Design"København er en lysets by. Jeg vil gerne bygge her," var de sidste ord, Jean Nouvel sagde til undertegnede, da han tog afsked foran hotel d’Angleterre på Kongens Nytorv.

Det var i 1989 og der skulle gå tyve år før koncerthusets arkitekt vendte tilbage til lysets by.

Tiden vil vise, om det er de kosmiske budgetoverskridelser eller selve bygningen den franske arkitekt fremover vil blive husket for herhjemme 

Boltens Gård, som var det projekt, der for to årtier siden bragte arkitekturens nye spirende stjerne til København, blev ikke det lysende hjørne, som Nouvel havde forestillet sig.

Hovedstaden fik i stedet en tillukket, gulkalket country-pastiche på et af byens mest urbane hjørner, og København gik glip af æren af at være den by, der lagde areal til den første af Nouvels lysende bygninger, som siden har indbragt ham en plads blandt arkitekturens absolutte elite.

Men nuvel, vand under broen. Nu er han her jo. Hurra lyder det samstemmende fra landets arkitektur-freaks og anmeldere.

Studie 1 er Koncerthusets største sal - direkte inspireret af den gyldne varme der også udsprang fra Radiohusets Koncertsal

På lørdag indvies Koncerthuset med pomp og pragt og tiden vil vise, om det er de kosmiske budgetoverskridelser eller bygningen (som af New York Times betegnes som et af Nouvels mesterværker), den franske arkitekt fremover vil blive husket for herhjemme.

Livsnyder og rebel

Pleasure.dk bringer her et kig ind bag facaden på den altid sortklædte arkitekt, hvis meget franske livsnyderstil er lige så berygtet, som hans spektakulære bygninger.

Det nye Louvre i Abu Dhabi har sat Nouvel på verdenskortet i Mellemøsten

Hans debut på denne planet og de fem kontinenter hvorpå Nouvel skulle komme til at sætte sit aftryk, er så normal, at den grænser til det kedelige.

Frankrigs arkitekturglade præsident, Francois Mitterrand, håndplukkede ham personligt 

Søn af to gymnasielærere, lykkelig barndom i den lille by Sarlat i Périgord, som er mest kendt for sit trøffelspækkede køkken. Samt, ifølge ham selv, arkitekt ved et tilfælde. Unge Jean dumpede nemlig til optagelsesprøven på kunstakademiet i Bordeaux.

Det fik ham til at stikke af til Paris, hvor han til gengæld tog revanche ved at bestå med glans.

Provoen fra Périgord

Resten er arkitekturhistorie. Det viste sig nemlig, at der lå en provo gemt inden i den vandkæmmede dreng fra Périgord og det, samt hans monumentale talent, har siden gjort ham til en ener. Men det var som rebel, han lagde ud.

Tour de Verre af Jean Nouvel i New York byder på tusinder af vinduer

Kulminationen på hans mange kontroverser med professorerne på Beaux Arts indtraf, da han i stedet for en afhandling om middelalderens tårne, afleverede et studie over skyskraberne på Manhattan.

Jean Nouvel er den eneste arkitekt i verden, som ikke har en "stil" 

Stor ballade. Nouvel afbrød studierne, men vendte tilbage og fik sin eksamen i 1971. Han måtte dog, måske på grund af sit ry som rebel, vente med gennembruddet. Det kom 1987, da Frankrigs arkitekturglade præsident, Francois Mitterrand, personligt håndplukkede ham til at tegne Paris’ nye institut for arabisk kultur.

Det arabiske institut i Paris er Nouvels svendestykke

L’Institut du Monde Arabe, som blev en vidunderlig blanding af ny teknologi og traditionel arabisk kunst, markerede starten på rækken af Nouvel-bygninger, der er mindst lige som kontroversielle, som arkitekten selv.

Jean Nouvel er nemlig den eneste arkitekt i verden, som ikke har en ”stil”. Måske er dette grunden til, at hans bygninger gennem tiderne af frustrerede skribenter er blevet sammenlignet med både punkere og Dior-klædte fruentimmere.

Jean Nouvels Agbar Tower i Barcelona fra 2005 er en eksplosion af farver

Der findes ikke skyggen af en rød tråd i Jean Nouvels samlede produktion 

Punkeren er museet ved Quai Branly, en bygning, beklædt med hængende eviggrønne haver og en Tivoligrotte-lignende arkitektur med kitschede farver og 4000 specielt designede lys.

Damen i Dior-outfittet er den firkantede og stærkt tilknappede glasbygning, som Jean Nouvel tegnede for Foundation Cartier.

Hedonist med hang til rødvin

"Min stil er livsnyderens. Jeg er hedonist. Jeg nyder livet omkring mig. Mit arbejde er påvirket af stemninger og indtryk. Jeg er faktisk ligeglad med de skribenter, der den ene dag sammenligner mine bygninger med en snerpet Dior-dame, og den næste dag skriver, at mit museum nede ved Quai Branly ligner en punker, der flasher sin bling!" erklærede en meget lidt respektfuld Jean Nouvel, da en journalist fra New York Times gik lidt for tæt på.

Koncerthusets vilde arkitektur ligger lige lovlig skjult bag facaden på DR-byen

At journalister og beskuere i det hele taget ofte kommer til kort over for Jean Nouvels produktion, hører efterhånden til arkitekturens folklore. Der findes nemlig ikke en gang skyggen af en rød tråd i Jean Nouvels samlede produktion.

Kontor på brasseriet

"Jeg starter aldrig et projekt på tegneblokken. Jeg er en fortæller. Mine huse er resultatet af ord, ord, ord. Hvert hus er startet som en historie. Jeg fortæller den til mine medarbejdere, til min familie og til mine venner, gerne over en rigtig lang fransk frokost med masser af dejlig vin," fortæller arkitekten, der aldrig har lagt skjul på, at halvdelen af hans arbejdstid foregår omkring et veldækket bord.

Verdens bedste akustik-eksperter har sammen med Jean Nouvel skabt en sand lyd-katedral på Amager

En dejlig vane, der i takt med hans internationale berømmelse har gjort ham til en kendt og elsket stamgæst ikke alene på det hundedyre brasserie Le Duc i Paris, men også på trendy spisesteder i Barcelona, Tokyo og New York.

I København nåede Nouvel et smut ind hos Café Victor, hvor han med ægte fransk begejstring nød cafélivet og stedets Beaujolais.

Koncerthuset er en af Jean Nouvels mest ”skandinaviske” bygninger. Måske skyldes dette, at han i de sidste fire år har delt morgenavis på sengen med den unge svenske arkitekt-stjerne Mia Hagg.

Eller måske er det faktisk historien om lyset i København, den franske arkitekt har valgt at fortælle? Det lys, som han blev forelsket i for 20 år siden.