DesignNeglene bides til blods i denne historiske finanskrise og alle ser mod én mand og hans evne til at kommunikere håb og lede verden ud af krisen.
Barack Obama brugte internettet og de sociale netværk til at revolutionere måden at føre valgkamp på. Pleasure.dk har kigget den karismatiske kommende verdensleder i kortene.
På websider såsom BlackPlanet.com, Migente.com, Faithbase.com og LinkedIn.com rakte han ud til hhv. afroamerikanere, latinamerikanerne, religiøse vælgere og de unge, dynamiske karrierejagere
Den kommende amerikanske præsident har over tre millioner venner på Facebook. Hvordan hans Facebook-side vil blive brugt efter den 20. januar, når han officielt bliver sværget ind, vides endnu ikke
Besøg Barack Obamas side på Youtube
Besøg Barack Obamas side på Facebook
Der er uden tvivl en lang række årsager til, at amerikanerne fornyelig valgte Barack Obama til at blive deres 44. præsident, men mandens forståelse af internettet, brugen af sociale tjenester og fremragende kommunikationsevner har stor betydning for at han den 4. november vandt præsidentvalget.
Med 364 valgmandsstemmer og over 8 millioner flere personlige stemmer end John McCain, som i valgkampen uden omsvøb indrømmede, at han aldrig brugte e-mail.
To kandidater. To tidsaldre hvad angår kommunikation. En vinder og en taber.
Obama & Roosevelt
Obama er ikke den første politiker, der har brugt et nyt medie til at sikre sig præsidentposten i USA. Franklin D. Roosevelt brugte radioen og John F. Kennedy forstod hvor kraftfuldt et medie tv’et virkelig er … Eller rettere sagt; var.
At det kan være et tveægget sværd fik Barack Obama selv at føle tidligere på året da mange af hans støtter højtlydt brokkede sig på my.barackobama.com
I dag fanger du ikke længere folk med et 10-sekunders klip på radio eller tv og især de unge under 30 år vælger i stigende grad de gamle medier fra til fordel for internettet som de også bruger som en slags tv – f.eks. i form af YouTube.
Der bliver snakket meget om Web 2.0, men hvad er det egentlig? Selv ikke eksperterne er enige, men groft sagt er Web 2.0-websider mere interaktive og sociale end traditionelle websider.
Web 2.0 gør det muligt for folk at mødes og interagere med hinanden. Vi brugte Web 1.0 som et værktøj til f.eks. at søge information eller købe flybilletter. I Web 2.0 er vi blevet en del af internettet, en del af netværket.
Social selvpromovering
Det er denne sociale revolution som Barack Obama har forstået at udnytte til sin fordel, bl.a. med hjælp fra rådgivere som Chris Hughes; en af grundlæggerne af Facebook og ansvarlig for det sociale netværk på my.barackobama.com, hvor Obamas støtter kunne have deres egen blog, planlægge events, diskutere emner, deltage i grupper, deltage i pengeindsamlinger og vise alle andre hvor meget de havde støttet kampagnen.
Barack Obama forstod at promovere sig selv – sit brand – via de sociale netværk og han kunne få sit budskab ud til alle dem, der ikke lige gad at have CNN kørende på fjernsynet.
Barack Hussein Obama har pt. over tre millioner venner på Facebook og næsten én million venner på MySpace. Derudover brugte han under valgkampen websider som Digg, hvor brugerne stemmer på nyhedshistorierne, og Eventful, hvor der kunne holdes øje med valgmøder og hvor du kunne starte en anmodning om at få Obama til at besøge netop din by.
Alle er med på kampagneturen
På Flickr.com kunne du følge med i valgkampen og se Obamas egne billeder fra sin turne rundt omkring i USA og på websider såsom BlackPlanet.com, Migente.com, Faithbase.com og LinkedIn.com rakte han ud til hhv. afroamerikanere, latinamerikanerne, religiøse vælgere og de unge, dynamiske karrierejagere.
Alle disse og mange flere sociale netværk blev brugt til at få folk ud til vælgermøder, tigge om donationer og reagere på historier i pressen. Obama-kampagnen kunne f.eks. reagere på en negativ historie på tv med det samme og fortælle sin side af sagen til internetbrugerne.
På Wall Street følges den nye leders ordvalg nøje mens aktierne dratter og recessionen spøger
På samme måde gjorde han det også muligt for internetbrugerne at få adgang til indhold, som redaktørerne på nyhedsprogrammerne ikke lige mente, at der var plads til på tv. I stedet for blot at se – i bedste fald – få minutter af en tale, så kunne du se den i sin fulde længde på Obamas egen kanal på YouTube. Der kunne brugerne også få adgang til valgvideoer og se valgdebatterne i deres fulde længde.
On Demand
Alt dette vel og mærke når de havde tid og overskud til det – ikke fordi en programplanlægger på en tv-kanal havde bestemt et tidspunkt for dem.
Web 2.0 blev også brugt internt af kampagnen og frivillige hjælpere. F.eks. blev webtjenesten Central Desktop brugt til at koordinere indsatsen i de forskellige valgdistrikter i store stater som f.eks. Californien og Texas.
Obama på valgaftenen. Han har gjort sig til 'de unges' præsident ved at inddrage web 2.0-spillet.
Brugen af de sociale tjenester gjorde det muligt at køre en decentraliseret indsats, der var yderst effektiv og frigav centrale ressourcer i valghovedkvarteret, da man i mindre grad skulle fortælle folk hvad de nu skulle bruge deres tid på og hvor de skulle gøre det.
Politik 2.0
Obamas brug af Web 2.0 skabte på mange måder noget helt nyt; Politik 2.0. Kampagnen formåede at involvere interesserede og halvinteresserede mennesker på en ny måde og lige pludselig fik millionvis af vælgere direkte indflydelse på den demokratiske proces.
Men at det kan være et tveægget sværd fik Barack Obama selv at føle tidligere på året da mange af hans støtter højtlydt brokkede sig på my.barackobama.com over hans tilslutning til et kontroversielt lovforslag vedrørende digital overvågning af amerikanske statsborgere.
Amerikansk politik er forandret for altid og meget tyder på, at erfaringerne fra præsidentvalget i 2008 vil blive studeret og brugt båder herhjemme og i resten af verden.
