til Ridder af Dannebrog for sin enestående indsats indenfor dansk mode. - Firmaet har også lanceret en lingeri- og swimwear kollektion, og Margit Brandts interiørdesign, der blandt andet består af sengetøj, håndklæder og bestik, sælges i butikker over hele landet. - Læs mere på www.brandt-design.dk - Brandt-modeshowet løber af stablen i Rådhushallen på Københavns Rådhus torsdag den 5. februar klokken 21, og der naturligvis kun adgang for særligt inviterede… - Copenhagen Fashion Week starter den 3. februar. Men det bliver uden store navne som Baum & Pferdgarten, Day, Matinique og Noa Noa.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

Seneste DESIGN ARTIKLER


 
 
 

Seneste