DesignEntreprenøren bag Nakheel Tower - en planlagt bygning på over 1 kilometers højde - har måtte trække i håndbremsen og udsætte det ekstravagante prestigeprojekt mindst et år.
Et mere tydeligt tegn på at krisen nu for alvor har sat tænderne i den Dubai'ske boligboble, skal man lede længe efter.
Da man i juni 2008 annoncerede byggeriet lød mantraet ellers, at man i Dubai byggede for rede kontanter - ikke lånte penge
Når selv de allerstørste bygherrer med de største pengekasser lukker ned for produktionen, er sagen klar. Allerede i november måtte selskabet afskedige 500 medarbejdere, og den tendes ventes at fortsætte hos andre entreprenører.

I midten ses det forsinkede Nakheel Tower med den allerede eksisterende rival Burj Dubai på højre side
Læs mere om Nakheel Tower:Islamisk skyskraber på over 1 kilometer
Selskabet bag Nakheel Tower havde ellers håbet på hurtigt at kunne bygge højere end den nuværende rekord-skyskraber Burj Dubai, ligeledes placeret i emiratet Dubai.
Krise i Dubai
Dubai holdt længe finanskrisens påvirkning af boligmarkedet stangen, men de sidste måneder er ejendomsmarkedet blevet ramt hårdt på priserne. Alene i sidste kvartal 2008 faldt priserne med 8 procent i ørkenstaten.
Da man i juni 2008 annoncerede byggeriet lød mantraet ellers, at man i Dubai byggede for rede kontanter - og ikke lånte penge - og derfor ville kunne sætte et sådan megaprojekt i søen (sandet) trods finanskrise.

Andre store byggerier som Trump International Hotel and Tower, de eksklusive Frond N villas, og det imponerende Gateway Towers, er blevet sendt til tælling, ligesom det fortsatte byggeri på Palm Deira.
Nakheel Tower vil når det - måske - bliver bygget færdigt få 200 etager, 150 elevatorer. I alt 30.000 arbejdere vil skulle i sving i de næste 10 år før end den magiske kilometer-grænse for en skyskraber bliver nået.











